RESOLUTION FRA EKSF's RÅDGIVENDE UDVALG OM KLASSIFIKATION AF JERNSKROT (vedtaget enstemmigt - to medlemmer undlod at stemme - på det 337. plenarmøde den 10. oktober 1997) (97/C 356/05)

1. INDLEDNING

Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald er ratificeret af EU's medlemsstater og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Denne konvention omhandler grænseoverskridende overførsel af farligt affald og andet affald. Den klassificerer jernskrot som ikke-farligt affald.

Basel-konventionen er grundlaget for OECD's og EU's arbejde på dette område.

Således offentliggjorde OECD den 30. marts 1992 en beslutning (92/39) om kontrollen inden for OECD med grænseoverskridende overførsel af affald til især genanvendelse.

OECD opdeler affald i tre lister (rød, orange, grøn).

Jo farligere en affaldstype klassificeres, desto strengere og mere bindende er underretnings- og godkendelsesprocedurerne i henhold til denne OECD-beslutning.

Lige fra begyndelsen har jernskrot befundet sig på den grønne liste, som omfatter ikke-farligt affald.

I Den Europæiske Union er grænseoverskridende overførsel af affald - såvel inden for som til og fra Unionen - omfattet af forordning (EØF) nr. 259/93 (1), der er baseret på OECD's arbejde.

Selv om jernskrot således ikke betragtes som farligt, omfattes det for tiden af Den Europæiske Union som affald.

2. MILJØ- OG SIKEKRHEDSASPEKTERNE I FORBINDELSE MED JERNSKROT

Jernskrot, der anvendes i jern- og stålindustrien, skal være behandlet med henblik på overholdelse af en række krav med hensyn til kvalitet, miljøbeskyttelse og sikkerhed, især på arbejdspladsen.

Sikkerhedskravene prioriteres højest, og manglende overholdelse af disse medfører automatisk afvisning af den pågældende forsendelse.

Fra alle kategorier af jernskrot udelukkes derfor:

- højtryksbeholdere, der kan forårsage eksplosioner

- farlige, brændbare og eksplosive materialer, skydevåben, urene eller forurenende stoffer eller ethvert andet stof, der er farligt for miljø eller sundhed

- radioaktive stoffer (radioaktivt affald er udtrykkeligt udelukket fra anvendelsesområdet for Basel-konventionen og retsakter afledt heraf).

Forudsat at dette materiale er fuldstændigt og ubegrænset genanvendeligt uden tab af kvalitet, er dets anvendelse i fuld overensstemmelse med en bæredygtig udviklingsmodel,

- fordi den begrænser forbruget af jernmalm, som er et ikke-fornyeligt råstof

- fordi den fører til betydelige energibesparelser.

Desuden betyder den iboende værdi af indsamlet jernskrot, at det altid vil blive genanvendt, og at problemer med deponering eller bortskaffelse dermed undgås.

Herudover er miljøbeskyttelsen i forbindelse med genanvendelsesprocessen for jernskrot garanteret ved forskrifter om emissioner i de driftsgodkendelser, der udstedes til de pågældende industriforetagender.

Således kræver jernskrot, bortset fra i forbehandlingsfasen, ikke særlige restriktioner eller normer med hensyn til miljøbeskyttelse.

De økologiske fordele ved jern- og stålindustriens genanvendelse af jernskrot er uanfægtelige.

3. DE ØKONOMISKE ASPEKTER I FORBINDELSE MED JERNSKROT

Forsyningen af jernskrot er vital for bevarelsen og udbygningen af Fællesskabets jern- og stålindustri.

Den Europæiske Unions samlede handel med jernskrot, såvel inden for som til og fra EU, udgør årligt ca. 100 mio. tons (2), af hvilket

- mere end 20 mio. tons importeres, og 25 mio. tons eksporteres (inden for og uden for EU)

- mellem 50 og 60 mio. tons indsamles og behandles i EU.

Forbruget af jernskrot i Fællesskabets stålindustri andrager ca. 90 mio. tons om året, hvilket næsten er en fjerdedel af verdensforbruget.

Levedygtigheden for en industriel basissektor, såsom jern- og stålindustrien, forudsætter, især når det gælder jernskrot, en optimal forsyning af råstoffer, både med hensyn til kvalitet og priser. Jernskrot er ligesom jernmalm omfattet af den globale konkurrencesituation for råstoffer.

