RÅDETS KONKLUSIONER af 20. december 1996 om en strategi for livslang uddannelse (97/C 7/02)

I. INDLEDNING

1. I vore dages informationssamfund er verden på vej ind i en tid præget af omfattende forandringer. Hastigheden og omfanget af disse forandringer betyder, at det er vigtigere end nogen sinde før at gøre en indsats for at opdatere og forny vor viden og vore færdigheder.

2. I denne situation er der mange faktorer, som udgør en udfordring for de gængse holdninger til og strukturer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse: behovet for at fremme den enkeltes eget ansvar for at erhverve ny viden og nye færdigheder; behovet for at fremme den enkeltes personlige udvikling; udviklingen af informationssamfundet; udviklingen i viden og færdigheder, navnlig de nye kvalifikationer, der bliver behov for i fremtiden; behovet for at imødekomme den meget varierede efterspørgsel efter grundlæggende uddannelse, videreuddannelse og erhvervsuddannelse; ændringer i arbejdslivet og i samfundet i almindelighed, bl.a. nye jobtyper, omlægning af arbejdstiden og nye mønstre for arbejdsrelateret uddannelse; større fleksibilitet på arbejdsmarkedet samt den enkeltes integrering i samfundet og aktive deltagelse i den demokratiske beslutningsproces og princippet om bæredygtig udvikling.

3. Livslang uddannelse er væsentlig for at kunne leve op til disse udfordringer; det er nødvendigt, at alle relevante kredse samarbejder og deltager deri med det formål at styrke konkurrencen, bekæmpe arbejdsløsheden, få alle til at engagere sig fuldt og aktivt i samfundet og øge nytænkning inden for alle det økonomiske og sociale livs sektorer.

4. Livslang uddannelse er et begreb, der er i konstant udvikling, og det omfatter i dag såvel formelle som uformelle uddannelsesmiljøer. Nye deltagere og partnere er involveret, og rollerne og ansvaret må derfor omdefineres, og der bør både hos den enkelte og i samfundet i almindelighed skabes en positiv indstilling til livslang uddannelse. Desuden kræver en aktion til fremme af livslang uddannelse også, at arbejdsmarkedets parter yder et passende bidrag.

5. Det blev understreget i hvidbogen om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, at uddannelse og erhvervsuddannelse uden tvivl vil bidrage til, at væksten tiltager igen, at konkurrenceevnen genoprettes, og at beskæftigelsen igen når op på et højt niveau. Dette bekræftes i konklusionerne fra De Europæiske Råd i Essen og Cannes i henholdsvis 1994 og 1995. Det Europæiske Råd i Firenze i 1996 understregede behovet for en dybtgående tilpasning af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Den Europæiske Union. Det fremhævede yderligere, at »arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at tage initiativer til, at unge og langtidsledige samt arbejdsløse kvinder i højere grad integreres i arbejdsmarkedet, samt til at fremme livslang uddannelse og udvikle fleksibel arbejdstilrettelæggelse og arbejdstid«.

6. Det hedder i hvidbogen om uddannelse og erhvervsuddannelse »Undervise og lære - på vej mod det kognitive samfund«, at fremtidens samfund vil være et kognitivt samfund, og at »den almene uddannelse og erhvervsuddannelsen i endnu højere grad end før bliver de væsentlige bærende kræfter for identifikation, tilhørsforhold, fremgang i samfundet og personlig udvikling«. Dette blev yderligere understreget i Rådets konklusioner af 6. maj 1996 om hvidbogen (1).

7. Det Europæiske År for Livslang Uddannelse har i høj grad medvirket til at øge bevidstheden om og forståelsen af tanken om livslang uddannelse for alle. Europarådet, UNESCO og OECD har hver for sig sat skub i aktiviteterne og idéerne på dette felt. Desuden har mange medlemsstater indført politiske rammer, som anerkender betydningen af livslang uddannelse. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Rådet for Den Europæiske Union kommer med sit eget specifikke bidrag til en aktiv gennemførelse af en strategi for livslang uddannelse. Dette bidrag skal tage hensyn til Den Europæiske Unions allerede iværksatte eller igangværende initiativer på dette område og trække på den rige mangfoldighed af erfaringer, arbejde og overvejelser, der er gjort i medlemsstaterne.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til disse betragtninger samt til:

