97/178/EF, Euratom: Kommissionens Beslutning af 10. februar 1997 om fastsættelse af en metodologi for overgangen mellem det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95) og det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2. udgave) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 075 af 15/03/1997 s. 0044 - 0075

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. februar 1997 om fastsaettelse af en metodologi for overgangen mellem det europaeiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europaeiske Faellesskab (ENS 95) og det europaeiske nationalregnskabssystem (ENS 2. udgave) (EOES-relevant tekst) (97/178/EF, Euratom)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Atomenergifaellesskab,

under henvisning til artikel 8, stk. 3, i Raadets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europaeiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europaeiske Faellesskab (1) og artikel 6 i Raadets direktiv 89/130/EOEF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlaeggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNImp) (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Kommissionen regner med at haeve sine forbehold vedroerende medlemsstaternes BNI-opgoerelser senest den 31. december 1998;

der er forskelle mellem de resultater, der faas ved anvendelse af henholdsvis ENS 95 og ENS 2. udgave;

for at kunne anvende artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2223/96 om ENS 95 er det noedvendigt senest i december 1996 at faa fastlagt, hvilke forskelle der er mellem definitionerne i henholdsvis ENS 95 og ENS 2. udgave, og vurdere virkningerne heraf med henblik paa at aflede BNP- og BNI-data baseret paa ENS 2. udgave af BNP- og BNI-data baseret paa ENS 95;

hvis der efter vedtagelsen af denne beslutning konstateres yderligere forskelle mellem ENS 2. udgave og ENS 95, som har indvirkning paa BNP eller BNI, vil Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 2223/96 traeffe foranstaltninger til at aendre bilaget til denne beslutning;

i henhold til artikel 19 i Raadets forordning (EOEF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemfoerelse af afgoerelse 88/376/EOEF, Euratom om ordningen for Faellesskabernes egne indtaegter (3) efterproever Kommissionen sammen med den paagaeldende medlemsstat hvert aar de aggregater, der leveres til brug ved fastlaeggelsen af egne indtaegter, saerligt i de af BNI-udvalget paapegede tilfaelde;

de foranstaltninger, der er fastlagt i denne beslutning, anvendes, idet der tages hensyn til cost/effectiveness-princippet, og idet der samtidig soerges for, at GNP- og BNI-opgoerelserne er af god kvalitet;

de paataenkte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det ved artikel 6 i direktiv 89/130/EOEF, Euratom nedsatte udvalg -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De forskelle i definitioner i ENS 2. udgave og ENS 95, som BNI-udvalget har konstateret og registreret inden den 31. december 1996, og som har indvirkning paa BNP og BNI, er angivet i en liste i bilaget. Medlemsstaterne evaluerer og dokumenterer hver enkelt af disse forskelle i definitioner under anvendelse af det i artikel 2 fastsatte princip. De tilsender Kommissionen de noedvendige oplysninger og forklaringer om hver af disse forskelle i overensstemmmelse med artikel 5 i direktiv 89/130/EOEF, Euratom.

Artikel 2

BNI-data baseret paa ENS 2. udgave og leveret i henhold til direktiv 89/130/EOEF, Euratom og BNP-data indberettet i henhold til Raadets forordning (EF) 3605/93 af 22. november 1993 om gennemfoerelse af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmaessigt store underskud (4) afledes af data baseret paa ENS 95 og leveres af medlemsstaterne i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2223/96 ved at justere sidstnaevnte data for at tage hensyn til indvirkningen af forskellene i definitioner mellem ENS 2. udgave og ENS 95.

Dette princip kan opsummeres i foelgende ligninger:

a) BNP-data baseret paa ENS 2. udgave

= BNP-data baseret paa ENS 95

P summen af de kvantificerede beloeb for forskellene mellem definitionerne i ENS 95 og ENS 2. udgave som omtalt i artikel 1.

b) BNI-data baseret paa ENS 2. udgave

= BNI-data baseret paa ENS 95

P summen af de kvantificerede beloeb for forskellene mellem definitionerne i ENS 95 og ENS 2. udgave som omtalt i artikel 1.

Artikel 3

1. Bestemmelserne i artikel 1 og 2 i naervaerende beslutning gaelder for:

a) BNI-data for aaret 1998 og efterfoelgende aar, som leveres i henhold til direktiv 89/130/EOEF, Euratom, og lige saa laenge som Raadets afgoerelse 94/728/EF, Euratom af 31. oktober 1994 om ordningen for De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter (5) er i kraft

b) BNP-data for aaret 1998, som leveres med henblik paa forordning (EF) nr. 3605/93Disse bestemmelser kan ogsaa gaelde for:

c) BNI- og BNP-data for aarene 1995 til 1997, som medlemsstaterne leverer paa basis af ENS 95 med henblik paa det direktiv og den forordning, der er henvist til i stk. 1, litra a) og b).

2. I de tilfaelde hvor der leveres data omfattet af stk. 1, litra c), skal medlemsstaterne paa Kommissionens anmodning meddele de beloeb, der er resultatet af forskellene i definitioner mellem ENS 2. udgave og ENS 95.

