97/803/EF: Rådets afgørelse af 24. november 1997 om midtvejsrevision af Rådets afgørelse 91/482/EØF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
EF-Tidende nr. L 329 af 29/11/1997 s. 0050 - 0068
RÅDETS AFGØRELSE af 24. november 1997 om midtvejsrevision af Rådets afgørelse 91/482/EØF om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (97/803/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets afgørelse 91/482/EØF af 25. juli 1991 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (1), særlig artikel 240, stk. 3, under henvisning til den interne aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for rammerne af anden finansprotokol til fjerde AVS-EF-konvention, undertegnet i Bruxelles den 20. december 1995, under henvisning til forslag fra Kommissionen (2), og ud fra følgende betragtninger: I henhold til artikel 240 i afgørelse 91/482/EØF skal Rådet inden udløbet af den første periode på fem år ved enstemmig afgørelse på forslag af Kommissionen fastlægge Fællesskabets finansielle bidrag for den anden femårsperiode, der er omfattet af nævnte afgørelse, og eventuelle ændringer af bestemmelserne deri; Rådet har truffet de nødvendige dispositioner til sikring af de finansielle bidrags kontinuitet ved at vedtage afgørelse 96/109/EF af 29. januar 1996 om de overgangsforanstaltninger, der skal gælde fra den 1. marts 1995 som led i de oversøiske landes og territoriers, i det følgende benævnt »OLT«, associering med Det Europæiske Fællesskab (3); de finansielle bidrag i den anden anvendelsesperiode for afgørelse 91/482/EØF - der beløber sig til 165 mio. ECU under den ottende Europæiske Udviklingsfond, i det følgende benævnt »Fonden«, og 35 mio. ECU i form af lån fra Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »Banken«, af Bankens egne midler - kan holdes på et uændret niveau for så vidt angår den ikke-programmerbare masses forskellige elementer og øges så meget mere for så vidt angår finansiering af udviklingsprojekter og -programmer på grundlag af de forskellige OLT's vejledende programmer; i overensstemmelse med artikel 240, stk. 3, i afgørelse 91/482/EØF har OLT's kompetente myndigheder ved memoranda og senere ved partnerskabsmøder mellem Kommissionen, medlemsstaten og det pågældende OLT meddelt Kommissionen de ændringer eller tilføjelser, de måtte ønske; Kommissionen har derefter ved en meddelelse til Rådet om midtvejsrevision af OLT's associering med EF anbefalet forskellige tilpasninger af associeringen; disse tilpasninger tilgodeser i videst mulig udstrækning ovennævnte ønsker, Kommissionens erfaringer med gennemførelsen af afgørelse 91/482/EØF i de første fem år, de nye etaper i opbygningen af Den Europæiske Union siden 1991 og forhandlingerne i forbindelse med midtvejsrevisionen af fjerde AVS-EF-Lomé-konvention; Rådet åbnede ved afgørelse 91/482/EØF mulighed for høring af OLT's lokale myndigheder, idet der etableredes et partnerskab mellem Kommissionen, medlemsstaten og det pågældende OLT, og memorandaerne til forberedelse af midtvejsrevisionen af denne afgørelse har vist de lokale myndigheders store interesse for denne praksis; partnerskabsproceduren bør følgelig styrkes, således at de lokale myndigheder herefter høres regelmæssigt; det er fortsat af afgørende betydning for dette partnerskab, at den medlemsstat, der er ansvarlig for et land eller territorium, er involveret, og der skal derfor være en tæt samordning med den ansvarlige medlemsstat vedrørende alle de aktiviteter, partnerskabet omfatter; efter at afgørelse 91/482/EØF har indført fri adgang for alle varer med oprindelse i OLT og har opretholdt kumulering mellem varer med oprindelse i AVS-staterne og varer med oprindelse i OLT, har der kunnet konstateres risiko for konflikt mellem målene for to fællesskabspolitikker, nemlig OLT-udviklingspolitikken og den fælles landbrugspolitik; alvorlige forstyrrelser på fællesskabsmarkedet for visse landbrugsprodukter omfattet af en fælles markedsordning har ved flere lejligheder ført til vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger; nye forstyrrelser bør forebygges ved foranstaltninger, der kan bidrage til fastlæggelse af rammer, som befordrer en stabil samhandel og samtidig er forenelige med den fælles landbrugspolitik; midtvejsrevisionen af fjerde Lomé-konvention har bl.a. medført forskellige tilpasninger vedrørende bedre sammenhæng og øget effektivitet i samarbejdet, bedre fremme af lokale initiativer i kraft af decentralt samarbejde, ny vægt på udvikling af handelen og servicesektoren og en øget dialog ved programmeringen af Fondens midler; disse tilpasninger er ligeledes ønskelige for OLT's vedkommende, og afgørelse 91/482/EØF bør derfor ændres tilsvarende; desuden bør afgørelse 91/482/EØF suppleres med bestemmelser, der gør det muligt i højere grad at tilgodese det menneskelige aspekt i OLT's associering med Fællesskabet; dette kan ske ved at give OLT's statsborgere adgang til en række fællesskabsprogrammer, der er indført for borgerne i Den Europæiske Union; tilsvarende kan dette ske ved, for visse fags vedkommende, med tiden at anerkende eksamensbeviser, der er erhvervet i OLT - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 I afgørelse 91/482/EØF foretages følgende ændringer: A. I HELE AFGØRELSEN 1) ændres udtrykket »Det Europæiske Økonomiske Fællesskab« til »Det Europæiske Fællesskab« og forkortelsen »EØF« til »EF« 2) ændres udtrykket »Rådet for De Europæiske Fællesskaber« til »Rådet for Den Europæiske Union« 3) ændres udtrykket »delegeret« til »delegationsleder«. B. FØRSTE DEL ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR OLT-EF-SAMARBEJDET Artikel 2 4) I artikel 2 indsættes som sidste stykke: »Til støtte for OLT's udviklingsstrategier tages der behørigt hensyn til såvel målene for som prioriteringen af Fællesskabets samarbejds- og udviklingspolitik og de relevante medlemsstaters og OLT's udviklingspolitik og -prioritering.« Artikel 7, 8 og 9 5) Overskriften til kapitlet »Decentralt samarbejde og partnerskab« ændres til »Partnerskab«. 6) Artikel 7, 8 og 9 udgår. C. ANDEN DEL OMRÅDER FOR EF-OLT-SAMARBEJDET AFSNIT I MILJØ Artikel 16 7) Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Fællesskabet forpligter sig for sit vedkommende til at gøre alt for, at international transport af farligt og ufarligt affald samt radioaktivt affald generelt bringes under kontrol, og understreger betydningen af et effektivt internationalt samarbejde på området. Med henblik herpå forbyder Fællesskabet al direkte eller indirekte eksport af dette affald til OLT, med undtagelse af eksport af ufarligt affald, der er bestemt til nyttiggørelse, og OLT forbyder samtidig direkte eller indirekte import til deres område af sådant affald fra Fællesskabet eller fra et hvilket som helst andet land, med forbehold af de internationale forpligtelser på disse to områder, som de kontraherende parter har indgået eller kunne tænkes at indgå for fremtiden i kompetente internationale fora. OLT's kompetente myndigheder forpligter sig til at føre nøje kontrol med gennemførelsen af ovennævnte forbudsforanstaltninger. 1) Disse bestemmelser er ikke til hinder for, at en medlemsstat, hvortil et OLT har besluttet at eksportere affald til behandling, reeksporterer det behandlede affald til dette OLT. I tilfælde af reeksport til OLT, skal et godkendelsesstemplet eksemplar af ledsagedokumentet ledsage hver overførsel. 2) For så vidt angår Fællesskabet finder Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (*) anvendelse, jf. dog punkt 1 ovenfor. For så vidt angår de OLT, der på grund af deres forfatningsmæssige status ikke er medlemmer af Basel-konventionen, træffer deres kompetente myndigheder hurtigst muligt de interne retlige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af denne forpligtelse. 3) For så vidt angår import til Fællesskabet af farligt affald fra OLT samt ufarligt affald til bortskaffelse, finder artikel 1-12 og 25-39 i forordning (EØF) nr. 259/93 anvendelse. 4) I denne artikel forstås ved udtrykket »farligt affald« affaldskategorierne i bilag 1 og 2 til Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf. For så vidt angår radioaktivt affald anvendes de definitioner og tærskler, der vil blive vedtaget inden for Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA). Indtil da anvendes de definitioner og tærskler, der er anført i bilag VI. (*) EFT L 30 af 6. 