31997R0479

Kommissionens Forordning (EF) nr. 479/97 af 14. marts 1997 om delvis refusion af importtold for gul flintmajs

EF-Tidende nr. L 075 af 15/03/1997 s. 0007 - 0008


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 479/97 af 14. marts 1997 om delvis refusion af importtold for gul flintmajs

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 923/96 (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved artikel 2, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1502/95 af 29. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 1995/96 til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår fastsættelse af importtold for korn (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 346/96 (4), var det fastsat, at der på visse betingelser indrømmes en fast importtoldnedsættelse på 8 ECU pr. ton for bl.a. glasset majs (gul flintmajs);

som følge af Rådets afgørelse 96/611/EF af 16. september 1996 om indgåelse af resultaterne af forhandlingerne med visse tredjelande i henhold til artikel XXIV, stk. 6, i GATT og om andre dertil knyttede anliggender (Argentina) (5) bør beregningen af told i henhold til forordning (EF) nr. 1502/95 for gul flintmajs tilpasses, hvis ansøgningen om importlicens har fundet sted mellem den 1. januar og den 30. juni 1996, ved at øge den faste nedsættelse af importtolden fra 8 til 14 ECU pr. ton;

det bør sikres, at denne internationale forpligtelse efterleves ved at give de virksomheder, der har importeret flintmajs i den pågældende periode, mulighed for efter anmodning at drage fordel af forøgelsen af den faste nedsættelse; det er derfor nødvendigt at give medlemsstaterne tilladelse til at tilbagebetale for meget opkrævet told til virksomheder, der kan godtgøre, at de har nydt godt af importtoldnedsættelsen på 8 ECU pr. ton mellem den 1. januar og den 30. juni 1996;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Ved import i Fællesskabet af gul flintmajs henhørende under KN-kode 1005 90 00, for hvilken der er indrømmet en fast importtoldnedsættelse på 8 ECU pr. ton i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1502/95, og for hvilken der er ansøgt om importlicens mellem den 1. januar og den 30. juni 1996, tilbagebetales efter anmodning fra importøren eller dennes befuldmægtigede forskellen mellem den importtold, der er betalt for de faktisk importerede mængder, og den told, der ville være gældende, hvis der anvendes en fast importtoldnedsættelse på 14 ECU pr. ton.

2. Efter anmodning fra den pågældende udfærdiger den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, der har udstedt importlicensen, en attest efter modellen i bilaget med angivelse af den mængde, der kan omfattes af den i stk. 1 omhandlede delvise refusion af tolden i overensstemmelse med artikel 880 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (6).

3. På grundlag af den i stk. 2 omhandlede attest og det i artikel 2, stk. 5, andet afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 1502/95 omhandlede bevis for den endelige anvendelse skal ansøgningerne om refusion fremlægges på toldstedet senest 30 dage efter nærværende forordnings ikrafttræden. Ansøgningerne om refusion skal være ledsaget af importlicensen eller en bekræftet kopi heraf, den i stk. 2 omhandlede attest og angivelsen af den pågældende imports overgang til fri omsætning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 21.

(2) EFT nr. L 126 af 24. 5. 1996, s. 37.

(3) EFT nr. L 147 af 30. 6. 1995, s. 13.

(4) EFT nr. L 49 af 28. 2. 1996, s. 5.

(5) EFT nr. L 271 af 24. 10. 1996, s. 31.

(6) EFT nr. L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.

BILAG

>START GRAFIK>

Model for den i artikel 1, stk. 2, omhandlede attest med henblik på refusion af told

Importlicensens referencenummer: Licensindehaver (navn, fuldstændig adresse og medlemsstat): Attestudstedende organ (navn og adresse): Told overført til (navn, fuldstændig adresse og medlemsstat): Mægde, for hvilken der er anmodet om refusion ifølge bestemmelserne i forordning (EF) nr. 479/97 (mængde i kg): (Dato og underskrift)

>SLUT GRAFIK>