Artikel 4

Hvis afgoerelse 94/728/EF, Euratom ogsaa er gaeldende efter 31. december 1999, vil Kommissionen gennemgaa naervaerende beslutning og eventuelt traeffe passende foranstaltninger.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. februar 1997.

Paa Kommissionens vegne

Yves-Thibault DE SILGUY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 310 af 30. 11. 1996, s. 1.

(2) EFT nr. L 49 af 21. 2. 1989, s. 26.

(3) EFT nr. L 155 af 7. 6. 1989, s. 1.

(4) EFT nr. L 332 af 31. 12. 1993, s. 7.

(5) EFT nr. L 293 af 12. 11. 1994, s. 9.

BILAG

AENDRINGER FRA ENS 79 TIL ENS 95, SOM HAR INDVIRKNING PAA BNP OG BNI

Liste over aendringer

Foelgende begrebsaendringer med indvirkning paa BNP og BNI er beskrevet i dette dokument:

1. Hjemstedskriterier

2. Indirekte maalte finansielle formidlingstjenester (FISIM)

3. Forsikring

4. Overskud af direkte investeringer

5. Renteindtaegter

6. Naturlig vaekst af kulturplanter

7. Software og store databaser

8. Varige forbrugsgoder til militaere formaal

9. Produkter under fremstilling (tjenester)

10. Udgifter til mineralefterforskning

11. Forbrug af fast realkapital i forbindelse med broer, daemninger osv.

12. Offentlige tilladelser og gebyrer

13. Opgoerelse af produktion til eget brug og produktion som resultat af frivillige aktiviteter

14. Vaerditaerskel for kapitalgoder

15. Markedsmaessige/ikke-markedsmaessige kriterier

16. Subsidier

17. Originalvaerker inden for underholdning, litteratur og kunst

18. Tjenester i tilknytning til anvendelse af originalvaerker inden for underholdning, litteratur og kunst

19. Garager

20. Registreringsafgifter for biler betalt af husholdninger

21. Afloenning af ansatte i naturalier

22. Tilladelser til at anvende immaterielle ikke-producerede aktiver

23. Punktafgifter

Terminologi

Indledningsvis vil det vaere paa sin plads at komme ind paa terminologien. Det skal bemaerkes, at mange af ENS 79-begreberne i BNI-spoergeskemaet er bortfaldet i ENS 95. Som eksempler kan naevnes produktion af varer og tjenester i markedspriser (P10), bruttovaerditilvaekst i markedspriser (N1p) og konsum inden for det oekonomiske omraade (P3B). Men det, at visse ENS 79-begreber er blevet erstattet af mere relevante begreber i ENS 95, betyder selvfoelgelig ikke, at der i ENS 95-sammenhaeng ikke kan udarbejdes data paa grundlag af de gamle begreber. ENS 79-aggregaterne kan naturligvis beregnes ud fra detaljerede nationalregnskaber paa ENS 95-basis, forudsat at der tages separat hensyn til hver enkelt af aendringerne i begreber. Selv om bruttovaerditilvaeksten i markedspriser ikke er et begreb i sig selv i ENS 95, er der selvfoelgelig mening i at tale om og at aflede bruttovaerditilvaeksten i markedspriser, eftersom alle aggregatets bestanddele beregnes efter ENS 95-reglerne.

Oversigtstabel

Virkningen af hver enkelt af ovennaevnte aendringer i begreber er illustreret i tabel 1.

Tabel 1 beskriver virkningen af overgangen fra ENS 79 til ENS 95. Soejlerne i tabellen svarer til begrebsaendringerne og er identificeret ved hjaelp af numrene i ovenstaaende liste over aendringer. I tabellen angiver »+« en indvirkning paa den paagaeldende post med positivt fortegn, » P« en negativ indvirkning, »x« at en indvirkning kan forekomme, men at dens fortegn ikke kan forudsiges.

Krav til indberetningen

Dokumentet drejer sig om implementering af de sommetider komplekse aendringer af definitioner fra ENS 79 til ENS 95, og der gaas derfor virkelig i detaljer i de analyser, der fremlaegges. Denne omfattende detaljeringsgrad skal ikke forstaas som et krav i forbindelse med indberetningen.

Tabel 1

Overgang fra ENS 79 til ENS 95

>TABELPOSITION>

1. Hjemstedskriterier

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 95 giver klare hjemstedskriterier for studerende, installation af udstyr og byggeaktiviteter i udlandet. I hvert enkelt tilfaelde er kriterierne forskellige fra dem i ENS 79.

ENS 95 siger, at studerende altid betragtes som residenter i deres hjemland, uanset varigheden af deres udlandsophold. Ligesaa klare (men anderledes) hjemstedskriterier (etaarsreglen) blev givet i ENS 79. Der er saaledes en klar aendring i reglerne fra ENS 79 til ENS 95.

Hvad angaar installation af udstyr og byggeaktiviteter, som udgoer faste bruttoinvesteringer, i udlandet, giver ENS 95 ogsaa specifikke og klare retningslinjer vedroerende hjemsted. Naar der er tale om installation af udstyr, registreres produktionen i oprindelseslandet, og ikke i det land, hvor udstyret installeres. Er der tale om byggeaktiviteter i udlandet, som udgoer faste bruttoinvesteringer, registreres produktionen i det omraade, hvor byggeaktiviteten foregaar.

