RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1114/97 af 17. juni 1997 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af udvendige løberinge til koniske rullelejer med oprindelse i Japan og om ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende sådan import

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter konsultation i Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Kommissionen modtog i juni 1994 en anmodning om en fornyet undersøgelse af de endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af udvendige løberinge til koniske rullelejer (i det følgende benævnt »cups«) med oprindelse i Japan, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 55/93 (2). Anmodningen blev indgivet af FEBMA (Federation of European Bearing Manufacturers' Association) på vegne af producenter i Fællesskabet, hvis samlede produktion angiveligt udgør en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet af cups.

(2) Det hævdedes i anmodningen, at de gældende antidumpingforanstaltninger ikke er eller ikke længere er tilstrækkelige til at modvirke den dumping, der forvoldte skade, da både dumpingen og den deraf følgende skade angiveligt skulle være øget.

(3) Der blev fremlagt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (3), og Kommissionen offentliggjorde derfor den 20. oktober 1994 en meddelelse (4) om indledning af en fornyet undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af cups med oprindelse i Japan.

(4) Kommissionen underrettede officielt producenterne i Fællesskabet, importørerne og de japanske producenter/eksportører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Japan om indledningen af undersøgelsen og gav de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.

(5) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige til at træffe afgørelse i sagen.

(6) Den undersøgelsesperiode, der anvendtes i denne procedure til fastsættelse af, hvorvidt der fandt dumping sted og forekom underbud, omfattede perioden 1. oktober 1993 til 30. juni 1994. Til undersøgelse af tendenserne i de faktorer, der blev lagt til grund for at fastslå, om den skade, der påførtes erhvervsgrenen i Fællesskabet, var forårsaget af den pågældende import, anvendtes perioden 1. januar 1991 til 30. juni 1994. For at sikre, at de data, der vedrørte undersøgelsesperioden, og de data, der vedrørte de foregående kalenderår, kunne sammenlignes, ekstrapoleredes disse for at afspejle situationen over en periode på tolv måneder. Da denne fornyede undersøgelse blev indledt inden Sveriges, Østrigs og Finlands tiltrædelse, dvs. at undersøgelsesperioden sluttede før tiltrædelsen, er undersøgelsen vedrørende skade baseret på en analyse af de faktiske kendsgerninger i Fællesskabet med tolv medlemsstater.

(7) Undersøgelsen afsluttedes ikke inden for den normale tidsfrist på grund af den komplicerede vurdering af procedurens aspekter vedrørende skade og årsagssammenhæng, hvilket hovedsagelig skyldtes det store antal og de mange forskellige typer af den vare, der var omfattet af undersøgelsen.

(8) Klageren, FEBMA, indgav anmodningen om en fornyet undersøgelse på vegne af følgende producenter:

- FAG Kugelfischer Georg Schäfer KGaA (Tyskland)

- SKF GmbH (Tyskland)

- SKF Industrie SpA (Italien)

- SKF Española SA (Spanien)

- Timken France (Frankrig)

- British Timken (Det Forenede Kongerige)

- Société Nouvelle de Roulements (Frankrig).

(9) I undersøgelsesperioden eksporterede følgende selskaber cups med oprindelse i Japan til Fællesskabet:

- Koyo Seiko Co. Ltd (Osaka)

- NTN Corporation (Osaka).

(10) Begge selskaber samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og besvarede Kommissionens spørgeskema, og Kommissionens tjenestegrene aflagde kontrolbesøg hos de to selskaber.

(11) Ingen ikke-forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede med Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse.

(12) Mange endelige brugere indgav desuden bemærkninger, og der blev taget hensyn til disse, når de var dokumenterede.

B. DEN AF UNDERSØGELSEN OMFATTEDE VARE OG SAMME VARE

(13) Den pågældende vare er udvendige løberinge til koniske rullelejer, som er en komponent i koniske rullelejer.

(14) I Japan og Fællesskabet sælges cups hovedsagelig til to kategorier af kunder, nemlig industrielle brugere og forhandlere.

