97/250/EF: Kommissionens Beslutning af 25. marts 1997 om godkendelse af programmet for udryddelse af IBR i Østrig (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 098 af 15/04/1997 s. 0019 - 0019
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 25. marts 1997 om godkendelse af programmet for udryddelse af IBR i Østrig (EØS-relevant tekst) (97/250/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), senest ændret ved Kommissionens beslutning 97/122/EF (2), særlig artikel 9, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: Der blev indledt et udryddelsesprogram for IBR i Østrig i marts 1995; dette program blev godkendt ved Kommissionens beslutning 95/62/EF (3) for en toårig periode, der udløb den 28. februar 1997; udryddelsesprogrammet er stadig under gennemførelse; programmet skulle gøre det muligt at udrydde IBR i Østrig i fremtiden; godkendelsen af programmet bør derfor forlænges i endnu en periode på tre år; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Programmet for udryddelse af IBR i Østrig godkendes for endnu en periode på tre år. Artikel 2 Østrig sætter senest den 1. april 1997 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre det i artikel 1 omhandlede program. Artikel 3 Denne beslutning træder i kraft den 1. april 1997. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 1977/64. (2) EFT nr. L 45 af 15. 2. 1997, s. 48. (3) EFT nr. L 55 af 11. 3. 1995, s. 45.