ENS 79 giver ikke nogen retningslinjer specielt vedroerende disse sidste to tilfaelde. Derfor er de hjemstedskriterier, der skal anvendes for disse aktiviteter, i henhold til ENS 79 de generelle kriterier i afsnit 207 (dvs. at det er etaarsreglen, der anvendes til at fastsaette hjemstedet). Der er saaledes tale om en aendring i de kriterier, der skal anvendes i hvert enkelt af de to tilfaelde, naar man gaar fra ENS 79 til ENS 95. I henhold til ENS 95 betragtes installationstjenesteydelser ikke laengere som produktion praesteret af det omraade, hvor installationen foretages, selv om aktiviteten varer mere end et aar. Og i henhold til ENS 95 betragtes byggeaktiviteter, som udgoer faste bruttoinvesteringer, som produktion praesteret af det omraade, hvori byggeaktiviteten foregaar, selv om aktiviteten varer mindre end et aar. Det skal bemaerkes, at paa trods af disse aendringer vil indvirkningen efter alt at doemme i praksis vaere lille eller lig nul i forbindelse med en lang raekke individuelle projekter (se forklaringen nedenfor vedroerende overfoersel af overskud fra fiktive residente enheder).

Konsekvenser af aendringerne

Den nye behandling af studerende, som studerer i udlandet, vedroerer kun BNI, for saa vidt angaar overgangen fra BNP til BNI. Primaer indkomst, der modtages eller betales af saadanne studerende, kan taelle som primaer indkomst modtaget/betalt af vaertslandet i ENS 79, men af hjemlandet i ENS 95. I praksis vil der sandsynligvis kun vaere tale om smaa beloeb.

Det er derfor kun de to andre poster opmaerksomheden boer rettes imod.

Efter produktionsmetoden betragtes installation af udstyr i udlandet, som opfylder etaarsreglen i ENS 79, som udlandets produktion efter ENS 79-reglerne, men som indenlandsk produktion efter ENS 95-reglerne. Byggeaktiviteter i udlandet, som udgoer faste bruttoinvesteringer, som udfoeres af residente producenter, og som ikke opfylder etaarsreglen i ENS 79, registreres derimod som den indenlandske oekonomis produktion efter ENS 79-reglerne, men som udlandets produktion efter ENS 95-reglerne. Konsekvenserne heraf for produktion, forbrug i produktionen og bruttovaerditilvaekst er angivet i tabel 1.

Da de involverede transaktioner vedroerer baade installations- og byggeaktivitet udfoert af residente institutionelle produktionsenheder i udlandet og af ikke-residente institutionelle produktionsenheder paa det indenlandske omraade, kan fortegnet for nettoindvirkningen ikke forudsiges.

Efter udgiftsmetoden har den nye behandling af studerende indvirkning paa husholdningernes konsum; disse aendringer opvejes af aendringer i importen eller eksporten. Den nye behandling af installationstjenesteydelser og byggeaktivitet i udlandet har indvirkning paa eksport og import af tjenesteydelser. Igen vil nettoindvirkningens fortegn afhaenge af landsspecifikke omstaendigheder.

Efter indkomstmetoden vil den nye behandling af installationstjenesteydelser og byggeaktivitet i udlandet sandsynligvis have en signifikant indvirkning paa saavel afloenning af ansatte som paa overskud af produktionen. Da de involverede transaktioner baade er til og fra udlandet, vil nettoindvirkningens fortegn afhaenge af de saerlige omstaendigheder.

Og hvad angaar overgangen fra BNP til BNI, saa svarer de virkninger, som den nye behandling af installationstjenesteydelser og byggeaktivitet i udlandet har paa afloenning af ansatte og formueindkomst, til de virkninger, der allerede er behandlet under indkomstmetoden.

Det skal bemaerkes, at residente institutionelle produktionsenheders oprettelse eller ikke-oprettelse af en fiktiv resident enhed med henblik paa byggeaktivitet i udlandet er neutral i henseende til indvirkning paa BNI efter ENS 95-reglerne, bortset fra eventuelt forbrug af fast realkapital i form af anvendelse af maskiner og udstyr paa den paagaeldende byggeplads i udlandet. Efter ENS 79-reglerne er dette ikke noedvendigvis tilfaeldet. At indvirkningen efter ENS 79-reglerne ikke er neutral, skyldes den forskellige behandling af ikke-udloddet overskud af direkte udenlandske investeringer i de to systemer. Men da eventuelt ikke-udloddet overskud indtjent af selskaber, som ikke har et oekonomisk interessecentrum paa det oekonomiske omraade i det land, hvori byggepladsen er beliggende, pr. definition skal tilbagefoeres inden for et aar, vil problemet omkring ikke-udloddet overskud vaere begraenset til et spoergsmaal om, hvorvidt et givet (netto)overskud af produktionen frembragt ved byggeaktivitet i udlandet skal registreres i aar t-1 eller aar t.