2. 1993, s. 1.« AFSNIT V INDUSTRIEL UDVIKLING, PRODUKTION OG FORARBEJDNING Artikel 48 8) Artikel 48 affattes således: »Artikel 48 På anmodning af de kompetente myndigheder i OLT kan disse omfattes af Centret for Industriel Udvikling, i det følgende benævnt »CIU«, der er omhandlet i Lomé IV-konventionens artikel 87-98, og hvis formål og opgaver er anført i kapitel 1 nedenfor, eller af Euro-info-Kontaktcentrene (EICC), der er oprettet i forbindelse med Fællesskabets virksomhedspolitik, og hvis formål og opgaver er anført i kapitel 2 nedenfor. Eventuelle udgifter til CIU's eller EICC's interventioner til fordel for de OLT, der måtte benytte sig heraf, finansieres ved hjælp af de midler, der er fastsat i artikel 154 for det af de tre områder, hvorunder disse OLT hører«. 9) Følgende indsættes som kapitel 1: »Kapitel 1 Centret for Industriel Udvikling (CIU)« Artikel 48a 10) Følgende indsættes som artikel 48a: »Artikel 48a 1. CIU bidrager til at oprette og styrke industrivirksomheder i OLT, navnlig ved at tilskynde til initiativer, hvor økonomiske beslutningstagere fra både Fællesskabet og OLT medvirker. CIU skal være selektiv i sit valg af opgaver, og hovedvægten skal lægges på mulighederne for at udvikle fællesforetagender (joint ventures) og underleverandørvirksomhed. 2. CIU skal: a) med henblik på at øge sin effektivitet navnlig være virksomt i de OLT, som i) i deres vejledende programmer har fastlagt en støtte til industriel udvikling eller til den private sektor i almindelighed inden for artikel 187, stk. 3, litra b) og c), og/eller ii) har modtaget finansielle bidrag og bistand fra andre fællesskabsinstitutioner til fremme og udvikling af den private sektor og/eller industrisektoren b) udføre sine aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af de programmer for industriel udvikling eller de støtteprogrammer for den private sektor, som de i litra a) nævnte OLT fastsætter for deres vejledende programmer c) øge sin operationelle tilstedeværelse i de i litra a) nævnte OLT, navnlig hvad angår identifikation af projekter og disses drivende kræfter og ydelse af bistand til forelæggelsen af sådanne projekter for finansieringsinstitutterne d) sikre førsteprioritet til identifikation af aktører med levedygtige små til mellemstore industriprojekter og - for så vidt angår de projekter, der imødekommer OLT's behov - bistå disse med forelæggelsen og gennemførelsen deraf. 3. Kommissionen, Banken og CIU opretholder et operationelt samarbejde i sammenhæng med deres respektive beføjelser. I dette øjemed og for at sikre en sammenhængende indsats fra Fællesskabets side i foranstaltningerne til støtte for den private sektor i almindelighed og industrisektoren i særdeleshed, forbereder Kommissionen i samråd med Banken og i samarbejde med CIU i de i stk. 2, litra a), nævnte OLT støtteprogrammer for disse sektorer, herunder retningslinjer for den strategi, der skal følges.« Artikel 48b 11) Følgende artikel indsættes: »Artikel 48b 1. CIU udøver de i artikel 48a omhandlede funktioner, idet det prioriterer projekter med et vist potentiale højest. Dets aktiviteter består navnlig i: a) at identificere økonomisk levedygtige industriprojekter i OLT, undersøge dem, vurdere dem, støtte dem og medvirke til deres iværksættelse b) at foretage undersøgelser og vurderinger, der skal klarlægge de konkrete muligheder for industrielt samarbejde med Fællesskabet for at fremme den industrielle udvikling i OLT og lette iværksættelsen af passende foranstaltninger c) at give information samt yde specifik rådgivning og ekspertbistand, herunder at foretage feasibility-undersøgelser med det formål at fremskynde oprettelse og/eller modernisering af industrivirksomheder d) at finde frem til potentielle partnere i OLT og i Fællesskabet med henblik på fælles investeringer og at bistå ved gennemførelse og opfølgning heraf e) at fremskaffe og give oplysninger om mulige finansieringskilder, at yde bistand i forbindelse med forelæggelsen til finansiering og i givet fald at bistå med tilvejebringelsen af midler fra sådanne kilder til industriprojekter i OLT f) at fremskaffe, indsamle, vurdere og give oplysninger og råd om erhvervelse, tilpasning og udvikling af egnede industriteknologier i forbindelse med specifikke projekter og eventuelt bistå ved gennemførelsen af forsøgs- eller demonstrationsforanstaltninger. 2. For at lette virkeliggørelsen af disse mål kan CIU ud over sin hovedvirksomhed: a) foretage undersøgelser, markedsundersøgelser og vurderinger og indsamle og formidle alle relevante oplysninger om vilkårene og mulighederne for industrielt samarbejde, især om det økonomiske klima, og den behandling, som potentielle investorer kan forvente, samt om mulighederne for levedygtige industriprojekter b) i egnede tilfælde medvirke ved fremme af afsætningen af varer, der er fremstillet i OLT, på hjemmemarkedet og på de andre OLT's, AVS-staternes og Fællesskabets marked, med det formål at skabe gunstige betingelser for den bedst mulige udnyttelse af eksisterende eller fremtidig industrikapacitet c) finde frem til beslutningstagere inden for industrien, igangsættere og økonomiske og finansielle beslutningstagere i Fællesskabet og OLT og tilrettelægge og formidle alle former for kontakter og møder mellem disse d) på grundlag af de behov, som OLT påpeger, identificere mulighederne for industriel uddannelse, hovedsagelig på arbejdspladsen, med henblik på at opfylde OLT's eksisterende og planlagte industrivirksomheders behov og om fornødent bistå ved gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger e) indsamle og formidle alle relevante oplysninger om OLT's industrielle potentiale og om udviklingen i Fællesskabets og OLT's industrisektor f) fremme underleverancer samt udbygning og konsolidering af regionale industriprojekter.« 12) Følgende indsættes som kapitel 2: »Kapitel 2 Euro-info-Kontaktcentre (EICC)« 13) Følgende artikel indsættes: »Artikel 48c Euro-info-Kontaktcentrenes (EICC) opgaver i forhold til OLT er følgende: - at formidle fællesskabsinformation til virksomhederne i OLT - at indsamle og til Euro-info-Centrene (EIC) at formidle information om OLT, der kan være nyttig for de europæiske små og mellemstore virksomheder (SMV) - at besvare spørgsmål af generel, juridisk, administrativ eller statistisk art, som OLT-virksomheder stiller om Den Europæiske Union - at besvare spørgsmål af generel, juridisk, administrativ eller statistisk art, som fællesskabsvirksomheder stiller om OLT. Af hensyn til den størst mulige gensidighed på informationsområdet sikrer Kommissionen sig, at fællesskabsvirksomhederne kan få adgang til samme typer oplysninger og samme assistance- og rådgivningsydelser vedrørende OLT som dem, Fællesskabet tilbyder virksomhederne i OLT. Der kan kun oprettes ét kontaktcenter for hvert OLT, men hvert center kan efter egne behov og midler etablere et underordnet net for at sikre den videst mulige informations- og serviceformidling.« 14) Følgende artikel indsættes: »Artikel 48d Følgende redskaber og serviceydelser stilles til rådighed for kontaktcentret eller skal erhverves af dette, for at det kan løse sine opgaver tilfredsstillende: a) Dokumenter: liste over dokumenter, der er udvalgt som bibliografisk basismateriale (skal erhverves); anskaffelsesvilkår og -omkostninger. b) Et særligt programmel (skal erhverves), der gør det muligt at åbne og forvalte en særskilt sag for hvert spørgsmål og at foretage hensigtsmæssige undersøgelser på grundlag af tidligere sager, eksisterende dokumenter og databaser. c) Databaser: liste over tilgængelige databaser (mod betaling); tilslutningsvilkår og -omkostninger. d) Uddannelse: selvuddannelseskurser (skal erhverves); tidsplan for uddannelsesforanstaltninger (specifikke fællesskabsemner, EIC's funktionsmåde); uddannelseskurser (mod betaling) i brug af databaser; årlig konference for samtlige EIC'er og EICC'er (EICC skal dække alle rejse- og opholdsudgifter). e) Adgang til centralstrukturens Information Officers med henblik på besvarelse af spørgsmål vedrørende information om fællesskabsrelaterede emner. f) Adgang til Capitalisation-databasen via VANS: denne database, der opbygges på grundlag af EIC-nettet, indeholder spørgsmål og svar om i hovedsagen fællesskabsrelaterede emner. g) Meddelelsessystem: EICC får adgang til det elektroniske meddelelsessystem og specielt til EIC-netmiljøet.