- bestemmelserne i traktatens artikel 126 og 127

- det subsidiaritetsprincip, der er formuleret i traktatens artikel 3 B, og

- nødvendigheden af at overholde de finansielle overslag for Det Europæiske Fællesskab,

VEDTAGER HERVED FØLGENDE KONKLUSIONER:

II. DE BÆRENDE PRINCIPPER I EN STRATEGI FOR LIVSLANG UDDANNELSE

De bærende principper i en strategi for livslang uddannelse er afledt af det grundlæggende sigte med uddannelse og erhvervsuddannelse, nemlig at befordre den personlige, kulturelle, samfundsmæssige og økonomiske trivsel og øge livskvaliteten for alle borgere. I dette perspektiv bør udviklingen af en strategi for livslang uddannelse bygge på følgende principper:

- Livslang uddannelse bør finde en passende balance mellem personlige, kulturelle, samfundsmæssige og sociale dimensioner og økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn. Den bør desuden omfatte demokratiske principper og de værdier, som menneskerettighederne er udtryk for.

- Hvert uddannelses- og erhvervsuddannelsestrin bør indgå relevant i et kontinuerligt livslangt uddannelsesforløb.

- Livslang uddannelse bør være baseret på et bredt spektrum af uddannelsesmuligheder, der giver den enkelte mulighed for at videreuddanne sig i overensstemmelse med sine sociale, kulturelle og økonomiske interesser og behov.

- Den grundlæggende uddannelse og erhvervsuddannelsen er fundamentet for livslang uddannelse og bør, foruden de elementære læse- og regnefærdigheder, give et bredt grundlag af viden, færdigheder, holdninger og erfaring, som kan være til motivation og støtte for uddannelse livet igennem.

- Livslang uddannelse bør sigte mod at styrke den enkeltes evner og brugbarhed på arbejdsmarkedet, udnytte de foreliggende menneskelige ressourcer bedst muligt og medvirke til at skabe lige vilkår for kvinder og mænd, udrydde social udstødelse og fremme den aktive deltagelse i det demokratiske samfund.

- Livslang uddannelse forudsætter, at der udvikles fleksible og nyskabende holdninger til uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder at familierne, inddrages, for at fremme den enkeltes videbegærlighed, initiativ og motivation i uddannelsesprocessen.

- Livslang uddannelse forudsætter, at den enkelte som elev i stadig højere grad tager ansvaret for sin egen uddannelse, erhvervsuddannelse og personlige udvikling, og der bør derfor stilles passende vejlednings- eller rådgivningsfaciliteter til rådighed for voksne elever.

- Fremme af lige muligheder bør være et af de centrale mål på hvert stadium af det kontinuerlige livslange uddannelsesforløb.

- Enkeltpersoner, institutioner, virksomheder, lokale myndigheder, staten, efter omstændighederne arbejdsmarkedets parter og samfundet generelt bør i fællesskab inden for deres respektive ansvarsområder skabe betingelser for og en positiv holdning til alle aspekter af livslang uddannelse og så vidt muligt fjerne hindringerne for deltagelse i uddannelse, erhvervsuddannelse og andre uddannelsesaktiviteter.

III. OMRÅDER, DER KAN VIDEREUDVIKLES

Hvis det lykkes at omsætte begrebet livslang uddannelse til en levende realitet for Europas borgere, vil det være en ny landvinding for udviklingen af uddannelse og erhvervsuddannelse i Den Europæiske Union. Vejen frem forudsætter en klar forståelse af livslang uddannelse, vilje til at opstille nye mål samt fremme af motivationen for at gå i gang med en livslang uddannelsesproces. Nedenstående indbyrdes forbundne udviklingsområder kunne bl.a. overvejes:

- udfordringer til skolesystemet

- økonomiske og sociale overvejelser

- udvikling af lokalsamfundet gennem uddannelse og erhvervsuddannelse

- almen og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse

- passager og forbindelser mellem almen og faglig uddannelse

- adgang samt attestering og godskrivning af erhvervede kundskaber

- lærere og voksenundervisere

- den nye teknologis rolle.

I bilaget til disse konklusioner findes en mere detaljeret beskrivelse af en overordnet ramme for mulighederne for videreudvikling på hvert af disse områder.