Hvad angaar forbrug af fast realkapital, som udgoer en bestanddel af bruttooverskud af produktionen, registreres dette i det land, hvor producenten betragtes som vaerende resident og taeller derfor som en del af dette lands BNP/BNI. I praksis vil det nok vaere usandsynligt, at eventuelt forbrug af fast realkapital kan beregnes for individuelle byggeaktiviteter, hvilket i realiteten foerer til, at hele forbruget af fast realkapital registreres i maskin- og udstyrsejerens land.

Det er derfor spoergsmaalet, om oprettelse eller ikke-oprettelse af en fiktiv resident enhed med henblik paa byggeaktivitet i udlandet i praksis ikke kan betragtes som vaerende neutral i henseende til indvirkning paa BNI.

I vaerste fald vil spoergsmaalet kun paavirke registreringstidspunktet, dvs. fordelingen af en given BNI paa to paa hinanden foelgende aar, naturligvis under forudsaetning af, at alle transaktioner registreres korrekt i kontiene.

TaleksempelLad os antage, at et byggeprojekt i land B, som varer mindre end et aar, er 1 000 vaerd og kraever et forbrug i produktionen paa 200 samt afloenning af ansatte paa 400, udfoeres af en virksomhed fra land A. Paa byggepladsen er der kun beskaeftiget arbejdere med hjemsted i land A, og alle materialer indkoebes i land B. Efter ENS 95-reglerne behandles byggepladsen som en fiktiv resident enhed i land B, hvorimod der efter ENS 79-reglerne ikke oprettes en saadan fiktiv enhed. Hele overskuddet af produktionen overfoeres af foretagendet til land A i loebet af den paagaeldende regnskabsperiode.

Foelgende tabeller viser virkningen paa land A's konti. Land B's konti er symmetriske. Bemaerk, at BNI-neutraliteten afhaenger af, om overskuddet af produktionen overfoeres inden for samme regnskabsperiode.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

r. = residenti-r. = ikke-resident>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2. FISIMNoegleord>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringenI ENS 95 staar det aabent, om FISIM skal fordeles paa brugerne eller ikke. Raadet vil inden udgangen af 1997 traeffe beslutning herom. I ENS 79 forbruger en saerlig enhed alle FISIM pr. konvention. Baade ENS 79 og ENS 95 indeholder klare regler for behandlingen af FISIM.

Konsekvenser af aendringen

Hvis det besluttes ikke at fordele FISIM paa brugerne i henhold til ENS 95, vil der ikke vaere tale om nogen aendring, der faar indvirkning paa BNI-spoergeskemaet. Besluttes det derimod at fordele FISIM paa brugerne, vil det faa betydelige konsekvenser i hele kontosystemet.

Efter produktionsmetoden vil forbrug i produktionen falde med et beloeb svarende til indenlandsk producerede FISIM, som nu fordeles paa endelig anvendelse, og foroeges med et beloeb svarende til importerede FISIM, der anvendes som forbrug i produktionen. Da der er tale om to modsatrettede virkninger, kan fortegnet for indvirkningen paa forbrug i produktionen og bruttovaerditilvaekst ikke forudsiges. I ekstreme tilfaelde kan importeffekten vaere den dominerende. Men i praksis vil effekten fra importen sandsynligvis vaere ubetydelig sammenlignet med effekten fra indenlandsk produktion, hvilket vil foere til et fald i forbrug i produktionen og en stigning i bruttovaerditilvaeksten.

Efter udgiftsmetoden vil alle poster vedroerende konsum vaere genstand for en positiv indvirkning. Hvad angaar kollektivt konsum, stammer foroegelsen fra en stigning i offentlige enheders og private PNPIH'ers (non-profit institutioner rettet mod husholdninger) ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen, hvilket medfoerer en stigning i produktionen opgjort som summen af omkostninger, og dermed ogsaa i det kollektive konsum. Paa samme maade vil import og eksport af varer og tjenester og deres saldo paavirkes, eftersom rentebetalinger paa internationale laan og indskud omfatter et element af indirekte maalte finansielle formidlingstjenester. Baade eksport og import vil stige, mens indvirkningen paa deres saldo ikke kendes paa forhaand. Derfor kan indvirkningen paa BNP ikke forudsiges, men i europaeisk sammenhaeng vil den naesten helt sikkert vaere positiv.

Efter indkomstmetoden er bruttooverskud af produktionen den eneste post, der paavirkes. Som foelge af import af FISIM er det heller ikke her muligt at forudsige fortegnet for nettoindvirkningen, men det vil vaere positivt, undtagen under ekstreme forhold, som efter al sandsynlighed ikke vil forekomme i EU.

Hvad angaar overgangen fra BNP til BNI, reduceres formueindkomst modtaget fra udlandet med et beloeb svarende til laan ydet til ikke-residenter, der nu behandles som eksport af tjenester (FISIM). Paa samme maade foroeges formueindkomst betalt til udlandet med et beloeb svarende til ikke-residenters indskud, der nu behandles som eksport af tjenester. En tilsvarende argumentation gaelder for import af FISIM. Den logiske begrundelse er naturligvis, at stroemmene af betalinger til og fra udlandet forbliver uaendrede. Da der er modsatrettede virkninger vedroerende laan og indskud, kan fortegnet for nettoindvirkningen paa formueindkomst til og fra udlandet ikke forudsiges. Hvad der imidlertid er vigtigt, er den iagttagelse, at indvirkningen af at fordele FISIM paa saldoen for formueindkomst modtaget fra og betalt til udlandet noejagtigt opvejer indvirkningen paa saldoen for import og eksport.