(15) Færdige koniske rullelejer består af følgende komponenter: 1) en indvendig løbering, som er konisk og er fremstillet af samme materiale som den udvendige løbering (den indvendige og udvendige løbering udstanses ofte af samme stykke af det pågældende materiale); 2) koniske antifriktionsruller, som er fæstet til den indvendige løbering, og som gør det muligt for denne at bevæge sig i forhold til den udvendige løbering; 3) en kugleholderring, som holder rullerne på plads i den indvendige løbering; og 4) en udvendig løbering, en såkaldt cup, som er den del, hvori den koniske komponent (bestående af den indvendige løbering, rullerne og kugleholderen) indpasses for at fremstille det færdige koniske rulleleje.

(16) I forbindelse med den foreliggende undersøgelse fremførte FEBMA og visse japanske producenter argumenter for, at Kommissionen burde betragte færdige koniske rullelejer og cups som en og samme vare, således at denne fornyede undersøgelse og undersøgelsen vedrørende importen af færdige koniske rullelejer med oprindelse i Japan (5) kunne slås sammen.

(17) De ovennævnte interesserede parter fremførte, at cups, ligesom koner der er omfattet af proceduren vedrørende færdige koniske rullelejer, blot er en komponent af den færdige vare og kun sælges særskilt, når de leveres sammen med de andre komponenter, som koniske rullelejer består af, for at blive samlet til et færdigt konisk rulleleje hos den endelige kunde.

(18) I overensstemmelse med den begrundelse, der er fremført af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (6), fastholder Kommissionen imidlertid den holdning, at koniske rullelejer og cups er forskellige varer, som hver især retmæssigt kan gøres til genstand for en særskilt antidumpingprocedure.

(19) Det blev fastslået, at cups fremstillet i Japan, der solgtes på hjemmemarkedet og eksporteredes til Fællesskabet, og at cups fremstillet af producenterne i Fællesskabet, der solgtes på markedet i Fællesskabet, er samme vare med hensyn til fysiske egenskaber og anvendelser. Der blev derfor anset for at være en og samme vare i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96.

C. DEFINITION AF ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(20) Et af de japansk ejede selskaber producerede koniske rullelejer og komponenter dertil, herunder også cups, i Fællesskabet i den pågældende periode. Dette selskab blev imidlertid ikke betragtet som en del af erhvervsgrenen i Fællesskabet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 384/96. Denne fremgangsmåde blev anset for at være berettiget, da selskabet er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør fra Japan af den af undersøgelsen omhandlede vare. Selskabet sælger hele sin produktion til dattersalgsselskaber, der er etableret i Fællesskabet og også er forretningsmæssigt forbundne med eksportøren fra Japan og involveret i at sælge importerede cups med oprindelse i Japan. Under disse omstændigheder kunne produktionsselskabet i Fællesskabet derfor drage fordel af illoyal handelspraksis. Under sådanne omstændigheder optrådte producenten således ikke som en almindelig EF-producent, men i højere grad som en supplerende forsyningskilde for en eksportør, der blev beskyldt for at sælge til dumpingpriser.

(21) En af de EF-producenter, der er nævnt i betragtning 8, indgav ikke en tilfredsstillende besvarelse af Kommissionens spørgeskema inden for den frist, Kommissionen havde fastsat. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje, som det pågældende selskab havde udvist, blev det ikke anset for at være en del af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet med henblik på Kommissionens fastlæggelse af den forvoldte skade i forbindelse med den foreliggende undersøgelse. I den resterende del af denne undersøgelse forstås derfor ved »erhvervsgren i Fællesskabet« de samarbejdsvillige EF-producenter, som støttede klagen, og hvis samlede produktion af koniske rullelejer udgør en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 384/96.

D. SKADE

(22) Da den vare, der er omhandlet i denne fornyede undersøgelse, er en komponent i koniske rullelejer, kunne størstedelen af producenterne i Fællesskabet i visse tilfælde ikke skelne i deres interne bogholderi mellem data vedrørende færdige koniske rullelejer og cups. I de tilfælde, hvor det var nødvendigt, blev det således anset for rigtigt at anvende artikel 3, stk. 8, i forordning (EF) nr. 384/96, hvori det hedder, at ». . . Er det ikke muligt klart at afgrænse (produktion, salg og fortjeneste i forbindelse med den af undersøgelsen omfattede vare), vurderes virkningerne af dumpingimporten ved en undersøgelse af produktionen af den snævrest mulige varegruppe eller det mindste varesortiment, der indbefatter samme vare, for hvilke de nødvendige oplysninger kan tilvejebringes.«

(23) I forbindelse med denne undersøgelse er færdige koniske rullelejer den snævreste varegruppe, for hvilken producenterne i Fællesskabet kunne tilvejebringe de nødvendige oplysninger om ovennævnte faktorer. Det er klart angivet, når ovennævnte princip for vurderingen er blevet anvendt i undersøgelsen.

