RÅDETS HENSTILLING af 7. juli 1997 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker (97/479/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 103, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Kommissionen, og

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16. 17. juni 1997 i Amsterdam,

HENSTILLER:

1. Hovedmålsætninger: vækst, beskæftigelse og konvergens

Siden sommeren 1996, hvor de foregående retningslinjer blev vedtaget, har et moderat opsving i den økonomiske aktivitet fået fodfæste i Fællesskabet. De grundlæggende faktorer på udbudssiden er i fortsat bedring, samtidig med at efterspørgselsudsigterne tegner lysere. Denne udvikling i kombination med en stadig mere velafbalanceret makroøkonomisk politiksammensætning og den igangværende forbedring af tilliden til fremtiden ventes at føre til en gradvis styrkelse af den økonomiske vækst til omkring trendvækstraten i år og et godt stykke over trendvækstraten næste år.

I den nuværende situation bør to fundamentale spørgsmål have prioritet i den økonomiske politik, og fremskridt på begge fronter vil være gensidigt forstærkende. For det første er der, selv om beskæftigelsen ventes at stige moderat på kort sigt, behov for at hæve Fællesskabets lave beskæftigelsesfrekvens og reducere ledigheden væsentligt som understreget i Dublin-erklæringen om beskæftigelse »Den beskæftigelsesmæssige udfordring«. For det andet er der på trods af ganske betydelige fremskridt i de senere år hen imod målet om prisstabilitet og sunde offentlige finanser behov for yderligere fremskridt. Dette bidrager også til at opnå og fastholde en høj grad af konvergens, således at et stort antal medlemsstater vil være i stand til at deltage i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) fra den 1. januar 1999. I de kommende kvartaler er det afgørende at undgå, at der opstår tvivl om en streng anvendelse af Maastricht-kriterierne og startdatoen for den fælles valuta i 1999, således at Europas borgere og virksomheder kan være forvisset om, at de muligheder, ØMU'en frembyder, vil blive udnyttet, og at vækst og beskæftigelse dermed fremmes. Eftersom sunde offentlige finanser vil give betydelige vækst- og beskæftigelsesgevinster på mellemlang sigt, er en fortsat budgetkonsolideringsindsats i alle medlemsstaters interesse.

Med etableringen af det indre marked og indførelsen af ØMU'en er Fællesskabet ved at blive en af de mest betydningsfulde økonomiske enheder i verden. Fællesskabet besidder et stort mellem- og langfristet potentiale i form af teknologiske fremskridt, beskæftigelse og velstand. For at kunne udnytte dette potentiale til at hæve levestandarden fuldt ud må Fællesskabet gradvis opnå en høj beskæftigelsesfrekvens. Dette vil også medvirke til at understøtte den økonomiske holdbarhed af de pensionssystemer - i reformeret udgave - der er en integreret del af medlemsstaternes sociale systemer.

Genskabelsen af vedholdende høj, ikke-inflationær vækst baseret på sunde offentlige finanser vil skabe et gunstigt klima, både fra et politisk og et socialt synspunkt, til at løse Fællesskabets arbejdsløshedsproblem.

Eftersom strukturproblemer fortsat lægger hindringer i vejen både for den økonomiske vækst og for mulighederne for, at denne vækst kan føre til højere beskæftigelse, er det i de fleste medlemsstater imidlertid vigtigt at gennemføre strukturreformer.

En høj beskæftigelse kan kun opnås, hvis produktionskapaciteten er stor nok. Den nuværende investeringssats synes ikke at muliggøre dette. Det er derfor afgørende, at de nuværende gunstige investeringsbetingelser i form af et højt afkast og lave renter opretholdes. Derudover bør der gøres en aktiv indsats for at virkeliggøre de transeuropæiske transport-, energi- og kommunikationsnet, i hvilken forbindelse Fællesskabets nuværende finansieringsinstrumenter og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bør spille en nøglerolle, og den private sektor inddrages i højere grad. Investeringerne i menneskelige ressourcer, viden og færdigheder kan også være med til at øge bekæftigelsesvæksten, som det også er understreget i Kommissionens rapport »Europa som en økonomisk helhed.«