Dette er grunden til, at ubegrundede indskrænkninger i bevægelsesfriheden for jernskrot eller nedsættende betegnelser, såsom »affald« kan medføre problemer af handelsmæssig eller teknisk karakter og bringe europæiske aftagerindustriers konkurrenceposition i fare.

Selv om jernskrot er opført på den grønne liste, er det ikke hermed fritaget for begrænsninger i form af pålagte normer og restriktioner, der for skrots vedkommende er uretfærdige. Fortolkninger, der afviger fra myndighed til myndighed og fra land til land, fører desuden til konkurrenceforvridning.

For eksempel er den beslutning, USA's Environmental Protection Agency (EPA) har taget om ikke at lade sekundære metaller være omfattet af miljølovgivningen, forenelig med denne argumentation. Men forskellene i lovgivningen hos to handelspartnere vil komplicere den internationale situation og være til handelsmæssig ulempe for de af Den Europæiske Unions virksomheder, der er involveret i anvendelsen af jernskrot.

Den nuværende betegnelse, »affald« kan kun have negative konsekvenser for opfattelsen af jernskrot og for priserne, og denne virkning vil ikke blot omfatte jernskrot men også stål som genanvendeligt produkt. Dette er ikke rimeligt.

De økonomiske fordele ved jern- og stålindustriens genanvendelse af jernskrot er uanfægtelige.

4. GENERELLE BEMÆRKNINGER

I Den Europæiske Union såvel som i resten af verden er jernskrot et uundværligt råstof i stålproduktionen. Dette gælder produktionen af såvel støbejern (integreret ) som elektrostål samt produktionen af almindeligt stål og specialstål (stållegeringer, rustfrit stål).

Det jernskrot, der anvendes i jern- og stålindustrien i form af produkter omfattet af EKSF-traktaten, udgør således et uerstatteligt råstof.

Det Rådgivende Udvalg for EKSF har noteret sig, at Europa-Parlamentet har henstillet, at jernskrot ikke betragtes som affald.

Det Rådgivende Udvalg konstaterer, at USA betragter jernskrot som et produkt og ikke som affald.

Denne indstilling er både logisk og fornuftig, hvad angår såvel miljøet som økonomien og beskyttelsen af arbejdstagerne.

Den seneste års udvikling inden for elektrostålproduktionen, som forbruger mere jernskrot end den integrerede stålproduktion, har øget forbruget af jernskrot betydeligt, hvilket gør følgende resolution mere magtpåliggende.

5. DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR EKSF

- konstaterer, at genvinding af jernskrot, især dets adskillelse fra andre materialer, befordres af jernets særlige fysiske egenskaber, såsom magnetisme og høj vægtfylde

- ser med bekymring på, at alle jernskrotkategorier ukritisk klassificeres som affald i den eksisterende lovgivning, uden at der tages hensyn til, om jernskrottet er forarbejdet på en måde, således at det direkte kan anvendes i jern- og stålindustrien

- mener, at de forskellige kategorier af forarbejdet jernskrot skal beskrives med forskellige specifikationer, idet de modsvarer en række definitioner og restriktioner, der kan dokumenteres objektivt

- minder om, at disse specifikationer med udgangspunkt i kemiske og fysiske karakteristika muliggør overholdelse af en række restriktioner, især hvad angår kvalitet, miljøbeskyttelse og sikkerhed for abejdstagerne

- opfordrer i dette øjemed Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser med henblik på udarbejdelse af sammenhængende europæiske normer, især hvad angår kontrol for radioaktivitet

- understreger kraftigt, at jernskrot er et værdifuldt råstof, og

- dets anvendelse udgør ingen trussel for den menneskelige sundhed eller miljøet

- det kan genanvendes ubegrænset uden at miste nogen af sine væsentlige egenskaber

- det kan ved hjælp af relativt enkle og ufarlige processer omformes til et produkt, der ligner det oprindelige produkt

- tilslutter sig helt og fuldt Europa-Parlamentets henstilling om »ikke længere at klassificere jernskrot som »affald« i fællesskabslovgivningen« (3).

På baggrund af ovenstående anmoder Det Rådgivende Udvalg for EKSF indtrængende om, at jernskrot betragtes som et »produkt«, og at det fjernes fra OECD's lister over »affald« og fra anvendelsesområdet for fællesskabslovgivningen vedrørende affald.

(1) EFT L 30 af 6. 2. 1993, s. 1.

(2) 1995-tal.

(3) EFT C 261, 9. 9. 1996, s. 150.