(24) Som i den oprindelige undersøgelse foreligger der ikke nøjagtige officielle statistiske oplysninger, da den position i den kombinerede nomenklatur, som cups er tariferet under, omfatter mere end den pågældende vare. Undersøgelsen af skade er derfor baseret på data, fremskaffet af producenterne i Fællesskabet og de japanske eksportører, og på data, beregnet på grundlag af oplysninger indgivet af de berørte parter.

Forbruget i Fællesskabet

(25) Mellem 1991 og undersøgelsesperioden faldt det anslåede forbrug af cups i Fællesskabet (De Tolv) 4,2 %. Denne indskrænkning af markedet var en følge af de generelle konjunktursvingninger på markedet for cups, hvor størrelsen af dette marked varierer i forhold til det generelle aktivitetsniveau hos brugerne af cups.

Dumpingimportens omfang, salg og markedsandel

(26) I dette særlige tilfælde er det kun salget af japanske cups på det åbne marked til uafhængige købere, dvs. salget af cups, der som sådanne er overgået til fri omsætning i Fællesskabet, der er relevant for fastsættelsen af skaden, da kun dette salg konkurrerer direkte med EF-producenternes salg.

(27) Mellem 1991 og undersøgelsesperioden faldt salget af importerede cups med oprindelse i Japan til uafhængige købere i Fællesskabet (målt i stk.) 35 %. På linje med denne nedgang i salget og i modsætning til EF-erhvervsgrenens påstande formindskedes markedsandelen for den pågældende import støt fra 6,6 % i 1991 til 4,5 % i undersøgelsesperioden.

Importpriser

(28) De priser, der opnåedes af de japanske producenter, sammenlignedes med EF-producenternes priser for samme typer, hvor der kunne fremskaffes data i hvert enkelt tilfælde for cups, som solgtes særskilt via kanaler i de fire vigtigste medlemsstater (Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Italien, der på baggrund af salgets størrelse ansås for at være repræsentative for situationen i hele Fællesskabet). På dette grundlag konstateredes der prisunderbud fra de japanske producenters side i undersøgelsesperioden.

(29) Det er imidlertid ikke muligt at drage nogen relevant konklusion af denne undersøgelse, da kun et begrænset antal typer, som er identiske eller direkte sammenlignelige med dem, der fremstilles af producenterne i Fællesskabet, sælges af de involverede japanske selskaber i tilstrækkeligt store mængder til, at det giver mening at foretage en sammenligning med de europæiske producenter. Under disse omstændigheder blev der ikke fastlagt individuelle margener for prisunderbud for hvert enkelt selskab.

EF-erhvervsgrenens situation

Salg og markedsandel

(30) Salget, målt i stk., i Fællesskabet af cups fremstillet af EF-erhvervsgrenen faldt med 16,5 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens markedsandel formindskedes i samme periode fra ca. 84 % i 1991 til ca. 74 % ved udgangen af undersøgelsesperioden.

(31) Markedsandelen for importerede cups, som solgtes særskilt og fremstilledes på veletablerede produktionsanlæg af EF-producenterne i lande uden for Fællesskabet (De Tolv) (i Østrig og i USA) steg fra 3,6 % til 7,3 %. Endvidere steg markedsandelen for importen af varer fra andre tredjelande fra 5,5 % i 1991 til 11,8 % i undersøgelsesperioden.

Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(32) Af de i betragtning 21 og 22 angivne grunde er undersøgelsen af udviklingen i produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse baseret på data vedrørende færdige koniske rullelejer.