Det er Rådets opfattelse, at den videre udvikling af strategier for livslang uddannelse i Den Europæiske Unions medlemsstater inden for deres egne forfatningsmæssige, organisatoriske og politiske rammer er af central betydning og kræver vedvarende opmærksomhed. I overensstemmelse hermed opfordrer Rådet de kommende formandskaber til efter eget skøn at prioritere, om de vil gøre de emner, der er omhandlet i afsnit A til H i bilaget til disse konklusioner, til genstand for mere indgående overvejelser, og til, hvor det er relevant, at forelægge Rådet yderligere udkast til konklusioner, eller udkast til andre tekster.

Rådet anmoder desuden Kommissionen om inden for rammerne af SOCRATES- og Leonardo da Vinci-programmerne at fremme udvekslingen af information og erfaringer om forskellige måder at gribe den livslange uddannelse an på i de forskellige medlemsstater.

Endelig er det Rådets opfattelse, at livslang uddannelse er et begreb i stadig udvikling, og at disse konklusioner på ingen måde er til hinder for, at andre emne- og udviklingsområder, der viser sig senere, kan tages op til behandling.

(1) EFT nr. C 195 af 6. 7. 1996, s. 1.

BILAG

Det er Rådets opfattelse, at udvikling inden for de områder, der er anført i del III af disse konklusioner, er en nødvendig del af udviklingen af livslang uddannelse. Nedenfor redegøres der for nogle muligheder for videreudvikling inden for de enkelte områder:

A. Udfordringer til skolesystemet

Det første uddannelsesmiljø, barnet kommer i forbindelse med, er dets egen familie. Betydningen i uddannelsesmæssig henseende af de erfaringer, barnet gør her, uanset om de er positive eller negative, er velkendt. Det er derfor meget vigtigt at have en positiv strategi for tidlig intervention og for førskoleundervisning for alle børn, navnlig børn fra svage hjem.

Det er væsentligt, at den grundlæggende uddannelse giver et bredt grundlag af viden, færdigheder, holdninger og erfaringer, som kan støtte videre uddannelse livet igennem. Hvert enkelt skoletrin bør i sit indhold og sine processer være orienteret mod livslang uddannelse. Der er også behov for tættere forbindelser mellem skole og lokalsamfund, herunder arbejdslivet.

En række nøgleområder for udvikling kan omfatte følgende:

- førskole-aktiviteter, navnlig for børn fra svage hjem, samt partnerskab mellem hjem/skole og samfund og uddannelse hos forældrene eller i lokalsamfundet

- tidlig identificering af elever med indlæringsvanskeligheder kombineret med passende støtteforanstaltninger

- øget indsats for at bekæmpe funktionel analfabetisme og manglende evne til talbehandling og for at forbedre kommunikationsfærdigheder, herunder bedre kvalitet og større udbud i forbindelse med undervisning i og tilegnelse af sprog

- initiativer til fremme af et godt resultat af skolegangen

- vedvarende støtte til forbedringer og reformer - af læseplaner og pædagogik samt ledelse og administration - samt muligheder for passende udvikling under karriereforløbet for alle involverede

- adgang til kvalificeret vejledning og rådgivning samt information, herunder relevante og veltilrettelagte informationsprogrammer, der er orienteret mod dem, der har det største behov

- skolerne bør tilskyndes til at anvende multimedieredskaber, så vidt ressourcerne rækker, og til at anvende dem med henblik på at forbedre undervisningsmetoderne

- oprettelse af flere partnerskaber mellem skoler og det omgivende samfund, herunder arbejdslivet.

B. Økonomiske og sociale overvejelser

I en tid, hvor den økonomiske situation ændrer sig, er arbejdsløshedsproblemet et af de alvorligste spørgsmål, det europæiske samfund står over for. Den enkeltes brugbarhed på arbejdsmarkedet afhænger af en række faktorer, hvoraf en er uddannelseskvalifikationernes niveau. Nogle af dem, der forlader skolen med utilstrækkelige kvalifikationer, lykkes det ikke at skaffe sig beskæftigelse, og de har udsigt til varig udelukkelse fra aktiv deltagelse i samfundet. Uddannelses- og erhvervsuddannelsesforanstaltninger spiller en vigtig rolle for forebyggelse af arbejdsløshed og til imødegåelse af virkningerne af strukturændringer. De arbejdsløse og de arbejdsløshedstruede bør derfor være en særlig målgruppe for initiativer vedrørende livsvarig uddannelse i samspil med foranstaltninger til fremme af et godt resultat af skolegangen.

