Kommissionens Forordning (EF) nr. 487/97 af 17. marts 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 1318/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2067/92 om foranstaltningerne til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød
EF-Tidende nr. L 076 af 18/03/1997 s. 0001 - 0001
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 487/97 af 17. marts 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 1318/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2067/92 om foranstaltningerne til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2067/92 af 30. juni 1992 om foranstaltninger til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød (1), særlig artikel 4, og ud fra følgende betragtninger: Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1318/93 (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 715/96 (3), blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ovennævnte forordning; i artikel 4 og 5 i forordning (EØF) nr. 1318/93 er der fastsat frister for indgivelse af ansøgninger om EF-finansiering til de enkelte medlemsstaters ansvarlige organer og for disses oversendelse til Kommissionen; i afventning af konklusionerne på de igangværende overvejelser om eventuelle ændringer i bilag I til forordningen bør fristen for indgivelse af ansøgninger for foranstaltninger, der skal indledes i 1998, udskydes; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EØF) nr. 1318/93 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 4, stk. 1, andet punktum, affattes således: »For forbrugsfremmende foranstaltninger, der skal indledes i 1998, kan ansøgninger indgives til og med den 30. september 1997.« 2) Artikel 5, stk. 1, andet punktum, affattes således: »For ansøgninger, der indgives i 1997, skal den enkelte ansøgning med den tilhørende begrundede udtalelse dog indsendes senest 15 dage efter modtagelsen.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 57. (2) EFT nr. L 132 af 29. 5. 1993, s. 83. (3) EFT nr. L 99 af 20. 4. 1996, s. 13.