« 15) Følgende artikel indsættes: »Artikel 48e 1. Anmodning om oprettelse af et kontaktcenter og oplysning om den valgte værtsstruktur for dette sendes af OLT's kompetente myndigheder til Kommissionen via de i artikel 222 omhandlede kanaler. 2. Der udarbejdes en aftale mellem EICC og Kommissionen, hvori det bl.a. fastsættes at kontaktcentret skal have de fornødne menneskelige, materielle og finansielle midler. 3. Efter anmodning fra OLT's kompetente myndigheder og i overensstemmelse med procedurerne i denne afgørelses tredje del, afsnit III, kan der stilles en delfinansiering til rådighed for EICC-værtsstrukturen inden for rammerne af de tilskud, der afsættes til det territoriale eller regionale vejledende program. 4. Følgende kriterier kan anvendes ved udvælgelse af en mulig værtsstruktur for kontaktcentret: - den pågældende strukturs erfaring inden for virksomhedsbistand og -rådgivning samt en »business-orienteret« holdning til SMV - hvor repræsentativ strukturen er i forhold til virksomhederne i det OLT, der ønsker et EICC - kendskab til europæiske anliggender - vilje og evne til at sikre gensidighed i tjenesteydelserne til OLT-virksomhederne og fællesskabsvirksomhederne - mulighederne for finansiel selvstændighed - viljen til at bemande kontaktcentret med personer, der behersker engelsk eller fransk godt, og som har erfaring med edb - tilrådighedsstillelse af edb- og kommunikationsredskaber i overensstemmelse med de leverede specifikationer - viljen til at betjene alle SMV uden forskelsbehandling efter form eller sektor, eventuelt i samarbejde med nettets øvrige EIC'er eller EICC'er.« AFSNIT IX UDVIKLING AF SERVICESEKTOREN Kapitel 4 Transport, kommunikation og edb Artikel 79 16) I artikel 79 indsættes »1« i begyndelsen af det eneste stykke, og følgende stk. 2 og 3 indsættes: »2. For at bidrage til at fremme og udvikle OLT's samhandel ved anvendelse af skibsfart kan der som led i gennemførelsen af samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering inden for de eksisterende instrumenter lægges særlig vægt på foranstaltninger, der kan lette og fremme OLT-skibsrederes adgang til denne afgørelses midler, navnlig i forbindelse med projekter og programmer til forbedring af deres skibsfarts konkurrenceevne. 3. Fællesskabet kan yde bistand i form af risikovillig kapital og/eller lån fra Banken til finansiering af projekter og programmer i de i denne artikel omhandlede sektorer.« AFSNIT X UDVIKLING AF HANDELEN Artikel 84 17) Artikel 84 affattes således: »Artikel 84 For at nå de mål, der er opstillet i artikel 100, iværksætter Fællesskabet foranstaltninger til udvikling af handelen i alle stadier fra planlægning til den afsluttende distribution af varerne. Formålet med disse foranstaltninger er at sikre, at OLT får størst muligt udbytte af denne afgørelses bestemmelser og på de mest fordelagtige vilkår kan deltage på Fællesskabets markeder og hjemmemarkederne, de subregionale, regionale og internationale markeder ved at diversificere udbuddet og øge værdien og mængden af deres handel med varer og tjenesteydelser. Med henblik herpå forpligter OLT's kompetente myndigheder og Fællesskabet sig til at sikre, at programmer for udvikling af handelen prioriteres højt i forbindelse med fastlæggelsen af de vejledende og regionale programmer omhandlet i artikel 187 og andre relevante bestemmelser i denne afgørelse.« Artikel 85 18) Artikel 85, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Ud over udviklingen af samhandelen mellem OLT og Fællesskabet vil der især blive lagt vægt på foranstaltninger med sigte på at øge OLT's autonomi og at udbygge det regionale samarbejde inden for handel og servicevirksomhed. 2. Foranstaltningerne træffes efter anmodning fra OLT's kompetente myndigheder inden for rammerne af de instrumenter, der er omhandlet i denne afgørelse, og i overensstemmelse med de derom fastsatte bestemmelser, og vedrører navnlig følgende områder: - støtte til fastlæggelse af passende makroøkonomiske politikker, der er nødvendige for udviklingen af handelen - støtte til definition eller reform af et egnet retsgrundlag og til reform af de administrative procedurer - fastlæggelse af sammenhængende handelsstrategier - støtte til OLT til udvikling af deres interne kapacitet, deres informationssystemer og deres erkendelse af handelens rolle og betydning for den økonomiske udvikling - støtte til en styrkelse af handelsrelateret infrastruktur og særlig støtte til OLT's bestræbelser på at udvikle og forbedre infrastrukturen i støttesektorerne, herunder transport- og oplagringsfaciliteter, for at sikre deres effektive deltagelse i distributionen af varer og tjenesteydelser og øge OLT's eksport - udvikling af de menneskelige ressourcer og de faglige kvalifikationer inden for handel og servicevirksomhed, særlig inden for forarbejdning, markedsføring, distribution og transport med henblik på Fællesskabets, regionale og internationale markeder - støtte til udvikling af den private sektor, særlig til små og mellemstore virksomheder til produktidentifikation og -udvikling, afsætningsmuligheder og eksportorienterede joint ventures - støtte til OLT-aktioner med sigte på at fremme og tiltrække private investeringer og joint ventures - oprettelse, tilpasning og styrkelse af organer i OLT, der beskæftiger sig med udvikling af handelen og servicesektoren, idet der lægges særlig vægt på de specifikke behov hos de mindst udviklede af OLT's organer - støtte til OLT's bestræbelser på at forbedre kvaliteten af deres varer, at tilpasse dem til markedsbehovene og at sprede deres afsætningsmuligheder - støtte til OLT's bestræbelser på at opnå en mere effektiv indtrængning på tredjelandes markeder - foranstaltninger til udvikling af handelen, navnlig styrkelse af kontakter og udveksling af oplysninger mellem de økonomiske beslutningstagere i OLT, AVS-staterne, medlemsstaterne og tredjelande - støtte til OLT med hensyn til anvendelse af moderne markedsføringsteknik i forbindelse med sektorer og programmer, der tager sigte på produktion inden for sådanne områder som udvikling af landdistrikterne og landbruget«. AFSNIT XI KULTURELT OG SOCIALT SAMARBEJDE 19) Overskriften »Kulturelt og socialt samarbejde« ændres til »Kulturelt og socialt samarbejde, sundhed samt bekæmpelse af narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge«. Artikel 88 20) I artikel 88, sidste punktum, ændres ordene »og ernæring« til »og bekæmpelse af narkotikamisbrug«. Artikel 88a 21) Følgende indsættes som artikel 88a: »Artikel 88a 1. Fællesskabet erkender, at sundhedssektoren er vigtig for en bæredygtig og selvbærende udvikling i OLT. Samarbejdet tager sigte på at gøre det lettere for så mange som muligt at få adgang til tilfredsstillende sundhedspleje og dermed på at fremme ligestilling og social retfærdighed, lindre lidelse, lette den økonomiske byrde i forbindelse med sygdom og dødelighed og tilskynde til, at lokalsamfundene reelt deltager i foranstaltninger til fremme af befolkningens sundhed og velfærd. Virkeliggørelsen af disse mål forudsætter: - en systematisk og langsigtet indsats for at forbedre og udbygge sundhedssektoren - opstilling af nationale retningslinjer og samlede programmer på sundhedsområdet - en bedre forvaltning og udnyttelse af de eksisterende menneskelige, finansielle og materielle ressourcer. 2. Med henblik herpå tilstræbes det med samarbejdet inden for denne sektor at støtte et funktionelt og levedygtigt sundhedsvæsen, der ikke er for omkostningskrævende, der er kulturelt acceptabelt, geografisk tilgængeligt og teknisk kompetent. Der lægges i samarbejdet vægt på at tilskynde til en integreret indsats for oprettelse af sundhedstjenester, der er baseret på en udvidelse af det forebyggende sundhedsarbejde, forbedring af behandlingsarbejdet og komplementaritet mellem hospitaler og den primære sundhedstjeneste, i overensstemmelse med politikken for den primære sundhedspleje. 