For dem, der er i arbejde, kan tanken om, at virksomheden er et uddannelsesmiljø, og dette forholds konsekvenser for arbejdets tilrettelæggelse og tidsplanlægningen, udvikles yderligere; endvidere bør arbejdsmarkedets parter, når det er relevant, i højere grad inddrages i gennemførelsen af livslang uddannelse.

Arten og kvaliteten af de unges grundlæggende uddannelse og erhvervsuddannelse skal være bedst mulig og skal underbygges med partnerskab mellem den offentlige og den private sektor på en række punkter, herunder overgangen fra uddannelse til arbejdsliv.

For at klare de udfordringer, som den økonomiske situation og arbejdsmarkedet frembyder, er der behov for at indføre en række foranstaltninger, som i visse tilfælde kan bygge på og supplere allerede eksisterende initiativer, som Den Europæiske Union støtter. De kan omfatte:

- udvikling af specifikke foranstaltninger for langtidsledige og for unge, der søger deres første job

- indførelse af en bedre tilrettelagt overgang inden for skolesystemet og fra skolen til en erhvervsmæssig grunduddannelse og erhvervsuddannelsesmuligheder, navnlig for dem der forlader skolen helt uden eller med utilstrækkelige kvalifikationer

- indførelse af uddannelsesprogrammer af høj kvalitet for de grundlæggende erhvervsuddannelser, der sætter fokus på viden, færdigheder og kvalifikationer, som er påkrævet i vore dage, og som udformes på en attraktiv måde, der kan medvirke til at bibringe deltagerne sikkerhed og positive holdninger, og som tager hensyn til behovet for mere bredt baserede kundskaber og færdigheder på arbejdsmarkedet

- fremme af aktive partnerskaber mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdslivet med henblik på at indføre nye passager mellem uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejde

- udvidelse af den enkeltes uddannelsesmuligheder, f.eks. inden for forbedring af læse-, skrive- og regnefærdigheder, personlig udvikling, studier i kønsrollespørgsmål og individuelt udformede uddannelsesprogrammer, som skal opfylde de kvalifikationskrav, der er knyttet til de nye beskæftigelsesmuligheder

- udvikling af arbejdspladsens rolle som et uddannelsesmiljø for at fremme en stadig udvikling af arbejdsstyrkens viden, færdigheder og kvalifikationer.

C. Udvikling af lokalsamfundet gennem uddannelse og erhvervsuddannelse

Livslang uddannelse bør være baseret på en bred holistisk holdning til individets og lokalsamfundets udvikling. Uddannelse og erhvervsuddannelse kan bidrage til udvikling af lokalsamfundet ved at inddrage dette aktivt i at skabe muligheder for livslang uddannelse og give næring til en kultur baseret på livslang uddannelse for disse samfunds medlemmer.

Hvis lokalsamfundene får beføjelser til at påtage sig et større ansvar for den uddannelse og indlæring, som foregår hos dem, burde de have mulighed for at blive uddannelsessamfund. Dette er vigtigt for individets og lokalsamfundets fortsatte sociale, kulturelle og økonomiske udvikling. Det er også vigtigt, at lokalsamfundene bliver bedre rustet til at klare de hastige forandringer, der sker i samfundet. Endelig er det vigtigt, fordi det fremmer alle borgernes aktive deltagelse i den politiske og demokratiske proces.

Nøgleområderne for udvikling kan omfatte følgende:

- udveksling af informationer og erfaringer om praksis og fremgangsmåder for lokalsamfundenes udvikling gennem uddannelse og erhvervsuddannelse i forskellige medlemsstater

- skolen som en ressource for lokalsamfundet og lokalsamfundet som en væsentlig uddannelsesmæssig ressource bør drøftes og udforskes fuldt ud

- det potentiale for tilegnelse af viden, som det uformelle miljø i familien - også i dens mere udvidede former - udgør, bør undersøges nærmere

- indførelsen af passager mellem uformel uddannelse og erhvervsuddannelse i lokalsamfundet til formel uddannelse og erhvervsuddannelse er vigtig.

D. Almen og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse

Behovet for efter- og videreuddannelse øges og bliver mere varieret både set fra erhvervslivets og fra det enkelte individs synspunkt.