Alt i alt kan indvirkningen paa BNP ikke forudsiges, men i praksis vil den naesten altid vaere positiv. Indvirkningen paa BNI er derimod ubetinget positiv, idet den indvirkning paa BNP, som skyldes saldoen for eksport og import af FISIM, opvejes af indvirkningen paa saldoen for formueindkomst til og fra udlandet.

Taleksempel

Lad os antage, at FISIM-produktionen er lig med 1 000, hvor 500 gaar til markedsproducenters forbrug i produktionen, 50 anvendes som ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen og 550 som husholdningernes konsum. Eksporten er 400 og importen 500. At der er konsistens mellem bruttostroemme af eksport og import af FISIM og af formueindkomst, saaledes som det er forudsat i dette eksempel, er maaske ikke realistisk, men i det mindste boer nettostroemmene vaere konsistente.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

3. ForsikringNoegleord>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringenENS 95 definerer produktion af forsikringstjenester som foelger:

faktisk indtjente praemier, plus tillaegspraemier, minus forfaldne erstatninger, minus stigning (plus fald) i de tekniske reserver til daekning af loebende risici og i de tekniske bonusreserver.

ENS 95 naevner ikke posten »bonusudbetalinger til forsikringstagerne«. Disse skal betragtes som skadeserstatninger, hvis de ikke betales tilbage til forsikringen i form af tillaegspraemier og -bidrag ud over de faktiske betalbare praemier og bidrag.

Der ses bort fra alle nominelle kapitalgevinster eller -tab, naar aendringerne i de forsikringstekniske reserver opgoeres. ». . . de betragtes ikke som indkomst af investering af de forsikringstekniske reserver, ej heller som foroegelser i de aktuarmaessige reserver og bonusreserver«. Det samme gaelder for ikke-udloddede kapitalgevinster.

Afsnit 4.68 indeholder en regel, som anvendes til at opdele hele formueindkomsten i en del opnaaet ved investering af forsikringstekniske reserver og en del opnaaet ved investering af egne midler, naar der mangler detaljerede oplysninger om de oekonomiske midler, paa basis af hvilke formueindkomsten er frembragt. Naar det er muligt at skelne investeringskilderne fra hinanden, er der ikke behov for at beregne den formueindkomst, der er frembragt ved investering af egne midler. I saa tilfaelde er denne regel ikke laengere relevant.

ENS 79 definerer produktionen af forsikringstjenester med en noget anden terminologi paa foelgende maade:

forskellen mellem bruttopraemierne og det samlede beloeb af foelgende stoerrelser: forfaldne skadeserstatninger, plus bonusudbetalinger til forsikringstagerne, plus foroegelse af de aktuarmaessige reserver til daekning af loebende risici og foroegelse af bonusreserverne, minus imputerede renter af de forsikringstekniske reserver, minus realiserede kapitalgevinster, der goeres til genstand for en udlodning.

- De imputerede renter svarer til den imputerede indkomst, der krediteres forsikringstagerne, saadan som den registreres i forsikringsselskabernes regnskaber.

For at opnaa en konsistent registrering boer imputerede renter og realiserede kapitalgevinster kun medregnes, saafremt de giver anledning til en aendring i forsikringsselskabernes aktuarmaessige reserver til daekning af loebende risici og i reserverne til foroegelse af bonusreserverne. Ikke-realiserede kapitalgevinster boer ikke medregnes ved opgoerelsen af produktionen.

ENS 79 kraever, at imputerede renter af de forsikringstekniske reserver medregnes (dvs. den del af de samlede paaloebne renter, der kommer forsikringstagerne til gode), hvorimod ENS 95 kraever, at hele beloebet for tillaegspraemier medregnes (dvs. hele formueindkomsten). Saaledes stiger produktionen af forsikringstjenester med et beloeb svarende til forskellen mellem tillaegspraemierne og de imputerede renter, som krediteres forsikringstagerne.

Konsekvenser af aendringen

Udvidelsen af omfanget af indkomst fra investering af forsikringstekniske reserver, der skal medregnes ved opgoerelsen af vaerdien af de tjenester, der ydes til baade livs- og skadesforsikringstagere, foroeger forsikringsvirksomhedernes produktion og vaerdien af de tjenester, der forbruges af forsikringstagerne.

Foelgende analyse bygger paa den antagelse, at skadesforsikring ikke involverer aktuarmaessige reserver og bonusforpligtelser over for forsikringstagere. Under den forudsaetning er vaerdien af skadesforsikringstjenester lig med bruttopraemier minus skadeserstatninger. Hvis skadesforsikring undtagelsesvis giver anledning til aktuarmaessige reserver osv., er aendringen mere kompleks.

