Kommissionens forordning (EF) nr. 1278/97 af 2. juli 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 577/97 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (EØS- relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 175 af 03/07/1997 s. 0006 - 0007
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/97 af 2. juli 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 577/97 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer (1), særlig artikel 8, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 af 2. juli 1987 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (2), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: I artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 577/97 af 1. april 1997 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer og til Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87 om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning (3) er der fastsat bestemmelser for angivelse af fedtindholdet i smørbare fedtstoffer; undtagelsen i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 577/97 blev fastsat for at sikre, at smørmarkedet forvaltes korrekt; denne bestemmelse letter i en vis grad producenternes mærkning af produktet; derfor bør den samme undtagelse gælde for margarine og blandingsprodukter; det følger af artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2991/94, at de varebetegnelser, som er anført i bilaget til den pågældende forordning, kun gælder for de produkter, der opfylder kriterierne i nævnte bilag; derfor kan der som anført i forordning (EF) nr. 577/97 kun anvendes varemærker, hvori disse betegnelser indgår, for produkter, som opfylder disse kriterier; desuden er anvendelsen af varebetegnelsen »smør« i henhold til forordning (EØF) nr. 1898/87 forbeholdt mejeriprodukter; i forbindelse med de nye medlemsstaters tiltrædelse pr. 1. januar 1995 blev der i forordning (EØF) nr. 1898/87 og (EF) nr. 2991/94 ikke fastsat en overgangsperiode for varemærker, hvori indgår den forbeholdte varebetegnelse »smør«, og som anvendes for produkter, der ikke opfylder de fastsatte kriterier; i betragtning af de store økonomiske byrder, der er forbundet med tilpasning af varemærkerne, er denne situation til skade for de pågældende erhvervsdrivende; der bør derfor fastsættes en overgangsperiode, således at de kan tilpasse sig den nye situation; kun registrerede varemærker indeholdende varebetegnelsen »smør« berøres heraf; de pågældende forvaltningskomitéer har ikke afgivet udtalelse inden for de af formændene fastsatte frister - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 577/97 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2, stk. 2, ændres »produkter, der er nævnt i punkt A, nr. 1, i bilaget« til »produkter, der er nævnt i punkt A, nr. 1, punkt B, nr. 1, og punkt C, nr. 1, i bilaget«. 2) Som artikel 5a indsættes: »Artikel 5a Når et varemærke, der er registreret i Østrig, Finland eller Sverige inden den 1. januar 1995, og hvori der anvendes varebetegnelsen »smør«, omhandlet i del A, punkt 1, i bilaget til forordning (EF) nr. 2991/94, inden nævnte dato blev anvendt for produkter, der ikke opfylder del A, punkt 1, i det pågældende bilag, må det fortsat anvendes for sådanne produkter i en overgangsperiode på ti år fra ovennævnte dato.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 316 af 9. 12. 1994, s. 2. (2) EFT nr. L 182 af 3. 7. 1987, s. 36. (3) EFT nr. L 87 af 2. 4. 1997, s. 3.