(33) Med hensyn til produktionen var der et fald på 10,8 % i EF-erhvervsgrenens produktion mellem 1991 og undersøgelsesperioden.

(34) I samme periode faldt EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet 9,3 %, og kapacitetsudnyttelsen indskrænkedes fra 88,8 % til 86,6 %.

Priser og rentabilitet

(35) Der blev foretaget en undersøgelse af udviklingen i Fællesskabet mellem 1991 og udgangen af undersøgelsesperioden i priserne på cups, som solgtes særskilt af EF-producenterne. Med hensyn til EF-producenternes argumenter om, at den japanske prispolitik havde indvirkning på de priser, som EF-producenterne anvendte, uanset om de japanske producenter solgte typer, som var identiske med dem, der solgtes af EF-producenterne, omfattede undersøgelsen af EF-producenternes priser alle typer, der solgtes af disse producenter i undersøgelsesperioden, og ikke kun dem, der blev betragtet som identiske med dem, der solgtes af de japanske producenter.

(36) Undersøgelsen omfattede EF-producenternes priser (alle salgskanaler) i Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Italien. På dette grundlag konstateredes det, at priserne på cups i Fællesskabet var stabile i hele undersøgelsesperioden. Faktisk steg priserne 1,88 % på et vejet gennemsnitligt grundlag (alle EF-producenters priser på salget til alle kategorier af kunder) for de typer, der solgtes af erhvervsgrenen i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(37) Det bør her noteres, at EF-producenternes indtjening på salget af specielt færdige koniske rullelejer i den pågældende periode udviklede sig fra et tab på ca. 11 % i 1991 til et tab på ca. 17 % i 1993. Mellem 1993 og udgangen af undersøgelsesperioden forbedredes situationen for EF-erhvervsgrenen imidlertid til et tab på ca. 7 %, hvilket var tegn på et vist opsving.

Beskæftigelse

(38) Mellem 1991 og undersøgelsesperioden faldt beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen i forbindelse med fremstillingen af færdige koniske rullelejer med 27,4 %.

Konklusion vedrørende skade

(39) På baggrund af ovenstående fastslås det, at EF-erhvervsgrenen havde visse vanskeligheder i undersøgelsesperioden, men forbedrede sine finansielle resultater.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(40) I henhold til forordning (EF) nr. 384/96 undersøgte Kommissionen, om EF-erhvervsgrenens situation kunne tilskrives omfanget af den pågældende import og priserne på de pågældende varer, og om de skadelige virkninger heraf kunne anses for væsentlige som omhandlet i artikel 3, stk. 6, i nævnte forordning. Ved gennemførelsen af undersøgelsen sikredes det, at andre faktorers indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation ikke blev tilskrevet den pågældende import.

(41) Importen af varer fra Japan og deres markedsandele i Fællesskabet var faldende i den periode, der anvendtes til undersøgelsen af skade. Markedsandelen for EF-producenternes egen import fra de lande, hvor de har veletablerede produktionsanlæg, og importen fra andre tredjelande steg med en procentsats, som mere end udligner den registrerede nedgang i EF-erhvevsgrenens markedsandele.

(42) Med hensyn til priserne hævdede EF-erhvervsgrenen, at de japanske eksportørers prisunderbud eller lavere pristilbud havde trykket priserne, hvilket havde tvunget EF-producenterne af cups til at sænke priserne for at beskytte deres markedsdele med store finansielle omkostninger til følge. Undersøgelsen af udviklingen i EF-producenternes priser tilbageviser dog producenternes konklusion, at importen skulle have medvirket til at trykke eller begrænse EF-producenternes priser i undersøgelsesperioden i en sådan grad, at det kunne anses for væsentlige virkninger som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96. Med hensyn til EF-erhvervsgrenens erklæring om, at den blev forhindret i at forhøje sine priser som følge af de japanske prisunderbud, specielt for store kunder, som købte ind i store mængder, blev det fastslået, at resultatet ville have været større finansielle tab, hvis en sådan prisbegrænsning blev foretaget for at fastholde mængder og markedsandele, hvilket faktisk i vid udstrækning var lykkedes. Ovennævnte resultater af undersøgelsen viser imidlertid det modsatte. EF-erhvervsgrenens påstande om, at der er tale om stærkt trykkede priser eller priser, der er begrænset i væsentlig grad, blev ikke påvist, specielt da den pågældende periode var karakteriseret ved tilbagegang. Der konstateredes ikke pristryk, og den konstaterede prisstigning dækker en væsentlig del af de generelle omkostningsstigninger, som erhvervsgrenen registrerede.