På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Fællesskabet til i overensstemmelse med traktatens artikel 102 A at føre deres økonomiske politik med henblik på at gøre betydelige fremskridt hen imod en bæredygtig, ikke-inflationær vækst, som respekterer miljøet, og et højt beskæftigelsesniveau, hvilket er blandt de mål, der er fastsat i traktatens artikel 2. I denne forbindelse opfordres de ligeledes til at samordne deres politikker (artikel 3 A og 103) på baggrund af en øget integration af medlemsstaternes økonomier.

2. Vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politiksammensætnting

Disse retningslinjer bekræfter på ny, at en vedholdende investeringsstøttet vækst og jobskabelse på mellemlang sigt uden inflationære spændinger forudsætter en fælles makroøkonomisk politik, der bygger videre på følgende tre elementer, som fremgik af retningslinjerne fra 1996:

- »en stabilitetsorienteret monetær politik, der ikke undermineres af en uhensigtsmæssig budget- og lønudvikling

- en vedvarende indsats for at konsolidere de offentlige finanser i de fleste medlemsstater i overensstemmelse med målene i deres konvergensprogrammer

- en nominallønsudvikling, der er forenelig med prisstabilitetsmålet, samtidig skal reallønsudviklingen være svagere en produktivitetsforøgelsen for at øge afkastet af beskæftigelsesskabende investeringer.

Jo mere den monetære politiks stabilitetsmål fremmes ved passende budgetforanstaltninger og en passende lønudvikling, jo gunstigere vil de monetære forhold, herunder valutakurser og lange renter, være for vækst og beskæftigelse.«

Henstillingen om en nominallønsudvikling kan, hvor det er passende, betragtes på baggrund af den tidligere udvikling i lønningernes andel i den samlede værditilvækst.

Hvad de mellemfristede udsigter angår, vil ØMU'en befæste den fundamentale ændring i den makroøkonomiske politiksammensætning, der gradvis er opnået i fællesskabet, og som arbejdsmarkedets parter og de økonomiske aktører skal tage fuldt i betragtning.

i) En fælles pengepolitik under en uafhængig europæisk centralbanks ansvar vil have prisstabilitet som sin hovedmålsætning, samtidig med at den, uden at denne målsætning derved berøres, understøtter den generelle økonomiske politik i Fællesskabet med henblik på at opnå de mål, der er angivet i traktatens artikel 2.

ii) Traktatbestemmelserne på det budgetpolitiske område (artikel 104 104 C) og stabilitets- og vækstpagten vil sikre en sund og disciplineret budgetpolitik. Under hensyn til disse retlige bestemmelser påhviler ansvaret for budgetpolitikken de nationale regeringer, som skal samordne deres politik inden for rammerne at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

iii) Med hensyn til lønningerne, som fastsættes af uafhængige arbejdsmarkedsparter efter de enkelte landes praksis, vil en stabilitetsorienteret penge- og budgetpolitik samt det faktum, at valutakursbevægelser inden for euroområdet ikke er mulige, styrke både forudsætningerne for og incitamenterne til en hensigtsmæssig udvikling. Incitamenterne bør desuden så vidt muligt og i overensstemmelse med de gældende traditioner styrkes via en intensiveret arbejdsmarkedsdialog med alle relevante parter på nationale plan. En velfungerende løndannelse er en forudsætning for høj økonomisk vækst og mindre arbejdsløshed. På fællesskabsplan vil Kommissionen fortsat i overensstemmelse med artikel 118 B bestræbe sig på at udvikle dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, ikke mindst på det makroøkonomiske område, med henblik på at bygge videre på den fælles forståelse om den økonomisk-politiske strategi, de er angivet i retningslinjerne. De europæiske arbejdsmarkedsparters bidrag vedrørende de makroøkonomiske rammer, der blev forelagt Det Europæiske Råd i Dublin, er et vigtigt skridt i den rigtige retning, som bør støttes.