3. I forbindelse med samarbejdet inden for sundhedssektoren kan der lægges vægt på: - forbedring og udvidelse af de primære sundhedstjenester samt udbygning af hospitalerne og vedligeholdelse af det udstyr, der anerkendes som værende væsentligt for, at hele sundhedssystemet kan fungere tilfredsstillende - planlægning og forvaltning af sundhedssektoren, herunder styrkelse af statistiktjenesten, udformning af finansieringsstrategier for sundhedssektoren på territorialt og regionalt plan samt på distriktsplan, idet sidstnævnte er det mest velegnede sted for fremme af samordningen af de primære tjenester, for at yde den første specialbehandling og for at iværksætte programmer til udryddelse af udbredte sygdomme - foranstaltninger til integration af den traditionelle medicin og moderne behandlingsmetoder - programmer og strategier for den basale medicinforsyning, herunder lokale enheder til fremstilling af lægemidler og hjælpematerialer, idet der tages hensyn til den traditionelle farmakopé, navnlig for så vidt angår anvendelsen af lægeplanter, som skal undersøges og udvikles - uddannelse af personale som led i et samlet program, herunder planlæggere inden for folkesundheden, overordnet personale, administratorer og specialister og det personale, der arbejder i marken, under hensyntagen til de reelle opgaver, der skal udføres på hvert niveau - støtte til uddannelses- og informationsprogrammer og -kampagner for udryddelse af endemiske sygdomme, forbedring af hygiejnen i det pågældende miljø, bekæmpelse af narkotikamisbrug, smitsomme sygdomme og andre plager, der påvirker befolkningens sundhed, som led i de integrerede sundhedssystemer - styrkelse i OLT af forskningsinstitutter, universitetsfakulteter og specialskoler, især inden for folkesundheden. 4. Samarbejdet har navnlig til formål at øge effektiviteten af politikker og foranstaltninger, der skal forhindre fremstilling og udbredelse af samt ulovlig handel med alle former for narkotika og psykotrope stoffer samt forebygge og mindske narkotikamisbrug under hensyntagen til det arbejde, der udføres af internationale organer i denne sammenhæng. 5. Samarbejdet omfatter bl.a.: a) uddannelse, undervisning, sundhedsfremme og rehabilitering af stofmisbrugere, herunder projekter vedrørende deres genindpasning i arbejds- og samfundslivet b) foranstaltninger til at skabe alternative erhvervsmuligheder, f.eks. programmer for alternativ udvikling af landområder, der anvendes til ulovlig dyrkning af narkotiske planter, sammenkædet med effektive foranstaltninger til håndhævelse af lovgivningen c) faglig, finansiel og administrativ bistand til overvågning af handelen med prækursorer og til indførelse af normer svarende til de normer, der er fastlagt af Fællesskabet og de pågældende internationale myndigheder, navnlig den tidligere Chemical Action Task Force d) faglig, finansiel og administrativ bistand til forebyggelse, behandling og mindskelse af narkotikamisbrug e) faglig bistand og uddannelse samt indførelse af normer, der skal forhindre hvidvaskning af penge, svarende til de normer, der er fastlagt af Fællesskabet og andre internationale organer, navnlig Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) f) udveksling af informationer, der er relevante for gennemførelsen af ovenstående litra a) til e).« AFSNIT XII REGIONALT SAMARBEJDE Artikel 90 22) Artikel 90, stk. 4, andet afsnit, affattes således: »Det vedrører tillige det regionale samarbejde mellem OLT, AVS-stater, OD, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira i overensstemmelse med artikel 98. De bevillinger, der er nødvendige for AVS-staternes, OD's, De Kanariske Øers, Azorernes og Madeiras deltagelse, skal lægges til de bevillinger, OLT tildeles i henhold til denne afgørelse.« Artikel 91 23) Artikel 91, stk. 1, tredje led, affattes således: »- et eller flere OLT og en eller flere AVS-stater, et eller flere OD, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira«. Artikel 92 24) Artikel 92, stk. 1, litra d), affattes således: »d) fremskyndet økonomisk diversificering for at fremme komplementariteten mellem produktionerne, intensivering af samarbejdet og udviklingen inden for og mellem OLT's regioner og mellem disse regioner og AVS-staterne, OD, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira«. 25) Artikel 92, stk. 1, litra h), affattes således: »h) udvidelse af OLT's markeder gennem fremme af samhandelen mellem OLT indbyrdes og mellem OLT, AVS-stater og tilgrænsende tredjelande eller OD, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira«. 26) Artikel 98, stk. 1, affattes således: »1. I forbindelse med det regionale samarbejde lægges der særlig vægt på at fremskynde den økonomiske diversificering for at fremme komplementariteten mellem produktionerne, samt at intensivere samarbejdet og udviklingen inden for og mellem forskellige lande, navnlig AVS-staterne, OLT samt De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira.« Artikel 98, stk. 3, indledningen, affattes således: »3. Kommissionen sørger som led i sine beføjelser vedrørende forvaltningen af EUF og strukturfondene i overensstemmelse med reglerne for støtteberettigelse til disse fonde for, at OLT (EUF), OD, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira (strukturfondene) og AVS-staterne (EUF) modtager bistand fra Fællesskabets fonde på grundlag af regionale projekter eller programmer, der er fælles for OLT, OD og AVS-staterne i samme geografiske område, for så vidt som.« D. TREDJE DEL OLT-EF-SAMARBEJDETS INSTRUMENTER AFSNIT I HANDELSSAMARBEJDE Kapitel 1 Den almindelige samhandelsordning Artikel 101 27) I artikel 101 foretages følgende ændringer: - Stk. 1 affattes således: »1. Varer med oprindelse i OLT fritages for importafgifter ved indførsel i Fællesskabet.« - Stk. 3, første led, affattes således: »- på de landbrugsprodukter, der er opført på listen i bilag II til traktaten, samt på varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om fastsættelse af en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (*) (*) EFT L 318 af 20. 12. 1993, s. 18.« - Stk. 4 og 5 udgår. Artikel 102 28) Artikel 102 affattes således: »Artikel 102 Fællesskabet anvender hverken kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning ved indførsel af varer med oprindelse i OLT, jf. dog artikel 108a og artikel 108b.« Artikel 108 29) Artikel 108, stk. 1, affattes således: »1. Med henblik på gennemførelsen af dette kapitel og med forbehold af bestemmelserne i stk. 2 og i artikel 108a og 108b: - er begrebet varer med oprindelsesstatus og metoderne for administrativt samarbejde i forbindelse hermed defineret i bilag II - er betingelserne for indførsel i Fællesskabet af varer, som ikke har oprindelse i OLT, og som frit kan omsættes i et OLT, og metoderne for administrativt samarbejde i forbindelse hermed defineret i bilag III.« 30) Artikel 108, stk. 2, affattes således: »2. a) Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, træffer beslutning om tilpasning af oprindelsesreglerne i bilag II for de produkter, der er af særlig betydning for den nuværende og fremtidige udvikling i OLT med henblik på, i lyset af målene i traktatens artikel 3, litra r), og artikel 132, stk. 1, at løse de specifikke problemer, der er knyttet til den økonomiske og geografiske struktur i OLT. b) Indtil den reviderede afgørelse udløber: - er AVS/OLT-kumulation af oprindelse for ris og sukker (position HS 1006, 1701, 1702, 1703 og 1704) som omhandlet i artikel 108a og 108b gældende, så snart den reviderede afgørelse træder i kraft - for de andre produkter under kapitel 1-24 i HS-koden finder AVS/OLT-kumulation ikke længere anvendelse at regne fra den dato, hvor tilpasningerne af oprindelsesreglerne i henhold til proceduren under litra a) træder i kraft. c) Alle øvrige ændringer af bilag II og III vedtages med enstemmighed af Rådet på forslag af Kommissionen.« Stk. 3 udgår. Artikel 108a 31) Følgende artikel indsættes: »Artikel 108a 1. For så vidt angår varer henhørende under position HS 1006 og uden at dette berører de eventuelle forhøjelser, der er nævnt i stk. 2 og 3 nedenfor, er AVS-OLT-kumulation af oprindelse som omhandlet i artikel 6 i bilag II, tilladt inden for en samlet årlig mængde på 160 000 tons udtrykt i ækvivalent afskallet ris, der omfatter toldkontingentet for ris med oprindelse i AVS-staterne, som fastsat i fjerde Lomé-konvention. Med henblik herpå strækker udstedelsen af importlicenser sig over hele året fordelt på flere perioder, der fastlægges med henblik på en afbalanceret forvaltning af markedet. Indledende udstedes der importlicenser til OLT i januar hvert år for 35 000 tons udtrykt i ækvivalent afskallet ris. Importen fra OLT kan nå op på de 160 000 tons, der er nævnt i første afsnit, herunder ovennævnte 35 000 tons, og uden at dette berører de eventuelle forhøjelser, der er nævnt i stk. 2 og 3 nedenfor, i det omfang, hvor AVS-staterne ikke rent faktisk skulle udnytte deres muligheder for direkte eksport inden for rammerne af det kontingent, der er nævnt i første afsnit. 