97/784/EF: Rådets afgørelse af 22. april 1997 om indgåelse af en aftale om telekommunikationsindkøb og en aftale i form af et memorandum om private teleoperatørers indkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea
EF-Tidende nr. L 321 af 22/11/1997 s. 0030 - 0031
RÅDETS AFGØRELSE af 22. april 1997 om indgåelse af en aftale om telekommunikationsindkøb og en aftale i form af et memorandum om private teleoperatørers indkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea (97/784/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113 sammenholdt med artikel 228, stk. 2, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: Aftalen om telekommunikationsindkøb og aftalen i form af et memorandum om private teleoperatørers indkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea bør godkendes; indgåelsen af aftalen om telekommunikationsindkøb og aftalen i form af et memorandum bør ske med hjemmel i traktatens artikel 113, da aftalerne kun finder anvendelse på varer og tjenesteydelser, der knytter sig til købet af disse varer; Rådet bør bemyndige Kommissionen til i samråd med et særligt udvalg, der nedsættes af Rådet, at godkende ændringer på Fællesskabets vegne af bilag I til aftalen om telekommunikationsindkøb; en sådan bemyndigelse vil dog være begrænset til ændringer som følge af anvendelsen af proceduren i artikel 8 i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (1) - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Aftalen om telekommunikationsindkøb og aftalen i form af et memorandum om private teleoperatørers indkøb mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Korea godkendes på Fællesskabets vegne. Teksten til aftalen og til memorandummet er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen og memorandummet med bindende virkning for Fællesskabet. Artikel 3 Kommissionen bemyndiges til på Fællesskabets vegne at godkende ændringer af bilag I til aftalen om telekommunikationsindkøb. Kommissionen bistås i denne opgave af et særligt udvalg, der nedsættes af Rådet. Den bemyndigelse, der er omtalt i første stykke, gælder kun ændringer, der vil blive nødvendige, hvis procedurerne i artikel 8 i Rådets direktiv 93/38/EØF bringes i anvendelse. Udfærdiget i Luxembourg, den 22. april 1997. På Rådets vegne J. VAN AARTSEN Formand (1) EFT L 199 af 9. 8. 1993, s. 84. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.