Et samarbejde mellem alle parter i den økonomiske beslutningsproces om gennemførelsen af disse nye rammer, vil bidrage til at skabe betingelserne for en vedvarende, høj og beskæftigelsesfremmende vækst i Fællesskabet.

3. Pris- og valutakursstabilitet

Prisstabilitet

Fællesskabet har gjort store fremskridt hen imod prisstabilitet og inflationskonvergens, hvilket er en afgørende forudsætning både for vedvarende vækst på mellemlang sigt og for indførelsen af en fælles valuta. Den gennemsnitlige inflation i Fællesskabet ventes at falde til 2 ¼ % i 1997, hvilket er den laveste inflationsrate, siden Fællesskabet blev oprettet. Med henblik på ØMU'en bør medlemsstaterne sigte mod prisstabilitet og sætte dette som målsætning for det mellemlange sigt.

I næsten alle medlemsstaterne var inflationen lav eller faldt betydeligt i første del af 1997. I april 1997 var inflationsraten i fjorten medlemsstater (1) 2 % eller derunder.

Inflationen er faldet hastigt i de seneste måneder i nogle af medlemsstaterne (især Spanien, Italien og Portugal), men dette har endnu ikke fuldt ud givet udslag i den gennemsnitlige inflationsrate set over det seneste år (2). I april 1997 var den gennemsnitlige inflationsrate set over det seneste år 2 % eller derunder i ni medlemsstater (Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Finland og Sverige); den var mellem 2 og 2,5 % i Irland og Det Forenede Kongerige (3) og ca. 3 % i Spanien, Italien og Portugal. Under forudsætning af at den seneste tids gode inflationsudvikling i disse lande fastholdes, vil den gennemsnitlige årlige inflationsrate falde i de kommende måneder.

I Grækenland, hvor der i de senere år er gjort betydelige fremskridt i inflationsbekæmpelsen, er der behov for en forstærket indsats for at bringe inflationen ned på det officielle inflationsmål på 4,5 % ved udgangen af 1997 og på under 3 % ved udgangen af 1998.

Valutakursstabilitet

Alle medlemsstaterne skal i henhold til artikel 109 M fortsat behandle deres valutakurspolitik som et spørgsmål af fælles interesse. Finland og Italien sluttede sig til valutakursmekanismen sidste efterår, og et betydeligt flertal af valutaerne i valutakursmekanismen har udvist en bemærkelsesværdig stabilitet. Sundere og mere troværdig økonomisk politik, herunder budgetpolitik, har bidraget til mere passende valutakursrelationer inden for Fællesskabet. I denne forbindelse og med henblik på deltagelse i ØMU'en er det afgørende, at medlemsstaterne fastholder og, hvor nødvendigt, forstærker deres forpligtelse til stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik. For de lande, som på nuværende tidspunkt ikke deltager i valutakursmekanismen, vil en sådan politik desuden bidrage til at skabe betingelserne for at gøre en sådan deltagelse mulig. Sund makroøkonomisk politik skaber forudsætningerne for stabile valutakurser og lave, lange renter i Fællesskabet og bidrager til et stabilt internationalt monetært system.

4. Sunde offentlige finanser

I Fællesskabet som helhed faldt det faktiske budgetunderskud fra 5 % af BNP i 1995 til 4,3 % af BNP i 1996. Den lave økonomiske vækst i 1996 vanskeliggjorde budgetkonsolideringen og slørede den underliggende forbedring, der blev opnået. På basis af de budgetforanstaltninger, der var truffet beslutning om indtil midten af april 1997, vil den offentlige sektors budgetunderskud i Fællesskabet under ét efter al sandsynlighed falde til lige under 3 % af BNP i 1997 og yderligere til 2,5 % af BNP i 1998.

