Kommissionens Forordning (EF) nr. 994/97 af 3. juni 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 763/97 om indførelse af en overvågningsordning ved indførsel af surkirsebær, friske, med oprindelse i Republikken Bosnien- Hercegovina, Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
EF-Tidende nr. L 144 af 04/06/1997 s. 0001 - 0001
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 994/97 af 3. juni 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 763/97 om indførelse af en overvågningsordning ved indførsel af surkirsebær, friske, med oprindelse i Republikken Bosnien-Hercegovina, Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 70/97 af 20. december 1996 om ordningen for indførsel i Fællesskabet af produkter med oprindelse i Republikken Bosnien-Hercegovina, Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om indførsel af vin med oprindelse i Republikken Slovenien (1), ændret ved forordning (EF) nr. 825/97 (2), særlig artikel 10, og ud fra følgende betragtninger: Med forordning (EF) nr. 825/97 blev den i forordning (EF) nr. 70/97 fastsatte ordning for indførsel af produkter med oprindelse i Republikken Bosnien-Hercegovina, Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udvidet til også at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien; med hensyn til friske surkirsebær blev gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 70/97 fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 763/97 (3); forordning (EF) nr. 763/97 bør derfor ændres, således at listen over de i denne forordning omhandlede tredjelande også kommer til at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I titlen til forordning (EF) nr. 763/97 samt i artikel 1 indsættes »Forbundsrepublikken Jugoslavien« efter »Republikken Kroatien«. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. juni 1997. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juni 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 16 af 18. 1. 1997, s. 1. (2) EFT nr. L 119 af 8. 5. 1997, s. 4. (3) EFT nr. L 112 af 29. 4. 1997, s. 1.