(43) Med hensyn til den reducerede kapacitet fremførte EF-erhvervsgrenen, at den måtte reducere kapaciteten og investeringerne i referenceperioden for at sænke dækningspunktet og således formindske tabene. Dette førte til en situation, hvor EF-producenterne ikke var i stand til at tilfredsstille kundernes efterspørgsel i 1995, hvilket var efter undersøgelsesperioden, men hvor der skete en forbedring i forbruget af cups. For at investere i ny kapacitet hævdede EF-producenterne, at det var nødvendigt at opnå en større fortjeneste på salget end den, der registreredes i undersøgelsesperioden.

(44) Der kan normalt ikke tages hensyn til oplysninger vedrørende en periode efter undersøgelsesperioden, men det erkendes, at efterspørgslen efter færdige koniske rullelejer og komponenter dertil eksploderede i 1995. Også af den grund kunne EF-erhvervsgrenen offentliggøre gode resultater for 1995 (også finansielle). Det fastslås imidlertid, at der var mangel på forsyninger fra EF-producenternes produktionsanlæg i Fællesskabet i det pågældende år. Men det er imidlertid normal forretningspraksis at sænke omkostningerne, og dette i endnu højere grad, når erhvervsgrenen befinder sig i en situation med økonomisk tilbagegang. På den anden side kan det også med et blomstrende marked være normalt at øge kapaciteten og finansiere dette med normale finansielle midler. Denne indskrænkning af kapaciteten burde derfor ikke tilskrives den pågældende import, i særdeleshed ikke da der var tale om større indskrænkning af importmængden end af EF-erhvervsgrenens kapacitet. Desuden må denne indskrænkning ses i sammenhæng med det synlige produktionsskifte i EF-erhvervsgrenen til veletablerede produktionsanlæg i lande uden for Fællesskabet (De Tolv).

(45) Med hensyn til faldet i beskæftigelsen i den pågældende periode skiftede EF-erhvervsgrenen kapacitet inden for den globale produktionsstruktur og iværksatte vigtige omstruktureringsbestræbelser for at forbedre produktiviteten generelt, hvilket gav sig udslag i et fald i beskæftigelsen, som ikke kan tilskrives den pågældende import.

Konklusion

(46) I betragtning af ovenstående fastslås det, at den pågældende import ikke særskilt betragtet har haft væsentlige skadelige virkninger for situationen for EF-erhvervsgrenen, og EF-erhvervsgrenens påstande i anmodningen om en fornyet undersøgelse om, at de gældende foranstaltninger ikke var tilstrækkelige til at afhjælpe øget skade, må derfor tilbagevises. EF-erhvervsgrenens sårbare situation skyldes snarere andre faktorer som importen fra andre tredjelande og den tilbagegang, der herskede i undersøgelsesperioden. De foranstaltninger, der har været omfattet af den fornyede undersøgelse, havde således den ønskede virkning, dvs. at nedsætte virkningerne af den pågældende import, så de ikke længere kan betragtes som væsentlige som omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 384/96.

(47) Spørgsmålet er, hvorvidt en ophævelse af disse foranstaltninger vil kunne ændre situationen til det bedre.

F. SANDSYNLIGE VIRKNINGER AF OPHÆVELSE AF DE GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(48) Som påvist ovenfor fremgår det af de fastslåede kendsgerninger, at de af undersøgelsen omfattede foranstaltninger har reduceret de skadelige virkninger af den pågældende import til et niveau, så de ikke længere betragtes som væsentlige som omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 384/96.