Et stort flertal af medlemsstaterne har i deres 1997-budgetter taget omfattende initiativer til at reducere budgetunderskuddet til 3 % af BNP eller derunder. Det er af yderste vigtighed, at medlemsstaterne strengt overholder disse budgetter og med det samme skrider ind med korrigerende foranstaltninger, hvis der sker overskridelser af budgetmålene. Hvad angår 1998-budgetterne, er der behov for yderligere indgreb for at reducere underskuddet i de fleste medlemsstater, hvis målene i deres konvergensprogrammer skal nås. Dette vil skabe den fornødne tillid til, at budgettilpasningen er holdbar, specielt i de lande, hvor budgetunderskuddet ikke ventes at være klart under 3 % af BNP i 1997, eller hvor 1997-budgettet indeholder foranstaltninger af midlertidig karakter, eller hvor gælden i forhold til BNP ikke falder tilstrækkeligt og ikke nærmer sig referenceværdien i et tilfredsstillende tempo. En sådan beslutsomhed er ikke blot nødvendig for at efterleve Maastricht-budgetkriterierne, men også for at gøre yderligere fremskridt hen imod den mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance eller i overskud som nævnt i stabilitets- og vækstpagten, så der derved sikres en vækst- og stabilitetsorienteret makroøkonomisk politiksammensætning.

Det er nødvendigt, at budgetkonsolideringsprogrammer er troværdige og holdbare. Konsolideringsbyrden bør fordeles rimeligt og retfærdigt. For at være troværdige er det vigtigt, at sådanne programmer er gennemskuelige. Gennemskuelighed forudsætter, at fælles regnskabsregler og økonomiske principper overholdes strengt. Desuden bør de årlige budgetter og budgetfremskrivningerne for det mellemlange sigt klart angive de underliggende økonomiske antagelser. For at være holdbare er det afgørende, at de underskudsreducerende foranstaltninger indgår i en klart udtrykt strategi på mellemlang sigt, der omfatter de fornødne strukturelle reformer som anført i konvergensprogrammerne, fra begyndelsen af tredje fase i stabilitets- eller konvergensprogrammerne. Disse programmer bør nøje overvåges på fællesskabsplan.

For at opnå de økonomiske gevinster af budgetkonsolideringen er kvaliteten af de foranstaltninger, der træffes, afgørende. I den forbindelse bekræfter disse retningslinjer de generelle principper, der er angivet i de tidligere retningslinjer. For det første er det i de fleste medlemsstater ønskeligt, at der lægges større vægt på en begrænsning af udgifterne end på yderligere stigninger i det samlede skattetryk under hensyntagen, hvor det er nødvendigt, til forholdet mellem ordninger for sociale overførsler og skattesystemet. I disse medlemsstater bør indgreb fokusere på strukturelle tiltag for at opnå en bedre kontrol med udgifterne til offentligt forbrug, offentlige pensionsforpligtelser, sundhedssektoren, passive arbejdsmarkedsforanstaltninger og subsidier. Hvis skattestigninger ikke kan undgås, er det vigtigt at mindske den negative effekt på vækst og beskæftigelse samt at undgå et fornyet inflationspres. For det andet kan prioriteringen af de offentlige udgifter så vidt muligt, og uden at bringe den nødvendige nedbringelse af budgetunderskuddet i fare, tilgodese produktive aktiviteter som investeringer i infrastruktur, humankapital og aktiv arbejdsmarkedspolitik. For det tredje bør den lempelse af skattetrykket eller de sociale bidrag, som er ønskværdig i de fleste medlemsstater, gennemføres på en sådan måde, at den er forenelig med opnåelse og fastholdelse af sunde budgetbalancer. Demografiske ændringer i medlemsstaterne vil lægge et pres på de offentlige udgifter i de kommende år. Medlemsstaterne bør i denne forbindelse foretage en gennemgang af holdbarheden af deres sociale sikringsordninger og pensionsordninger og gennemføre reformer i tide.