2. Kommissionen kan i overensstemmelse med proceduren i artikel 22 i forordning (EF) nr. 3072/95 forhøje den mængde, der er nævnt i stk. 1, med højst 20 000 tons udtrykt i ækvivalent afskallet ris, hvis den i april, og så snart den har den fornødne viden om det løbende EF-produktionsår, konstaterer, at en sådan forhøjelse ikke forstyrrer fællesskabsmarkedet. 3. Hvis Kommissionen efter den 1. august konstaterer, at der er en notorisk risiko for mangel på indica-ris på fællesskabsmarkedet, kan den uanset stk. 1 og 2 ovenfor og i overensstemmelse med de sædvanlige procedurer for markedsforvaltning forhøje ovennævnte mængder. 4. Med henblik på gennemførelsen af AVS/OLT-kumulationsreglerne i stk. 1, 2 og 3 betragtes følgende forarbejdning som tilstrækkelig til at opfylde kravet til produkter med oprindelse i OLT: hel eller delvis slibning. 5. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne efter samme procedure. 6. De i ovenstående stykker anførte mængder kan ikke overføres fra år til år.« Artikel 108b 32) Følgende indsættes som artikel 108b: »Artikel 108b 1. For så vidt angår produkter henhørende under position HS 1701, 1702, 1703 og 1704 er AVS/OLT-kumulation af oprindelse som omhandlet i bilag II, artikel 6, tilladt inden for en samlet årlig mængde på 3 000 tons sukker. 2. Med henblik på gennemførelse af AVS/OLT-kumulationsreglerne i stk. 1 betragtes følgende forarbejdning som tilstrækkelig til at opfylde kravet til produkter med oprindelse i OLT: formning til styksukker eller tilsætning af farvestoffer. 3. Den i stk. 1 anførte mængde kan ikke overføres fra år til år.« 33) Kapitel 2 udgår. AFSNIT II SAMARBEJDE PÅ RÅVAREOMRÅDET Kapitel 1 Stabilisering af eksportindtægterne for landbrugsråvarer (STABEX) Artikel 115 34) Artikel 115, stk. 1: - nr. 24 affattes således: >TABELPOSITION> - der indsættes følgende nr.: >TABELPOSITION> Artikel 121 35) I artikel 121 indsættes følgende stk.: »5. Ud over den i stk. 2 omhandlede nedsættelse sker der ingen yderligere nedsættelse af overførselsgrundlaget som følge af utilstrækkelige disponible midler i ordningen, hvis det efter stk. 2 nedsatte overførselsgrundlag for de mindst udviklede OLT's vedkommende er på under 0,5 mio. ECU.« Artikel 129 36) Artikel 129 affattes således: »Artikel 129 1. Såfremt undersøgelsen af a) den markedsførte produktion i anvendelsesåret i forhold til referenceperioden, eller b) den samlede eksport i forhold til den markedsførte produktion i samme periode, eller c) den del af den samlede eksport, der går til Fællesskabet i samme periode, eller d) summen af tallene i litra b) og litra c) viser, at der er sket en betydelig nedgang, afholdes der konsultationer mellem Kommissionen og det pågældende OLT's kompetente myndigheder for at fastslå, om overførselsgrundlaget skal fastholdes eller nedsættes og i givet fald med hvor meget. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses nedgangen for at være betydelig, hvis den er mindst 20 %.« AFSNIT III SAMARBEJDE MED HENBLIK PÅ UDVIKLINGSFINANSIERING Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Afdeling 4 Anvendelsesområde Artikel 147 37) Artikel 147, litra g), affattes således: »g) menneskelige og materielle ressourcer ud over dem, der dækkes af OLT, og som er strengt nødvendige for en effektiv administration og overvågning af projekter og programmer, der finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond, i det følgende benævnt »Fonden«.« Afdeling 6 Finansieringsberettigede Artikel 153 38) Artikel 153, stk. 2, litra g), affattes således: »g) decentrale samarbejdsaktører fra OLT og Fællesskabet, for at de kan iværksætte økonomiske, kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige projekter og programmer i OLT som led i det decentrale samarbejde.« Kapitel 2 Finansielt samarbejde Afdeling 1 Finansielle midler Artikel 154a 39) Følgende artikel indsættes: »Artikel 154a 1. Til de formål, der er omhandlet i dette afsnit, kapitel 1, andrager Fællesskabets samlede finansielle bistand 200 mio. ECU for et tidsrum af fem år fra den 1. marts 1995. Dette beløb omfatter: a) 165 mio. ECU fra Fonden, fordelt på følgende måde: i) til de i artikel 143, 144 og 147 nævnte formål: 127 mio. ECU i form af gavebistand ii) til de i artikel 143, 144 og 147 nævnte formål: 30 mio. ECU i form af risikovillig kapital iii) til de i artikel 114-136 nævnte formål: 5,5 mio. ECU i form af overførsler til stabilisering af eksportindtægter (STABEX) iv) til de i artikel 137-142 nævnte formål: 2,5 mio. ECU i form af gavebistand under Sysmin b) til de i artikel 143, 144 og 147 nævnte formål: op til 35 mio. ECU i form af lån af Bankens egne midler i henhold til de vilkår, der er fastsat i dens vedtægter. Disse lån er underkastet bestemmelserne i artikel 157 om rentegodtgørelser. 2. Banken forvalter lån, der ydes af dens egne midler, herunder rentegodtgørelser, samt den risikovillige kapital. Alle andre finansielle midler under denne afgørelse forvaltes af Kommissionen. 3. Det i stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede beløb fordeles på følgende måde: a) 105 mio. ECU til finansiering af projekter og programmer fordelt således: i) britiske OLT: 19,2 mio. ECU ii) franske OLT: 50,3 mio. ECU iii) nederlandske OLT: 35,5 mio. ECU b) 10 mio. ECU til finansiering af regionale projekter og programmer i OLT, herunder finansiering af de i artikel 85 omhandlede regionale programmer for udvikling af handel, servicevirksomhed og finansiering af det i artikel 234 og 235 omhandlede partnerskab c) 8,5 mio. ECU til finansiering af den i artikel 157 nævnte rentegodtgørelse d) en særlig bevilling på 3,5 mio. ECU, hvoraf: i) 3 mio. ECU til den i artikel 164 omhandlede katastrofebistand ii) 0,5 mio. ECU til den i artikel 165 omhandlede bistand til flygtninge, repatrierede og fordrevne iii) såfremt den særlige bevilling, der er anført i forbindelse med en af ovennævnte artikler, opbruges inden udløbet af denne afgørelses gyldighedsperiode, kan der foretages overførsler fra de bevillinger, der er anført i den anden artikel iv) ved udløbet af denne afgørelses gyldighedsperiode tilbageføres beløb, hvorover der ikke er disponeret til katastrofebistand eller bistand til flygtninge, repatrierede og fordrevne, til Fonden med henblik på finansiering af andre aktiviteter inden for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, medmindre Rådet, med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen, træffer anden afgørelse v) såfremt hele den særlige bevilling opbruges inden udløbet af denne afgørelses gyldighedsperiode, træffer Rådet, med kvalificeret flertal og efter forslag fra Kommissionen, egnede foranstaltninger til afhjælpning af de i artikel 164 og 165 omhandlede forhold.« Afdeling 2 Finansieringsformer og -betingelser Artikel 155 40) Artikel 155, stk. 4, affattes således: »4. Når den finansielle bistand ydes gennem et formidlende organ til den endelige modtager eller direkte til den endelige modtager i den private sektor: a) fastsættes betingelserne for ydelse af disse midler gennem det formidlende organ til den endelige modtager eller direkte til den endelige modtager i den private sektor i finansieringsaftalen eller lånekontrakten b) anvendes enhver fortjeneste, som det formidlende organ opnår som følge af denne låneformidlingstransaktion, eller som skabes af den direkte långivning til den endelige modtager i den private sektor, til udviklingsformål på de i finansieringsaftalen eller lånekontrakten fastsatte vilkår, efter at der er taget hensyn til administrative omkostninger, finansielle risici og kursrisici samt omkostningerne i forbindelse med den faglige bistand til den endelige modtager.