31997R0068

Kommissionens Forordning (EF) nr. 68/97 af 16. januar 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 2805/95 om fastsættelse af eksportrestitutioner for vin

EF-Tidende nr. L 014 af 17/01/1997 s. 0051 - 0053


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 68/97 af 16. januar 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 2805/95 om fastsættelse af eksportrestitutioner for vin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1592/96 (2), særlig artikel 55, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 55 i forordning (EØF) nr. 822/87 er det fastsat, at for at muliggøre udførslen af de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a) og b), i nævnte forordning, inden for de grænser, der følger af de i henhold til traktatens artikel 228 indgåede aftaler og på grundlag af de priser, der i den internationale handel gælder for disse produkter, kan forskellen mellem disse priser og priserne inden for Fællesskabet om nødvendigt udlignes ved en eksportrestitution;

ifølge artikel 56, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 822/87 fastsættes restitutionerne under hensyn til situationen og den forventede udvikling af:

- priserne for de pågældende produkter og de disponible mængder på Fællesskabets marked

- priserne for disse produkter i den internationale handel;

både på det indre marked og i den internationale handel kan priserne på hvidvin og rødvin udvikle sig forskelligt; der bør tages hensyn til disse forskelle;

der bør også tages hensyn til de øvrige kriterier og mål i artikel 56, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 822/87; der bør især tages hensyn til de begrænsninger, der følger af aftalerne i henhold til traktatens artikel 228, og navnlig aftalerne som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, i det følgende benævnt »GATT-aftalerne«;

ved anvendelsen af nævnte bestemmelser i den nuværende markedssituation bør restitutionerne fastsættes som vist i bilaget til denne forordning, og Kommissionens forordning (EF) nr. 2805/95 af 5. december 1995 om fastsættelse af eksportrestitutioner for vin (3), ændret ved forordning (EF) nr. 2083/96 (4), bør ændres, og det bør fastsættes, at denne ændring finder anvendelse straks;

Forvaltningskomitéen for Vin har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 2805/95 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 17. januar 1997.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1.

(2) EFT nr. L 206 af 16. 8. 1996, s. 31.

(3) EFT nr. L 291 af 6. 12. 1995, s. 10.

(4) EFT nr. L 279 af 31. 10. 1996, s. 23.

BILAG

»BILAG

>TABELPOSITION>