På grund af den indbyrdes relation mellem skattepolitikken på den ene side og det andre marked, ØMU'en og bekæmpelsen af arbejdsløsheden på den anden side vil et øget samarbejde på skatteområdet være til fordel for medlemsstaterne. Skadelig konkurrence mellem de forskellige medlemsstaters skattesystemer bør undgås. I denne sammenhæng opfordres medlemsstaterne til som en af mulighederne at undersøge, om der kan udarbejdes en adfærdskodeks, som fastlægger politisk bindende principper for en fair konkurrence på det skattemæssige område.

Hvad de enkelte medlemsstater angår respekterede fem medlemsstater - Danmark, Irland, Luxembourg, Nederlandene og Finland - allerede 3 %-referenceværdien i 1996. I Danmark, hvor budgetsaldoen ventes at udvise overskud i år, er det vigtigt at konsolidere de gode resultater set over et helt konjunkturforløb og at fastholde den offentlige gældskvote på en støt nedadgående kurs. Irland bør udnytte den nuværende kraftige vækst til at styrke indsatsen med hensyn til at begrænse de offentlige udgifter og derved tage yderligere skridt hen imod budgetbalance. En fortsættelse af den stramme udgiftspolitik er ligeledes af væsentlig betydning i Nederlandene og Finland, hvor opmærksomheden især bør rettes mod de sociale overførsler, hvilket skulle gøre det muligt at sænke de indirekte lønomkostninger, indkomstskatterne og andre beskæftigelseshæmmende skatter yderligere.

I Belgien ventes budgetunderskuddet at nå ned på 3 % af BNP eller derunder i 1997. På basis af den nuværende økonomiske politik vil underskuddet sandsynligvis falde yderligere i 1998. For at konsolidere budgettet yderligere bør den belgiske regering nøje overholde sit nye konvergensprogram. Den bør især være opmærksom på at sikre en sund udvikling i udgifterne til social sikring, hvor nøgleelementerne bør være effektive mekanismer til at sikre en bedre styring af sundhedsudgifterne og en videreførelse af penisonsreformerne.

I Tyskland ventes budgetunderskuddet at nå ned på 3 % af BNP eller derunder i 1997. På basis af den nuværende økonomiske politik vil underskuddet sandsynligvis falde yderligere en smule i 1998. Den tyske regering har utvetydigt givet tilsagn om at træffe nødvendige foranstaltninger til at overholde 3 %-referenceværdien i 1997 og bør tage de nødvendige skridt til at standse den opadgående tendens i den offentlige gældskvote. Tempoet i budgetkonsolideringen bør fastholdes i 1998 på linje med det nye konvergensprogram. Den fortsatte budgetkonsolidering bør være baseret på en yderligere reduktion af de offentlige udgifters andel af økonomien, herunder reformer i skattesystemet og de sociale sikringsordninger. Dette kunne medføre en lempelse af skatte- og bidragsbyrden, uden at en streng overholdelse af budgetmålsætningerne i det nye konvergensprogram bringes i fare.

I Spanien ventes budgetunderskuddet at nå ned på 3 % af BNP eller derunder i 1997. På basis af den nuværende økonomiske politik vil underskuddet sandsynligvis falde yderligere en smule i 1998. I 1998-budgettet bør de spanske myndigheder, som er fast besluttet på at opfylde underskudsmålet på 3 % af BNP i 1997, stile efter yderligere budgetkonsolidering som fastsat i det nye konvergensprogram. Det er vigtigt at fortsætte gennemførelsen af strukturelle foranstaltninger til mindskelse af underskuddet, specielt med henblik på at begrænse de løbende udgifter og effektivisere budgetstyringen.

I Frankrig ventes budgetunderskuddet at nå ned på 3 % af BNP eller derunder i 1997. På basis af den nuværende økonomiske politik falder underskuddet muligvis ikke væsentligt herudover i 1998. Det er afgørende, at der skabes et holdbart grundlag for at fastholde budgetkonsolideringen på mellemlang sigt, hvorfor det nyligt aftalte konvergensprogram må gennemføres til fulde. Det er særlig nødvendigt at holde igen på sundhedsudgifterne og opnå balance i de sociale sikringsordninger samt at sikre, at eventuelle yderligere skattelettelser, som i sig selv er vækst- og beskæftigelsesfremmende, ikke sænker tempoet i underskudsreduktionen.