« Artikel 155a 41) Følgende indsættes som artikel 155a: »Artikel 155a De midler til lån på særlige vilkår under 5. og 6. EUF for hvert OLT eller hver region, som på datoen for denne afgørelse måtte henstå uden at være omfattet af en finansieringsaftale, og de, der måtte blive frigjort ved afslutninger, omlægges til gavebistand. Det pålægges den ledende anvisningsberettigede for Fonden at iværksætte denne omlægning.« Artikel 156 42) I artikel 156 foretages følgende ændringer: - De indledende ord affattes således: »1. Risikovillig kapitel kan antage form af lån, kapitalinteresser eller bistand i anden form for kapital.« - følgende indsættes som stk. 1, litra ba): »ba) Bistand i anden form for kapital kan bestå af aktionærforskud, konvertible obligationer, lån med deltagerrettigheder eller andre tilsvarende former for bistand.« - stk. 1, litra c), affattes således: »c) De betingelser, der gælder for transaktioner med risikovillig kapital, afhænger af det enkelte projekts eller programs karakteristika og er i almindelighed gunstigere end dem, der gælder for lån med rentegodtgørelse. For så vidt angår lån til OLT's kompetente myndigheder eller til formidlende organer, kan renten i intet tilfælde overstige 3 %.« - følgende indsættes som stk. 1, litra d) og litra e): »d) Midler i form af risikovillig kapital kan anvendes til investeringsforberedende undersøgelser og faglig bistand, som fastsat i artikel 175, litra g). I dette tilfælde skal lånene kun betales tilbage, hvis investeringen gennemføres. e) Erhvervelse af kapitalinteresser og bistand i anden form for kapital skal forrentes på grundlag af resultatet af det pågældende projekt eller program, og det frembragte overskud skal deles mellem Fællesskabet og de parter, der medvirker ved det pågældende projekt eller program.« - stk. 2, litra b), affattes således: »b) ved finansiering med risikovillig kapital af små og mellemstore virksomheder, i det følgende benævnt »SMV«, fordeles kursrisikoen mellem Fællesskabet og de øvrige berørte parter. Generelt fordeles kursrisikoen ligeligt mellem de to parter.« Artikel 157 43) I artikel 157 indsættes følgende litra: »ba) Ved direkte finansiering af fuldt ud kommercielle projekter i den private sektor finder den i litra b) omhandlede rentegodtgørelsessats ikke anvendelse.« Artikel 158 44) Artikel 158, litra a), affattes således: »a) bidrager ved hjælp af de midler, den forvalter, til OLT's økonomiske og industrielle udvikling på nationalt og regionalt plan; med henblik herpå finansierer den først og fremmest produktive projekter og programmer eller andre investeringer til fremme af den private sektor inden for industri, agroindustri, turisme, minedrift, energi og inden for transport og telekommunikation i tilknytning til disse sektorer. Denne sektorbestemte prioritering udelukker ikke, at Banken af sine egne midler kan finansiere produktive projekter og programmer inden for andre sektorer, navnlig industriafgrøder.« Artikel 161a og b 45) I afsnit III, kapitel 2, indsættes som afdeling 3a: »Afdeling 3a Decentralt samarbejde Artikel 161a 1. Med henblik på at styrke og diversificere grundlaget for OLT's udvikling på længere sigt og for at anspore alle aktører fra OLT og Fællesskabet, som er i stand til at yde et bidrag til OLT's selvstændige udvikling, til at fremkomme med og gennemføre initiativer, støtter OLT-EF-samarbejdet inden for de grænser, der er fastsat af de pågældende OLT og de medlemsstater, der er ansvarlige for disse OLT, sådanne udviklingsaktioner, som led i det decentrale samarbejde, navnlig hvor der sker en sammenlægning af indsats og ressourcer fra organisationer i OLT og deres modparter i Fællesskabet. Denne samarbejdsform tager navnlig sigte på at stille disse aktørers sagkundskab, innoverende aktionsformer og ressourcer til rådighed for OLT's udvikling, for så vidt som OLT's vejledende program tillader det, eller deres områdes geografiske spredning berettiger det. 2. De i denne artikel omhandlede aktører er lokale offentlige myndigheder, sammenslutninger i landdistrikterne og landsbyerne, kooperativer, fagforeninger, undervisnings- og forskningscentre, ikke-statslige udviklingsorganisationer, andre foreninger og grupper og aktører, der er i stand til og ønsker at yde et bidrag på eget initiativ til OLT's udvikling, forudsat at aktørerne optræder og/eller aktionerne gennemføres uden gevinst for øje. Artikel 161b 1. Inden for rammerne af OLT/EF-samarbejdet skal der gøres en særlig indsats for at fremme og understøtte OLT-aktørernes initiativer og navnlig at styrke disse OLT-aktørers sagkundskab. Samarbejdet skal på disse vilkår støtte dels OLT-aktørernes selvstændige foranstaltninger, dels foranstaltninger i samarbejde med tilsvarende aktører i Fællesskabet, som stiller deres sagkundskab, erfaring, teknologiske og organisatoriske formåen eller finansielle midler til rådighed for OLT-modparterne. 2. Det decentrale samarbejde skal tilskynde aktører fra OLT og fra Fællesskabet til at bidrage med finansielle og faglige midler, der skal supplere udviklingsbestræbelserne, herunder tilskyndelse til oprettelse af partnerskaber mellem sådanne aktører, hvor det er relevant. Samarbejdet kan støtte foranstaltningerne under det decentrale samarbejde gennem finansiel og/eller faglig bistand på grundlag af midlerne i henhold til denne afgørelse på de betingelser, der er fastlagt i artikel 161c, 161d og 161e. 3. Denne samarbejdsform tilrettelægges således, at OLT's offentlige myndigheders rolle og beføjelser tilgodeses fuldt ud. Artikel 161c 1. De decentrale samarbejdsforanstaltninger kan støttes med det vejledende programs finansielle midler eller counterpart-midler. Støttens omfang bestemmes af, hvilke midler der er nødvendige til en vellykket gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger, forudsat at de foreslåede foranstaltningers levedygtighed er blevet fastslået i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering. 2. Projekter eller programmer, der indgår i denne form for samarbejde, kan eventuelt være knyttet til programmer, som er iværksat inden for de vejledende programmers målsektorer, men de kan være et middel til at nå specifikke mål i det vejledende program eller resultater af decentrale aktørers initiativer. Artikel 161d 1. De projekter og programmer, der gennemføres inden for rammerne af det decentrale samarbejde, skal godkendes af de berørte OLT's kompetente myndigheder. Foranstaltninger finansieres med bidrag: a) fra Fonden, i hvilket tilfælde bidragene normalt højst må udgøre tre fjerdedele af de samlede omkostninger ved hvert projekt eller program og ikke over 300 000 ECU. Det beløb, der svarer til Fondens bidrag, trækkes på gavebistandstildelingen til det nationale eller regionale vejledende program b) fra aktører i det decentrale samarbejde, forudsat at de finansielle, faglige, materielle eller andre ressourcer, som disse aktører indskyder, normalt ikke er mindre end 25 % af de anslåede omkostninger ved projektet eller programmet, og c) undtagelsesvis fra det berørte OLT's kompetente myndigheder enten i form af et finansielt bidrag eller ved benyttelse af offentligt udstyr eller levering af tjenesteydelser. 2. De procedurer, der følges i forbindelse med projekter og programmer, som finansieres inden for rammerne af det decentrale samarbejde, er dem, der er fastlagt for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, særlig i artikel 196. Artikel 161e Foruden de muligheder, der tilbydes aktørerne i det decentrale samarbejde i denne afdeling, i artikel 162 og 163 vedrørende mikroprojekter, i artikel 184, stk. 2, litra c), vedrørende ordninger for fagligt samarbejde og i artikel 206 vedrørende katastrofebistand, kan de kompetente myndigheder anmode om eller godkende deltagelse af aktører i det decentrale samarbejde i gennemførelsen af andre projekter og programmer, der finansieres af Fonden, særlig sådanne som udføres i offentligt regi i overensstemmelse med artikel 205 og andre relevante bestemmelser i denne afgørelse.