Den centrale rolle, som arbejdsgivere, arbejdstagersammenslutninger og fagforeninger spiller for udviklingen af almen og erhvervsrettet videre- og efteruddannelse, bør anerkendes og udnyttes. På intet andet uddannelsesområde er der så stort et behov for partnerskab både mellem alle arbejdslivets grene indbyrdes og mellem arbejdslivet og uddannelsessystemet. Indførelsen af et samarbejde af den art kan meget vel få væsentlige følgevirkninger både for tilrettelæggelsen af arbejdet og for den måde, uddannelse og erhvervsuddannelse gennemføres, attesteres og godskrives på.

Ajourføring af voksnes erhvervskvalifikationer og faglige kompetence bør gøres til et væsentligt aspekt af universiteternes og de højere uddannelsesinstitutioners opgave inden for rammerne af deres muligheder. Det er yderst vigtigt set i perspektivet af Den Europæiske Unions teknologiske formåen og konkurrencedygtighed, og det bør være en fast bestanddel af begrebet livslang uddannelse.

Nøgleområderne for udvikling kan omfatte følgende:

- forbedring af det tiltagende samarbejde mellem udbydere af uddannelse og erhvervsuddannelse, arbejdsmarkedets parter og, hvor det er relevant, staten ved fastlæggelsen af, hvordan der skal prioriteres med hensyn til ajourføring af uddannelserne og med hensyn til efter- og videreuddannelse, samt ved udarbejdelsen af en strategi til gennemførelse af denne prioritering

- udvikling af arbejdslivets strategier for de menneskelige ressourcer, således at de bedre klarlægger arbejdskraftens uddannelsesbehov, hvilket giver mulighed for tilpasning til nye arbejdspladssituationer. Sådanne strategier bør omfatte foranstaltninger til støtte for ansatte, som omskoles eller ajourfører deres færdigheder både på og uden for arbejdspladsen

- fremme af investering i uddannelse og erhvervsuddannelse

- videreudvikling af de højere uddannelsesinstitutioners rolle inden for livslang uddannelse under hensyn til de behov, der måtte være for almen og erhvervsrettet efter- og videreuddannelse hos voksne og i arbejdslivet

- tilbud om kurser inden for videregående uddannelse, som opfylder de voksnes behov med hensyn til emne, indhold, varighed og metodik, og som tager hensyn til de pågældendes forudsætninger

- skabelse af nye former for passage mellem arbejde og uddannelse, og

- udvikling af generelle voksenuddannelsestilbud med henblik på at forbedre den personlige udvikling, aktiv deltagelse i samfundet og beskæftigelsesmulighederne.

E. Passager og forbindelser mellem almen og faglig uddannelse

I de senere år er der skabt nye brohoveder for kontakt og forbindelser mellem mange skoler og virksomheder. Sådanne tendenser bør nyde fuld støtte, og der bør oparbejdes et relevant samarbejde mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet.

De dybtgående ændringer i nutidens beskæftigelsesforhold har gjort en tidlig specialisering mindre relevant og mindsket kløften mellem almen og faglig uddannelse. Disse er nu ved at blive knyttet tættere sammen. Der er gjort meget for at gøre dem ligeberettigede, men der er stadig behov for en indsats for at sikre, at de faglige uddannelser og erhvervsuddannelser nyder den samme prestige.

Nøgleområderne for udvikling kan omfatte følgende:

- fremme af tættere forbindelser mellem den almene uddannelse og den faglige uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at opfylde de behov, der gør sig gældende i et arbejdsliv i hastig forandring

- sikring af, at undervisnings- og indlæringsprocessen for alle emner fremmes ved et aktivt engagement fra den studerendes side og en pædagogisk metode, som er inspirerende og indfører den studerende i det pågældende emneområdes værdier og traditioner, og

- skabelse af større muligheder for meningsfyldt arbejdserfaring for de studerende og undersøgelse af mulighederne for at få denne attesteret og godskrevet.

F. Adgang, attestering og godskrivning

Livslang uddannelse forudsætter strukturer inden for både uddannelse og erhvervsuddannelse, som er mere fleksible, flydende og elevcentrerede, end det hidtil har været tilfældet. Dette indebærer ikke blot, at der må tilvejebringes mere tilgængelige, praktiske og teoretiske forløb på alle niveauer i disse systemer og livet igennem, men også, at der må skabes acceptable ordninger til vurdering og anerkendelse af de erhvervede kundskaber med henblik på at sikre niveau og kvalitet.