I Italien forventes budgetunderskuddet med de nye foranstaltninger, der er truffet i marts, at nå ned på 3 % af BNP i 1997. Det henstilles indtrængende til de italienske myndigheder, at de træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at dette mål nås. For at bringe det offentlige underskud ned under 3 % i 1998 og de følgende år er det vigtigt, at det nyligt godkendte konvergensprogram gennemføres til fulde. Den italienske regering bør betragte programmets mål som øvre grænser med henblik på at imødegå budgetunderskud og på at fremme en hurtigere formindskelse af den offentlige gældskvote. 1998-budgettet bør prioritere foranstaltninger med en varig virkning på nedbringelsen af underskuddet, herunder også strukturelle foranstaltninger, da disse tillige vil have indvirkning på hele det økonomiske systems effektivitet. Af afgørende betydning er reformen af velfærdsstaten og af det italienske skattesystem.

I Østrig ventes budgetunderskuddet at nå ned på 3 % af BNP eller derunder i 1997. På basis af den nuværende økonomiske politik vil underskuddet sandsynligvis falde yderligere en smule i 1998. Den østrigske regering opfordres til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at opfylde budgetunderskudsmålet på 3 % af BNP i 1997 og sikre holdbarheden af budgetkonsolideringsbestræbelserne i de efterfølgende år via løbende og om nødvendigt forstærkede strukturtilpasningsforanstaltninger.

I Portugal ventes budgetunderskuddet at nå ned på 3 % af BNP eller derunder i 1997. I budgettet for 1998 bør de portugisiske myndigheder, der ubetinget agter at opfylde underskudsmålsætningen på 2,9 % af BNP i 1997, fortsætte budgetkonsolideringen som planlagt i det nye konvergensprogram. På basis af den nuværende økonomiske politik vil underskuddet sandsynligvis falde yderligere en smule i 1998. Den nyligt indgåede strategiaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bør efterleves nøje, så der kan sikres betydelige fremskridt med reformer af den offentlige forvaltning, de sociale sikringsordninger og skattesystemet.

I Sverige ventes budgetunderskuddet at nå ned under 3 % af BNP i 1997. På basis af den nuværende økonomiske politik vil underskuddet sandsynligvis falde yderligere væsentligt i 1998. Sverige bør fortsætte med at gennemføre konvergensprogram og derved styrke de offentlige finanser samt videreføre opfølgningen af programmet.

I Det Forenede Kongerige ventes budgetunderskuddet at nå ned på 3 % af BNP eller derunder i 1997. På basis af den tidligere regerings skøn forventes underskuddet at falde yderligere i 1998. Det henstilles, at den nye regering indfører en effektiv ramme for udformningen af en holdbar budgetkonsolidering.

I Grækenland, hvor de bebudede foranstaltninger ventes at føre til en yderligere nedbringelse af budgetunderskuddet i 1997, er der med henblik på at opfylde målene i konvergensprogrammet behov for en vedholdende indsats på en lang række fronter, bl.a. en øget indsats for at udvide beskatningsgrundlaget, effektivisere skatteforvaltningen og skatteopkrævningen, begrænse de offentlige udgifter og videreføre og udbygge privatiseringsplanerne. Underskuddet forventes yderligere nedbragt i 1998.

Ligesom medlemsstaterne opfordres Fællesskabet til fortsat at holde en streng budgetdisciplin. En sådan må anlægges over for alle kategorier i de finansielle overslag, samtidig med at den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren overholdes.