« Kapitel 5 Gennemførelsesprocedurer Afdeling 1 Programmering Artikel 187 46) I artikel 187 foretages følgende ændringer: - I stk. 1 ændres ordene »I begyndelsen af afgørelsens anvendelsesperiode« til »I begyndelsen af den anden femårige periode omfattet af denne afgørelse«. - Stk. 3 affattes således: »3. Så snart rammebeløbene for hvert enkelt OLT er meddelt, udarbejder OLT's kompetente myndigheder på grundlag af og i overensstemmelse med det pågældende OLT's udviklingsmål og -prioriteter et udkast til vejledende program, som de forelægger for Fællesskabet. I dette udkast til vejledende program angives: a) det pågældende OLT's prioriterede udviklingsmål på lokalt og regionalt plan b) den eller de målsektorer, hvor støtten bør koncentreres, med vægten lagt på fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, samt hvor store midler der skal afsættes hertil c) de bedst egnede foranstaltninger til virkeliggørelse af målene i hver af de udpegede målsektorer d) om muligt de specifikke projekter og programmer, der er klart identificeret, navnlig projekter og programmer, der er en videreførelse af allerede iværksatte foranstaltninger e) i givet fald de beløb, der afsættes til brug for CIU eller oprettelse af et EICC, som omhandlet i artikel 48 f) alle forslag vedrørende regionale projekter og programmer g) en tidsplan for gennemførelsen af det vejledende program omfattende bl.a. forpligtelser og betalinger h) hensættelser med henblik på eventuelle reklamationer samt omkostningsstigninger og uforudsete udgifter.« Artikel 188 47) Artikel 188 affattes således: »Artikel 188 1. Udkastet til vejledende program drøftes mellem det pågældende OLT's kompetente myndigheder og Fællesskabet, som tager behørigt hensyn til dette OLT's egne behov; det vejledende program fastlægges efter fælles overenskomst mellem Fællesskabet og det pågældende OLT's kompetente myndigheder på grundlag af det udkast til vejledende program, som disse har fremlagt. 2. Det vejledende program skal bl.a. angive alle elementer, der er nævnt i artikel 187, stk. 3, og for så vidt angår de OLT'er, for hvilke rammebeløbets størrelse gør det muligt, allokere 70 % af det vejledende beløb. 3. Det vejledende program skal være tilstrækkeligt smidigt til at sikre, at der til stadighed er overensstemmelse mellem foranstaltningerne og målene, og til, at der kan tages hensyn til eventuelle forandringer i det berørte OLT's økonomiske situation, prioriteter og mål. Det kan revideres på anmodning af det pågældende OLT's kompetente myndigheder. For de i stk. 2 omhandlede OLT'ers vedkommende revideres det vejledende program, når det pågældende OLT har nået et højt forpligtelsesniveau i gennemførelsen af det, og under alle omstændigheder senest tre år efter ikrafttrædelsen af denne afgørelses anden femårige anvendelsesperiode. 4. Når den i stk. 3, andet afsnit, omhandlede revision er afsluttet, kan der tildeles de nødvendige midler til at fuldføre gennemførelsen af det vejledende program, idet der tages hensyn til: a) den vejledende tildeling b) fremskridtene i gennemførelsen af programmets bestanddele som omhandlet i artikel 187, stk. 3, og den aftalte tidsplan for forpligtelserne og betalingerne set på baggrund af årsrapporterne fra delegationslederen og den lokale anvisningsberettigede som omhandlet i artikel 190, stk. 3 c) forberedelserne til de aktiviteter, som det pågældende OLT's kompetente myndigheder agter at gennemføre i anden fase af det vejledende program d) den særlige situation i det pågældende OLT. 5. Når den i stk. 3 og 4 omhandlede revision er afsluttet og under alle omstændigheder senest ved udgangen af den i artikel 154a fastsatte periode, anvendes eventuelle resterende programmerbare midler til finansiering af foranstaltninger, der falder inden for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, navnlig foranstaltninger i tilknytning til den programmerbare bistand.« Artikel 189 48) Artikel 189 affattes således: »Artikel 189 Fællesskabet og OLT's kompetente myndigheder træffer foranstaltninger til at sikre, at det vejledende program vedtages hurtigst muligt og, medmindre ekstraordinære omstændigheder gør sig gældende, inden 12 måneder efter ikrafttrædelsen af denne reviderede afgørelse.« Afdeling 2 Identifikation, udarbejdelse og forundersøgelse af projekter Artikel 193 49) I artikel 193, stk. 2, indsættes følgende litra: »i) foreneligheden med OLT's handelspolitik og handelsudviklingsprogrammer og indvirkningen på deres konkurrenceevne på hjemmemarkedet, regionale og internationale markeder og Fællesskabets marked.« Afdeling 3 Finansieringsforslag og -afgørelse Artikel 196 50) Artikel 196 affattes således: »Artikel 196 1. Med henblik på hurtigere behandling og uanset artikel 194 og 195 kan finansieringsafgørelserne vedrøre flerårige programmer, når der er tale om finansiering af: a) uddannelse b) decentralt samarbejde c) mikroprojekter d) handelsfremme og handelsudvikling e) en gruppe foranstaltninger af begrænset omfang i en bestemt sektor f) støtte til forvaltning af projekter og programmer g) fagligt samarbejde h) anvendelse af CIU's ydelser eller oprettelse af et EICC i) gennemførelse af partnerskabet mellem Kommissionen, medlemsstaten og OLT. 2. I de i stk. 1 omhandlede tilfælde kan de kompetente myndigheder i det pågældende OLT forelægge delegationslederen et flerårigt program, som indeholder hovedlinjer, planlagte typer foranstaltninger og foreslået finansiel forpligtelse. Finansieringsafgørelsen for det enkelte flerårige program træffes af den ledende anvisningsberettigede. Den skrivelse, hvormed den ledende anvisningsberettigede giver den lokale anvisningsberettigede meddelelse om denne afgørelse, udgør en finansieringsaftale efter betydningen i artikel 197. Inden for rammerne af de således vedtagne flerårige programmer iværksætter den lokale anvisningsberettigede eller efter omstændighederne den aktør i det decentrale samarbejde, der er blevet bemyndiget dertil, eller i givet fald andre berettigede modtagere hver foranstaltning i overensstemmelse med denne afgørelse og den i andet afsnit nævnte finansieringsaftale. Når gennemførelsen varetages af decentrale aktører eller andre berettigede modtagere, påhviler det finansielle ansvar og regelmæssige tilsyn fortsat den lokale anvisningsberettigede og delegationslederen, således at disse kan indfri deres forpligtelser i henhold til stk. 3. 3. Ved udgangen af hvert år sender den lokale anvisningsberettigede efter samråd med delegationslederen Kommissionen en rapport om programmernes gennemførelse.« AFSNIT IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM DE MINDST UDVIKLEDE OLT Artikel 230 51) I artikel 230, stk. 1, tilføjes følgende: »- Saint Pierre og Miquelon.« Artikel 231 52) I artikel 231 indsættes som nr. 7) a: »7) a STABEX - artikel 121, stk. 5«. E. FJERDE DEL ORDNING VEDRØRENDE ETABLERING OG TJENESTEYDELSER Artikel 232 53) Artikel 232 affattes således: »Artikel 232 1. For så vidt angår de ordninger, der finder anvendelse i forbindelse med etablering og tjenesteydelser, - må den enkelte medlemsstat ikke forskelsbehandle statsborgere, selskaber og virksomheder fra OLT, der ikke henhører under den enkelte medlemsstat, - må OLT's kompetente myndigheder ikke forskelsbehandle medlemsstaternes statsborgere, selskaber og virksomheder, jf. traktatens artikel 132, stk. 5, dog med forbehold af stk. 2 og 3 nedenfor. 2. OLT's kompetente myndigheder kan dog udarbejde forskrifter, som til fordel for dets egne indbyggere og det lokale erhvervsliv fastsætter undtagelser fra de regler, der normalt gælder for statsborgere, selskaber og virksomheder fra medlemsstaterne, når de pågældende undtagelser begrænses til sektorer, der er følsomme for det pågældende OLT's økonomi, og tager sigte på at fremme og støtte den lokale beskæftigelse. a) Disse undtagelser kan indrømmes af Kommissionen efter anmodning fra det pågældende OLT's kompetente myndigheder og efter samråd inden for rammerne af de i artikel 234, 235 og 236 omhandlede partnerskabsbestemmelser. b) Anmodningen skal begrundes, idet bl.a. de berørte sektorer samt varigheden og de øvrige påtænkte bestemmelser skal angives. Den meddeles Kommissionen, som underretter medlemsstaterne derom og træffer afgørelse inden tre måneder. Har Kommissionen ikke udtalt sig inden for denne frist, betragtes undtagelsen som godkendt. c) Undtagelserne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 3. Er en medlemsstat i henhold til fællesskabsretten eller, hvor en sådan ikke findes, den nationale ret ikke forpligtet til for en given aktivitet at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling af indbyggere i et OLT, som er statsborgere i en medlemsstat, eller som har en for det pågældende OLT særegen juridisk status, samt af selskaber eller virksomheder som defineret i artikel 233, som er etableret i et OLT, er det pågældende OLT's myndigheder ikke forpligtet til ikke at udøve forskelsbehandling.