97/659/EF: Kommissionens beslutning af 1. oktober 1997 om Fællesskabets tilskud til udryddelse af Newcastle disease i Tyskland (Kun den tyske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 278 af 11/10/1997 s. 0028 - 0028
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 1. oktober 1997 om Fællesskabets tilskud til udryddelse af Newcastle disease i Tyskland (Kun den tyske udgave er autentisk) (97/659/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: Der udbrød 28 tilfælde af Newcastle disease i Tyskland i 1995; disse sygdomsudbrud er en alvorlig fare for Fællesskabets fjerkræ, og for at bidrage til udryddelsen af sygdommen hurtigst muligt har Fællesskabet mulighed for at kompensere for tabene; så snart forekomsten af Newcastle disease i Tyskland blev officielt bekræftet, traf de nationale myndigheder passende foranstaltninger, der omfattede de foranstaltninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF; sådanne foranstaltninger blev meddelt af Tyskland; betingelserne for Fællesskabets medfinansiering er opfyldt; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Tyskland kan opnå EF-tilskud til dækning af omkostninger ved udbrud af Newcastle disease, der indtrådte i 1995. Fællesskabets tilskud andrager: - 50 % af Tysklands udgifter til kompensering af ejeren for slagtning og destruktion af fjerkræ og fjerkræprodukter - 50 % af Tysklands udgifter til rensning og desinfektion af bedrifter og anlæg. - 50 % af Tysklands udgifter til kompensering af ejeren for destruktion af inficeret foder og inficerede anlæg. Artikel 2 1. Fællesskabets tilskud ydes, når der er fremlagt støttebilag. 2. Tyskland fremsender de i stk. 1 omhandlede støttebilag senest tre måneder fra meddelelsen af nærværende beslutning. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland. Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 224 af 18. 8. 1990, s. 19. (2) EFT L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.