(49) EF-erhvervsgrenen fremførte, at den pågældende import sandsynligvis igen vil forvolde væsentlig skade, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

(50) Det blev fastslået, at en ophævelse af de antidumpingforanstaltninger, der er omfattet af undersøgelsen, sandsynligvis ikke vil skabe en situation, hvor der igen vil forekomme væsentlige skadelige virkninger af den pågældende import. Denne holdning er baseret på en undersøgelse af tendensen i de japanske markedsandele, manglen på væsentlige virkninger heraf for EF-producenternes prisansættelse og den omfattende stigning i importen fra andre kilder end Japan, herunder også fra anlæg, som er forretningsmæssigt forbundne med EF-producenterne.

(51) Andre elementer bør også fremhæves som EF-erhvervsgrenens store markedsandel, det forhold at erhvervsgrenens salg i et vist omfang er reguleret ved langtidskontrakter med store industrielle brugere, og at erhvervsgrenen både nu og tidligere har været en sikker forsyningskilde for brugerindustrien i Fællesskabet på grund af dens nære beliggenhed og et højt kvalitets- og service-niveau.

(52) Desuden fremgår det af officielle statistikker, at produktionskapaciteten for rullelejer i Japan var stabil fra 1990 til 1994 og siden er vokset på linje med opsvinget i efterspørgslen på verdensmarkedet. En undersøgelse af eksporten fra Japan til andre lande end Fællesskabet viser imidlertid, at der ikke er tilstrækkelig disponibel kapacitet i Japan til at producere væsentligt forøgede mængder til eksport til Fællesskabet.

(53) Endelig bør det understreges, at den i ovenstående beskrevne situation for EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden har vist et vist opsving på markedet for koniske rullelejer og komponenter dertil. Denne udvikling blev støttet og yderligere forbedret efter undersøgelsesperioden, som det fremgår af de generelle resultater, de større EF-producenter offentliggjorde for 1995. Det anses ikke for sandsynligt, at denne situation vil ændre sig, hvis de gældende foranstaltninger bortfalder, da den pågældende import ikke vil få væsentlige skadelige virkninger for EF-producenternes situation som påvist ovenfor.

G. DUMPING

(54) På baggrund af ovenstående blev det ikke anset for påkrævet at undersøge, om den pågældende import fandt sted til dumpingpriser, og hvis det var tilfældet, om dumpingmargenerne var steget eller ej, da dette ikke ville øve nogen indflydelse på ovennævnte undersøgelse og følgelig ikke ændre noget ved de konklusioner, der er draget.

H. KONKLUSION

(55) I betragtning af ovenstående resultater fastslås det, at den fornyede undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af cups med oprindelse i Japan viser, at antidumpingproceduren vedrørende denne import bør afsluttes og de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(56) Kommissionen underrettede de interesserede parter, herunder EF-erhvervsgrenen, om sine afgørelser. Efter at Kommissionen havde underrettet EF-erhvervsgrenen om ovenstående kendsgerninger, resultater og konklusioner, indgav repræsentanter for erhvervsgrenen yderligere bemærkninger, både skriftligt og mundtligt, vedrørende virkningerne af den pågældende japanske import for EF-erhvervsgrenen. Det blev imidlertid fastslået, at disse bemærkninger til undersøgelsen ikke kunne ændre ovennævnte konklusioner. Nogle medlemsstater rejste indvendinger mod denne fremgangsmåde -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Antidumpingproceduren vedrørende importen af udvendige ringe til koniske rullelejer henhørende under KN-kode ex 8482 99 00 med oprindelse i Japan afsluttes, og de antidumpingforanstaltninger vedrørende sådan import, der er indført ved forordning (EØF) nr. 55/93, ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 17. juni 1997.

På Rådets vegne

A. JORRITSMA-LEBBINK

Formand

(1) EFT nr. L 56 af 6. 3. 1996, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2331/96 (EFT nr. L 317 af 6. 12. 1996, s. 1).

(2) EFT nr. L 9 af 15. 1. 1993, s. 7.

(3) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. Forordningen er erstattet med forordning (EF) nr. 384/96.

(4) EFT nr. C 292 af 20. 10. 1994, s. 5.

(5) Kommissionens afgørelse 92/27/EF af 3. december 1996 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af koniske rullelejer med oprindelse i Japan (EFT nr. L 10 af 14. 1. 1997, s. 34).

(6) Sag T-166/94: Koyo Seiko Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union. Dom af 14. juli 1995 (Samling 1995, s. 2129).