« 54) Følgende artikel indsættes: »Artikel 233a 1. Fællesskabet anvender på OLT de tilsagn, der er givet inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) på de i denne overenskomst fastsatte betingelser og i overensstemmelse med denne afgørelse. 2. For så vidt angår ordningen for handel med tjenesteydelser, indrømmer OLT statsborgere, selskaber og virksomheder fra medlemsstaterne en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer statsborgere, selskaber og virksomheder fra tredjelande.« 55) Følgende artikel indsættes: »Artikel 233b 1. Med henblik på at der til sin tid opnås anerkendelse af erhvervskvalifikationer erhvervet i OLT, indleder Kommissionen sammen med de pågældende medlemsstater et forarbejde med henblik på eventuel opstilling af en liste over erhvervskvalifikationer, som statsborgere fra OLT og Fællesskabet har opnået i OLT, og som kan anerkendes i medlemsstaterne, forudsat at disse kvalifikationer opfylder de mindstekrav i uddannelsesmæssig henseende, som Fællesskabet har fastsat. De pågældende erhvervskvalifikationer vedrører udelukkende erhvervene læge, tandlæge, jordemoder, sygeplejerske med ansvar for almen sundheds- og sygepleje, farmaceut og dyrlæge. 2. Den i stk. 1 omhandlede liste over erhvervskvalifikationer fastsættes af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen, inden for rammerne af en fremtidig afgørelse om OLT's associering med Det Europæiske Fællesskab.« F. FJERDE DEL A FÆLLESSKABSPROGRAMMER VEDRØRENDE ENKELTPERSONER 56) Følgende indsættes som artikel 233c: »Artikel 233c Følgende programmer gælder for OLT'ernes statsborgere inden for rammerne af den kvote, der gælder for den medlemsstat, de henhører under: 1) Uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer: a) LEONARDO, indført ved Rådets afgørelse 94/819/EF af 6. december 1994 (1) b) SOCRATES, indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 819/95/EF af 14. marts 1995 (2) c) »Ungdom for Europa III«, indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 818/95/EF af 14. marts 1995 (3). 2) Programmer til fordel for virksomheder: a) Interprise, b) Europartnerskab c) BC-Net (Business Cooperation Network) d) BCC (Kontoret for Virksomhedssamarbejde) e) Artisanat f) Euromanagement g) Seed Capital, indført ved Rådets afgørelse 97/15/EF af 9. december 1996 (4). 3) Forsknings-, udviklings- og innovationsprogrammer: a) INFO 2000, indført ved Rådets afgørelse 96/339/EF af 20. maj 1996 (5) b) Telematiksystemer, indført ved Rådets beslutning 94/801/EF af 23. november 1994 om et særprogram for forskning og teknologisk udvikling samt demonstration inden for telematiksystemer af almen interesse (1994-1998) (6) c) Innovation, indført ved Rådets afgørelse 94/917/EF af 15. december 1994 (7). 4) Programmer på det kulturelle og audiovisuelle område: a) MEDIA II-Udvikling og distribution, indført ved Rådets afgørelse 95/563/EF af 10. juli 1995 (8) og MEDIA II-Uddannelse, indført ved afgørelse 95/564/EF af 22. december 1995 (9) b) KALEIDOSCOPE, indført ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 719/96/EF af 29. marts 1996 (10) c) Filmfestivaler (11). 5) HRTP Japan-programmet (Human Resources Training Programme in Japan) og topical missions, indført ved Rådets afgørelse 92/278/EØF af 18. maj 1992 (12). (1) EFT L 340 af 29. 12. 1994, s. 8. (2) EFT L 87 af 20. 4. 1995, s. 10. (3) EFT L 87 af 20. 4. 1995, s. 1. (4) EFT L 6 af 10. 1. 1997, s. 25. (5) EFT L 129 af 30. 5. 1996, s. 24. (6) EFT L 334 af 22. 12. 1994, s. 1. (7) EFT L 361 af 31. 12. 1994, s. 101. (8) EFT L 321 af 30. 12. 1995, s. 25. (9) EFT L 321 af 30. 12. 1995, s. 33. (10) EFT L 99 af 20. 4. 1996, s. 20. (11) Indført for indeværende år ved opfordring til forslag af 15. oktober 1997 (EFT C 176 af 10. 6. 1997, s. 40). (12) EFT L 144 af 26. 5. 1992, s. 19.« G. FEMTE DEL PARTNERSKABET KOMMISSIONEN/MEDLEMSSTAT/OLT Artikel 234 57) Artikel 234 affattes således: »Artikel 234 Fællesskabets aktioner bygger på snævre konsultationer mellem Kommissionen, den medlemsstat, hvorunder et OLT hører, og det pågældende OLT's lokale kompetente myndigheder. Disse konsultationer benævnes i det følgende »partnerskab«.« Artikel 235 58) Artikel 235 affattes således: »Artikel 235 1. Partnerskabet omfatter planlægning, forberedelse, finansiering, overvågning og evaluering af de foranstaltninger, som Fællesskabet iværksætter inden for rammerne af denne afgørelse, samt ethvert problem, som måtte opstå i forbindelserne mellem OLT og Fællesskabet. 2. Til dette formål nedsættes der rådgivende arbejdsgrupper for associeringen med OLT bestående af de i artikel 234 nævnte tre partnere enten ud fra de pågældende OLT's geografiske beliggenhed eller for grupper af OLT, som hører under samme medlemsstat, navnlig på anmodning af de pågældende OLT's kompetente myndigheder. Disse arbejdsgrupper nedsættes: - dels på ad hoc basis til at behandle specifikke spørgsmål - dels på varig basis, om muligt med årlige møder, for den resterende periode inden for rammerne af associeringsafgørelsen. 3. Arbejdsgrupperne har Kommissionen som formand. En repræsentant for Banken deltager i møderne, når der er punkter på dagsordenen, som vedrører Banken. Til OLT's udgifter til partnerskabsmøder kan Fonden, efter omstændighederne inden for de lokale eller de regionale vejledende programmer, yde et finansielt bidrag på anmodning af det eller de pågældende OLT's kompetente myndigheder og i overensstemmelse med procedurerne i denne afgørelses tredje del, afsnit III, vedrørende samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering.« H. BILAG II OM DEFINITION AF »VARER MED OPRINDELSESSTATUS« OG OM METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE 59) I artikel 3, affattes stk. 2, litra d), således: »d) Ved »toldværdi« forstås den værdi, som er fastlagt i overensstemmelse med 1994-aftalen om anvendelse af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (WTO, aftale om toldværdi).« 60) Artikel 6, stk. 4, affattes således: »4. Med forbehold af artikel 108a og 108b finder stk. 2 og 3 anvendelse på enhver bearbejdning eller forarbejdning, der foretages i OLT, herunder også de processer, der er nævnt i artikel 3, stk. 3.« 61) I artikel 13, stk. 3, tilføjes følgende udtryk: »ANNETTU JÄLKIKÄTEEN«, »UTFÄRDAT I EFTERHAND«. Artikel 14 Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1 62) I artikel 14 tilføjes følgende udtryk: »KAKSOISKAPPALE« Artikel 21 Certifikat EUR.2 63) I artikel 21, stk. 2, første linje, ændres datoen »30. april 1991« til »30. april 1997«. 64) I artikel 21, stk. 2, første linje, ændres datoen »1. oktober 1988« til »1. oktober 1994«. Artikel 30 Undtagelser 65) Artikel 30, stk. 8, litra a), affattes således: »a) Rådet og Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at der hurtigst muligt træffes en afgørelse og senest 60 arbejdsdage efter, at formanden for Toldkodeksudvalget - Vareoprindelsesgruppen, har modtaget anmodningen. Afgørelse 90/523/EØF finder tilsvarende anvendelse på OLT.« 66) Artikel 30, stk. 10, affattes således: »10. Såfremt en undtagelse skaber alvorlige forstyrrelser i erhvervssektorer i visse af Fællesskabets regioner, tages den op til fornyet undersøgelse efter proceduren i artikel 249 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (*), uden at dette berører de hasteforanstaltninger, Kommissionen kan træffe. Afgørelsen kan ændres eller ophæves på baggrund af den fornyede undersøgelse. (*) EFT L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.« AFSNIT IV CEUTA OG MELILLA 67) I bilag II, afsnit IV »De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla«, og i artikel 31, der udgør dette afsnit, udgår udtrykket »De Kanariske Øer«. J. BILAG V om rom 68) Bilag V udgår. Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Dog skal forpligtelserne ved iværksættelse af artikel 154a først anvendes fra datoen for den interne aftales ikrafttræden. Artikel 3 Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. november 1997. På Rådets vegne J. POOS Formand (1) EFT L 263 af 19. 9. 1991, s. 1. (2) EFT C 139 af 10. 5. 1996, s. 1. (3) EFT L 26 af 2. 2. 1996, s. 27.