Efter produktionsmetoden betyder overgang til ENS 95-definitionerne en foroegelse af produktion og forbrug i produktionen. Fortegnet for indvirkningen paa vaerditilvaeksten vil noedvendigvis vaere positiv i en lukket oekonomi, men i en aaben oekonomi kan import af forsikringstjenester i princippet aendre fortegnet for indvirkningen paa den samlede vaerditilvaekst i oekonomien. Det er derfor ikke muligt at forudsige fortegnet, men i praksis vil det naesten altid vaere positivt i betragtning af indenlandsk forsikrings dominerende effekt.

Efter udgiftsmetoden vil alle poster, der involverer konsum, vaere genstand for en positiv indvirkning, eftersom husholdningernes konsum og forbrug i produktionen ved produktion af ikke-markedsmaessige tjenester foroeges med et beloeb svarende til tillaegspraemierne. Eksport og import af forsikringstjenester foroeges begge med et beloeb svarende til tillaegspraemierne, og det er saaledes ikke muligt at forudsige nettoindvirkningen paa saldoen for eksport og import.

Efter indkomstmetoden vil bruttooverskud af produktionen blive paavirket. Ses der bort fra forsikringstransaktioner med udlandet, er indvirkningen klart positiv. Naar der tages hensyn til udenlandske transaktioner, kan fortegnet for indvirkningen, som allerede naevnt ovenfor, ikke forudsiges.

Hvad angaar overgangen fra BNP til BNI, betragtes tillaegspraemier vedroerende eksport og import af forsikringstjenester i princippet som hhv. formueindkomst til og formueindkomst fra udlandet. Dette afspejler kun den kendsgerning, at forsikringstagerne ifoelge ENS 95 foerst modtager afkastet af deres aktiver i form af tillaegspraemier og derefter tilbagebetaler disse tillaegspraemier til forsikringsgiverne som betaling for forsikringstjenester. En eventuel effekt paa BNP fra tillaegspraemiernes indvirkning paa saldoen for eksport og import bliver saaledes neutraliseret af effekten paa formueindkomsten ved overgangen fra BNP til BNI, hvorved fortegnet for indvirkningen paa BNI bliver entydigt positiv.

Taleksempel

Lad os antage, at der er tillaegspraemier paa skadesforsikring til en vaerdi af 1 000, hvoraf 550 vedroerer markedsproducenter, 50 ikke-markedsproducenter og 400 forbrugere. Der er ingen tillaegspraemier paa eksport og import af forsikringstjenester.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

4. Reinvesteret indtjening paa direkte udenlandske investeringer

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 95 siger, at indtjening paa direkte udenlandske investeringer skal registreres under formueindkomst. ENS 79 siger derimod, naar den beskriver omfanget af formue- og virksomhedsindkomst, at reinvesteret indtjening paa direkte udenlandske investeringer ikke skal medregnes. Der er saaledes tydelig forskel mellem retningslinjerne i de to udgaver.

Konsekvenser af aendringen

Denne begrebsmaessige aendring har ikke nogen indvirkning paa BNP, men derimod paa BNI gennem stroemmene af formue- og virksomhedsindkomst til og fra udlandet.

Ved overgangen fra BNP til BNI er der en positiv indvirkning paa baade formue- og virksomhedsindkomst til og fra udlandet. Fortegnet for saldoen og som foelge deraf nettoindvirkningen paa BNI kan ikke forudsiges.

Taleksempel

Lad os antage, at den nationale oekonomi har en reinvesteret indtjening paa direkte udenlandske investeringer i regnskabsperioden paa 1 000, og at udlandet har en reinvesteret indtjening paa i alt 800 i den indenlandske oekonomi.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

5. Renter

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 79 siger, at renter skal registreres paa det tidspunkt, hvor de forfalder. ENS 95 siger derimod, at renter skal registreres ud fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen til at betale indtraeder. Forskellen er saaledes de renter, der er paaloebet, men som endnu ikke er forfaldet til betaling. De to saet retningslinjer adskiller sig saaledes klart i deres krav.

Konsekvenser af aendringen

Denne begrebsaendring har ikke indvirkning paa BNP, bortset fra virkningen via FISIM, saafremt det besluttes at fordele FISIM. Den aendrer imidlertid BNI direkte via indvirkningen paa formue- og virksomhedsindkomst til og fra udlandet.

Ved overgangen fra BNP til BNI vil der vaere en indvirkning paa baade formueindkomst til og fra udlandet, hvis fortegn kan vaere positivt eller negativt afhaengigt af landsspecifikke forhold. Fortegnet for nettoindvirkningen paa BNI kan ikke forudsiges.

6. Naturlig vaekst af kulturplanter

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 79 siger udrykkeligt, at produktionen af dyrkede afgroeder registreres paa det tidspunkt, hvor planterne hoestes (hoestede afgroeder eller faeldede traeer). ENS 95 siger derimod udtrykkeligt, at produktionen registreres som en kontinuerlig produktion af planter over hele produktionsperioden. De registreres foerst som aendringer i beholdningen af produkter under fremstilling, og saa senere, naar planterne er hoestet, som lagre af faerdige produkter.