5. Forbedring af vare- og tjenestemarkedernes virkemåde

For at sikre og øge Fællesskabets konkurrenceevne, beskæftigelse og levestandard i en verden med frihandel og konstante teknologiske forandringer er det afgørende, at medlemsstaterne og Fællesskabet i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker øger indsatsen for at modernisere deres vare-, tjeneste- og arbejdsmarkeder. For at forbedre medlemsstaternes økonomiske evne til at tilpasse sig de skiftende omstændigheder og øge vækstpotentialet er der desuden behov for at fremme innovation, forskning og udvikling og forbedre uddannelsessystemerne. For at gøre miljøpolitikken mere effektiv, og dermed bidrage til en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling bør der i højere grad anvendes markedsbaserede instrumenter både på nationalt plan og - hvis der er behov for tiltag omfattende hele Fællesskabet - på fællesskabsplan.

Som led i strategien for at fremme vækst og beskæftigelse, samtidig med at der opnås prisstabilitet, er det afgørende at forbedre vare- og tjenestemarkedernes funktion, så konkurrencen skærpes, nytænkning og innovation fremmes, og der sikres en effektiv prisfastsættelse. Dette var formålet med programmet for det indre marked, hvis betydning blev gjort klar i Kommissionens nylige evaluering (4). Konklusionen af evalueringen var på den ene side, at medlemsstaternes varemarkeder nu generelt er stærkt integrerede, og på den anden side, at tjenestemarkederne i mindre grad er integrerede, selv om situationen har forbedret sig markant siden starten af programmet for det indre marked. Der udestår tydeligt endnu visse problemer. Tjenesteydelser, specielt inden for forsikrings- og banksektoren samt bygge- og anlægssektoren, bør gives større opmærksomhed, ikke mindst vedrørende behovet for at gennemføre lovgivningen for det indre marked fuldt ud. Medlemsstaterne bør derudover træffe de nødvendige foranstaltninger til at effektivisere deres offentlige tjenester.

De varemarkeder, der er forbundet med offentlige indkøb, er desuden stadig ikke udsat for fuld konkurrence; andre varemarkeder er fortsat i for høj grad underkastet regulering fra medlemsstaternes side. Forbrugerne mærker følgerne i form af højere priser. Statsstøtte fortsætter med at forvride markedernes funktion og hæmme konkurrencen, og der er ikke tegn på forbedring af denne situation. Produktstandarder, især for så vidt angår »gensidig anerkendelse«, er også et område, hvor fremskridt sker for langsomt. Erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder bør forbedres. I den forbindelse bør disse virksomheder sikres en hurtigere og mere brugervenlig adgang til oplysninger, og der bør træffes foranstaltninger til at strømline reglerne (SLIM-initiativet).

Konkurrencen på vare- og tjenestemarkederne og disse markeders effektivitet vil blive forbedret, hvis det indre marked fungerer bedre, og medlemsstaterne desuden forpligter sig til i) i fuldt omfang at gennemføre og sikre passende håndhævelse af de eksisterende lovrammer, specielt inden for telekommunikationssektoren, ii) at arbejde videre med retsgrundlaget inden for områder som beskatning og selskabsret, iii) at færdiggøre liberaliseringen af energimarkederne i henhold til gældende direktiver og direktiver under forhandling, iv) at reducere overdreven regulering og ændre eller fjerne nationale markedsfragmenterende foranstaltninger og v) at undlade at gøre brug af statsstøtte til at udskyde nødvendig strukturomlægning. I Kommissionens handlingsplan for det indre marked fremlægges en række konkrete forslag, der bør føres ud i livet inden den 1. januar 1999, for at bringe ny dynamik i det indre marked.

Fællesskabet bør desuden reformerne sine egne politikker i overensstemmelse med kravene i traktatens artikel 102 A om, at medlemsstaterne og Fællesskabet skal handle i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel 3 A.