Effektive ordninger for attestering af erhvervede kundskaber, som er integreret i en klar filosofi og en praktisk ramme for livslang uddannelse, vil kunne bidrage til at fjerne ulighed med hensyn til uddannelse og til, at opnåede uddannelsesresultater anerkendes, uanset hvilken kontekst de er opnået i.

Der kunne tages hensyn til nøgleprincipper som åbenhed, fleksibilitet, progression, mobilitet, kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse ved udviklingen af sådanne attesteringsordninger.

Nøgleområderne for udvikling kan omfatte følgende:

- udvikling af mere fleksible ordninger for attestering og godskrivning

- særlig vægt på at finde måder til at godskrive tidligere erfaring, opnåede resultater og uddannelse og at udbrede god praksis

- forbedring af adgangsmulighederne til de videregående uddannelser

- tilskyndelse af de højere uddannelsesinstitutioner til særligt at imødekomme voksne studerendes behov ved at udvikle relevante kurser inden for den bredest mulige vifte af fag og ved at tilbyde relevant vejledning

- en særlig indsats for at give interessante oplysninger om mulighederne for livslang uddannelse en så vid udbredelse som muligt og udbygge bibliotekernes og radiospredningstjenesternes kapacitet på dette område og i forbindelse med livslang uddannelse i almindelighed, og

- udbud af programmer uden for de traditionelle institutioners rammer med støtte i ny teknologi og fjernundervisning, herunder fjernundervisning på erhvervsuddannelsesområdet, som kan godskrives.

G. Lærere og voksenundervisere

Lærerkorpsets kvalitet, dets tilpasningsdygtighed og motivering for forandring er et centralt punkt i forbindelse med livslang uddannelse. Det er væsentligt for lærerne, at deres grunduddannelse, hvor det er nødvendigt, suppleres med en målrettet indførelse i arbejdet og støttes af regelmæssig adgang til effektive udviklingsmuligheder i form af efteruddannelse.

Voksenuddannelsens særlige karakter betyder, at undervisere, der arbejder inden for dette felt, må anvende en anden filosofi og metodisk tilgang. En velunderbygget og effektiv voksenuddannelsessektor er væsentlig, hvis den skal opfylde sin rolle fuldt ud inden for den livslange uddannelse.

Nøgleområderne for udvikling kan omfatte følgende:

- sikring af, at der tilbydes en kvalitetspræget grunduddannelse og efteruddannelse for lærere og voksenundervisere

- støtte af en politik, der indebærer et højt kvalitetsniveau for læreres og voksenunderviseres grunduddannelse, indførelse i arbejdet og efteruddannelse

- erkendelse af voksenunderviserens specifikke rolle og præcisering af, hvilke grundlæggende kundskaber, holdninger og færdigheder vedkommende bør have, og

- sikring af en vis mobilitet for lærerne mellem forskellige uddannelsessektorer støttet af foranstaltninger under karriereforløbet.

H. Den nye teknologis rolle

Den omstændighed, at der nu findes ny teknologi, har øget valgmulighederne for de personer, der tilbyder og modtager uddannelse og erhvervsuddannelse; den nye teknologi er derfor i dag en væsentlig bestanddel af uddannelsesprogrammerne. Udnyttelse af den nye teknologis potentiale med henblik på at støtte, assistere og stimulere den livslange læreproces er en direkte udfordring for uddannelsesplanlæggere og undervisere. En del af denne udfordring går ud på at sikre, at den nye teknologi ikke skaber yderligere ulighed mellem enkeltpersoner eller geografiske områder, som kan føre til en øget følelse af udstødelse.

Nøgleområderne for udvikling kan omfatte følgende:

- i det omfang, der er ressourcer til det, udstyrelse af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner med et udvalg af ny teknologi, som kan sikre nye, reelle valgmuligheder for undervisning og indlæring og udvikling af de nødvendige metoder til den pædagogiske udnyttelse heraf

- udvikling af bedre grunduddannelse og efteruddannelse for lærere i brugen og udnyttelsen af multimedieredskaber

- undersøgelse af, hvordan fjernundervisning bedst kan udnyttes og udviklingen deraf fremmes, og

- udbredelse af data og udveksling af erfaringer vedrørende de bedste metoder til anvendelse af uddannelsesteknologi.