Konsekvenser af aendringen

I kvartalsnationalregnskabet vil det ny registreringsprincip faa vidtraekkende foelger for registreringen af landbrugsproduktionen i de ikke-saesonjusterede konti. I det aarlige nationalregnskab vil virkningerne vaere langt mindre og hovedsagelig vedroere tilfaelde, hvor maengden af planter eller dyr ikke er stabil, men enten vokser eller falder mellem to paa hinanden foelgende aar.

Efter produktionsmetoden betyder det nye registreringsprincip en aendring i produktion og vaerditilvaekst, hvis fortegn ikke kan forudsiges.

Efter udgiftsmetoden er lageraendringer den eneste post, der paavirkes, og heller ikke her kan fortegnet for indvirkningen forudsiges.

Efter indkomstmetoden viser modposteringen til aendringen i vaerditilvaeksten sig som en aendring i bruttooverskud af produktionen, hvis fortegn heller ikke kan forudsiges.

Der vil helt sikkert vaere en indvirkning paa BNP, hvis fortegn ikke er givet paa forhaand. Den nye registrering af produktionen har ikke nogen indvirkning paa overgangen fra BNP til BNI, saaledes at indvirkningen paa BNI bliver lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at den naturlige vaekst i dyrkede skove i den paagaeldende regnskabsperiode er 1 000, mens vaerdien af faeldet og solgt trae er lig med 700.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

7. Software og store databaser

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 95 siger, at koeb af software og store databaser, som skal bruges i produktionen, registreres som immaterielle faste aktiver under faste bruttoinvesteringer, hvilket ogsaa gaelder produktion for egen regning af disse poster.

ENS 79 giver ikke klare retningslinjer vedroerende registrering af udgifter til software og store databaser. Her maa man anvende de generelle retningslinjer vedroerende omfanget af faste bruttoinvesteringer og forbrug i produktionen. De afsnit, der er henvist til ovenfor, siger bl.a. at:

forbrug i produktionen omfatter foelgende elementer: tjenester koebt i den paagaeldende periode, med undtagelse af . . . (de naevnte undtagelser vedroerer overdragelse af ejendomsret til realkapitalgoder osv. og transport- og fordelingstjenester).

faste bruttoinvesteringer omfatter ogsaa vaerdien af tjenester, der er indeholdt i erhvervede realkapitalgoder.

Kravene i ENS 79 med hensyn til software er derfor et spoergsmaal om fortolkning. Den saedvanlige fortolkning er, at ENS 79 behandler udgifter til software, som koebes som en integrerende del af et stoerre hardwareindkoeb, som faste bruttoinvesteringer, hvorimod software koebt eller udviklet uafhaengigt behandles som forbrug i produktionen. Der er her tale om samme fortolkning som den, der er angivet i SNA 93 med hensyn til fortolkningen af aendringen mellem SNA 93 og SNA 68 (se SNA 93, bilag I, afsnit 67).

Konsekvenser af aendringenEfter produktionsmetoden foroeges markedsproducenternes produktion med produktion af software og store databaser for egen regning. Forbrug i produktionen falder med et beloeb svarende til de koebte tjenester, som nu omklassificeres til faste bruttoinvesteringer. Markedsproducenternes vaerditilvaekst stiger som en foelge heraf.

Ikke-markedsproducenters produktion er genstand for to modsatrettede virkninger: et fald som foelge af, at koebte tjenester omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer, og en stigning, som skyldes ekstra forbrug af fast realkapital (baade koebt og produceret for egen regning). Fortegnet for den samlede indvirkning paa produktionen kan ikke forudsiges. Vaerditilvaeksten stiger som foelge af stigningen i forbruget af fast realkapital.

Efter udgiftsmetoden er offentlige enheders og PNPIH'ers kollektive konsum genstand for to indvirkninger. Paa den ene side aendrer konsumet sig som foelge af aendringen i den ikke-markedsmaessige produktion. Paa den anden side falder det som foelge af stigningen i faste investeringer for egen regning. Faste bruttoinvesteringer stiger med et beloeb svarende til de omklassificerede softwareindkoeb plus internt software.

Efter indkomstmetoden aendrer bruttooverskud af produktionen sig i samme omfang som vaerditilvaeksten.

Taleksempel

Lad os antage, at markedsproducenters softwareindkoeb til en vaerdi af 1 000 omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Vi antager desuden, at markedsproducenters produktion af software og store databaser for egen regning opgoeres til 150. For ikke-markedsproducenter omklassificeres koeb af software til en vaerdi af 100 fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Endvidere opgoeres ikke-markedsproducenters produktion af software og store databaser for egen regning til 10. Endelig beregnes ikke-markedsproducenters forbrug af fast realkapital i form af software og store databaser til 50.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne. AEndringerne i konsum vedroerer offentlige enheders og PNPI'ers kollektive konsum ( P60 = P100 P10+50).

>TABELPOSITION>

8. Varige forbrugsgoder til militaere formaalNoegleord>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 79 siger, at foelgende skal medregnes i forbrug i produktionen og ikke i faste bruttoinvesteringer: militaere myndigheders koeb af varige forbrugsgoder, bygninger til militaere formaal (undtagen boliger til det militaere personels husholdninger), militaere installationer og andet militaert udstyr.