6. Fremme af arbejdsmarkedsreformer og investeringer i viden

De positive erfaringer i en række medlemsstater giver mulighed for at drage nogle vigtige konklusioner om indholdet og gennemførelsen af reformer. For det første må strukturreformer have omfattende rækkevidde i modsætning til begrænsede eller lejlighedsvise foranstaltninger, så der bliver en sammenhængende tilgang til det komplekse spørgsmål om incitamenter i forbindelse med jobskabelse og jobsøgning. Denne fremgangsmåde giver mulighed for at udnytte komplementariteten mellem politikker, hvilket øger reformernes generelle effektivitet og - gennem den højere grad af social og politisk accept, som derved opnås - mindsker sandsynligheden for, at kursen i den økonomiske politik lægges om. For det andet gør mekanismer til at overvåge reformernes virkning på arbejdsmarkedet og beskæftigelsen det lettere at vurdere, hvor effektive reformerne er, og finde frem til, hvorvidt der er behov for at ændre prioriteringen eller gennemførelsen. Som følge heraf bør de flerårige beskæftigelsesprogrammer i højere grad fokusere på samspillet mellem de overordnede retningslinjer og konkrete arbejdsmarkedsforanstaltninger, mens de fælles beskæftigelsesrapporter, der overvåger gennemførelsen, i særlig grad bør være rettet mod at identificere god praksis i medlemsstaternes politik.

En bred vifte af foranstaltninger til at effektivisere arbejdsmarkedet er blevet vedtaget i de senere år på nationalt plan, og betydelige reformer drøftes for øjeblikket i en række medlemsstater. Denne proces bør videreføres og, hvor nødvendigt, intensiveres. I denne forbindelse går udfordringen ud på at forene bevarelsen af den sociale samhørighed og nødvendigheden af øget beskæftigelse. Følgende bør prioriteres:

i) øget vækst i beskæftigelsen gennem en passende lønudvikling og gennem lønninger, der tager større hensyn til forskelle med hensyn til kvalifikationer og regioner. Arbejdsmarkedets parter har her en vigtig opgave at løse

ii) nedbringelse af de indirekte lønomkostninger og lavere indkomstskatter, der øger beskæftigelsesmulighederne

iii) reform af skattesystemet og de sociale beskyttelsessystemer, der bør være forbundet med en forbedring af den måde, arbejdsmarkederne fungerer på

iv) nye former for arbejdstilrettelæggelse, herunder mere fleksible arbejdstider, der er skræddersyet til virksomhedernes og arbejdstagernes specifikke behov; større brug af frivilligt deltidsarbejde og fremme af lokale beskæftigelsesinitiativer

v) tilpasning af hele uddannelsessystemet - herunder erhvervsuddannelsen - både til markedets behov og til forbedring af den menneskelige kapital, hvorved der skabes et vækstpotentiale for økonomien. I denne sammenhæng bør der ske en prioritering af forbedringen af de lediges muligheder for at blive beskæftiget på arbejdsmarkedet, især for så vidt angår den ufaglærte, uerfarne arbejdskraft, og nedbringelsen af sammensætningsproblemer med hensyn til færdigheder på arbejdsmarkedet ved at sikre uddannelse, der er bedre tilpasset arbejdsmarkedets skiftende behov.

Derudover må disse reformer understøttes af en stærkere beskæftigelsesorientering i andre politikker. Specielt bør foranstaltninger, truffet med bistand fra Fællesskabets strukturfonde, være forenelige med den overordnede beskæftigelsespolitik og medlemsstaternes flerårige beskæftigelsesprogrammer.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 1997.

På Rådets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand

(1) Målt som det seneste månedlige harmoniserede forbrugerprisindeks (HIPC) set i forhold til samme måned året før.

(2) Målt som det aritmetiske gennemsnit af de seneste tolv månedlige harmoniserede forbrugerprisindekser (HIPC) set i forhold til det aritmetiske gennemsnit af de tolv månedlige harmoniserede forbrugerprisindekser i den foregående periode.

(3) For Irland og Det Forenede Kongerige bygger vurderingen på Kommissionens egne skøn, da disse to lande endnu ikke har offentliggjort HIPC-data i en form, der muliggør en beregning.

(4) Se Kommissionens meddelelse »Virkningen og effektiviteten af det indre marked« (KOM(96) 520, oktober 1996) og »Economic Evaluation of the Internal Market« (European Economy, Reports and Studies, nr. 4, 1996).