Den Europæiske Centralbanks beslutning af 9. juni 1998 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for indbetalingen af Den Europæiske Centralbanks kapital (ECB/1998/2)
EF-Tidende nr. L 008 af 14/01/1999 s. 0033 - 0035
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS BESLUTNING af 9. juni 1998 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for indbetalingen af Den Europæiske Centralbanks kapital (ECB/1998/2) (1999/32/EF) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR - under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »statutten«), særlig artikel 28, under henvisning til Rådets beslutning 98/345/EF (1) om udnævnelser til Den Europæiske Centralbanks direktion, hvori den 1. juni 1998 fastsættes som datoen for oprettelsen af Det Europæiske System af Centralbanker (i det følgende benævnt »ESCB«) og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ECB«), under henvisning til Den Europæiske Centralbanks beslutning 1999/31/EF af 9. juni 1998 om den metode, der skal anvendes ved fastsættelsen af fordelingsnøglen for de nationale centralbankers kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (2), under henvisning til Rådet for Det Europæiske Monetære Instituts (i det følgende benævnt »EMI«) beslutning nr. 10/98, særlig artikel 2.5, og ud fra følgende betragtninger: ECB blev oprettet den 1. juni 1998; ECB's kapital, som bliver operationel den 1. juni 1998, skal udgøre 5 000 mio. ECU i overensstemmelse med artikel 28.1 i statutten; euroen erstatter ecuen i forholdet 1: 1 fra den 1. januar 1999 i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1103/97; EU-medlemsstaternes nationale centralbanker (i det følgende benævnt »NCB«) er de eneste indskydere og ejere af ECB's kapital i overensstemmelse med artikel 28.2 i statutten; Styrelsesrådet for den ECB fastsætter med det i artikel 10.3 omhandlede kvalificerede flertal, i hvilket omfang og i hvilken form kapitalen skal indbetales, i overensstemmelse med artikel 28.3 i statutten; uanset artikel 28.3 i statutten skal NCB i medlemsstater med dispensation i overensstemmelse med artikel 48 ikke indbetale deres kapitalandele, medmindre Det Generelle Råd for ECB med et flertal, der udgør mindst to tredjedele af ECB's indskudte kapital og repræsenterer mindst halvdelen af indehaverne af kapitalandele, beslutter, at der skal indbetales en minimumsprocentdel som bidrag til ECB's driftsudgifter; Bank of England skal fuldt ud indbetale sin kapitalandel til ECB's egenkapital som bidrag til dækning af ECB's driftsudgifter på samme grundlag som de nationale centralbanker i medlemsstater med dispensation i overensstemmelse med protokol (nr. 11) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland; ECB's kapital skal således udelukkende indbetales af NCB i de medlemsstater, som indfører den fælles valuta - TRUFFET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Omfang, i hvilket kapitalen skal indbetales 1.1. Kapitalindskuddet fra NBC i de medlemsstater, som indfører den fælles valuta, beregnes efter den fordelingsnøgle, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 29 i statutten, og skal indbetales fuldt ud. Beløbene forfalder til betaling den 1. juni 1998. 1.2. Bilaget til denne beslutning viser de beløb, som hver NCB skal indbetale. Artikel 2 Form, i hvilken kapitalen skal indbetales 2.1. NBC's skyldige beløb til ECB med henblik på den krævede indbetaling af deres andel af ECB's indskudte kapital udlignes i det omfang, disse beløb kan modregnes tilbagebetalinger af deres respektive bidrag til EMI's finansielle midler, og vil udgøre betalinger til ECB's indskudte kapital. 2.2. I tillæg til de under stk. 2.1 ovenfor omhandlede betalinger skal NCB i medlemsstater, som indfører den fælles valuta, den 1. juli 1998 indbetale en eventuel resterende del af deres kapitalindskud ved overførsel i ecu til den konto eller de konti, som direktionen anviser. 2.3. NCB i de medlemsstater, som indfører den fælles valuta, skal forrente de skyldige beløb med den månedlige rentesats, der anvendes på de officielle nettostillinger i ecu, beregnet ved simpel rentetilskrivning over perioden fra den 1. juni 1998 til den 1. juli 1998. De forfaldne renter indbetales i en enkelt efterbetaling den 1. juli 1998. Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 9. juni 1998. Willem F. DUISENBERG Formand for ECB (1) EFT L 154 af 28. 5. 1998, s. 33. (2) Se side 31 i denne Tidende. BILAG >TABELPOSITION>