ENS 95 siger derimod, at faste bruttoinvesteringer omfatter bygniner, anlaeg og udstyr til militaert brug af samme slags som det, der anvendes af civile producenter, som f.eks. flyvepladser, havneanlaeg, veje og hospitaler. Faste bruttoinvesteringer omfatter ikke militaere vaaben inklusive deres stoettesystemer. Disse sidstnaevnte medregnes fortsat i forbrug i produktionen.

Saaledes foroeges omfanget af faste bruttoinvesteringer i ENS 95 med et beloeb svarende til udgifter til varige forbrugsgoder til militaert formaal bortset fra vaaben og deres stoettesystemer. Eftersom omfanget af faste bruttoinvesteringer er stoerre, foroeges omfanget af forbruget af fast realkapital tilsvarende.

Konsekvenser af aendringen

Omklassificeringen af forbrugsgoder til militaert formaal bortset fra vaabensystemer fra forbrug i produktionen i offentlige enheders produktion af ikke-markedsmaessige tjenester til faste bruttoinvesteringer resulterer ogsaa i en stigning i forbruget af fast realkapital, der indgaar som en komponent i opgoerelsen af produktionen af ikke-markedsmaessige tjenester som summen af omkostningerne.

Efter produktionsmetoden falder produktionen som foelge af faldet i forbrug i produktionen, men foroeges som et resultat af stigningen i forbrug af fast realkapital. Fortegnet for indvirkningen kan derfor ikke forudsiges. Forbrug i produktionen falder tydeligt som foelge af omklassificeringen af visse indkoeb af varige forbrugsgoder til faste bruttoinvesteringer. Vaerditilvaeksten stiger som foelge af stigningen i forbruget af fast realkapital.

Efter udgiftsmetoden vil den offentlige forvaltning og services kollektive konsum blive paavirket, men fortegnet for indvirkningen kan ikke forudsiges som foelge af eksistensen af to modsatrettede virkninger. Faste bruttoinvesteringer vil helt klart stige som foelge af den nye behandling af forbrugsgoder til militaert formaal.

Efter indkomstmetoden medfoerer stigningen i forbrug af fast realkapital en stigning i bruttooverskud af produktionen.

Som produktions- og indkomstmetoderne tydeliggoer, er indvirkningen paa BNP entydigt positiv. Da der ikke er konsekvenser for overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at koeb af forbrugsgoder til militaert formaal til en vaerdi af 1 000 i den paagaeldende regnskabsperiode omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Desuden stiger forbrug af fast realkapital med 1 100 som foelge af omklassificeringen af forbrugsgoder til militaert formaal i samme saavel som i tidligere perioder.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

9. Lagerbeholdninger af tjenester

Noegleord>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 95 kraever, at produktion af tjenester registeres, naar produktionen finder sted. I ENS 95 vil produktion af tjenester derfor give anledning til lageraendringer bestaaende af produkter under fremstilling. Anvendelse af tjenesterne vil fortsat blive registreret paa det tidspunkt, hvor den »faerdige« tjeneste leveres til brugeren.

ENS 79 registrerer derimod produktion af tjenester paa tidspunktet for levering af det endelige produkt til brugerne og medregner ikke eventuelle lagerbeholdninger af tjenester. AEndringen i registreringstidspunkt mellem de to systemer paavirker kun kontiene for de institutionelle enheder, der producerer tjenester. Kontiene for institutionelle enheder, der anvender tjenester, paavirkes ikke af aendringen.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden vil produktion og vaerditilvaekst blive paavirket af aendringen, men fortegnet for indvirkningen kan ikke forudsiges. Der er ikke nogen indvirkning paa forbrug i produktionen.

Efter udgiftsmetoden er den eneste komponent, der paavirkes, aendringen i lagerbeholdning, hvor fortegnet for indvirkningen vil afhaenge af omstaendighederne.

Efter indkomstmetoden afspejles aendringen i vaerditilvaeksten i en aendring i bruttooverskud af produktionen, hvis fortegn ikke kan forudsiges.

Fortegnet for indvirkningen paa BNP kan saaledes ikke forudsiges. Da der ikke er nogen direkte indflydelse paa overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at tegnearbejde (tjenester ydet af raadvigende ingenioerer) til en vaerdi af 1 000 tager 6 maaneder at fuldfoere, hvoraf de tre maander falder i aar t-1 og de andre tre i aar t. Tegningerne leveres til kontrahenten (en virksomhed, der anvender tjenesterne) i slutningen af marts i aar t.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne. AAr t-1.

>TABELPOSITION>

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne. AAr t.

>TABELPOSITION>

10. Udgifter til mineralefterforskning

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 79 siger, at alle udgifter til boringer ved efterforskning af olie og gas osv., som gaar forud for beslutningen om at udnytte en given forekomst, betragtes som forbrug i produktionen. Udgifter efter beslutningen om at udnytte forekomsten registreres som faste bruttoinvesteringer.

ENS 95 siger, at udgifter til mineralefterforskning omfattende udgifter til faktiske proeveboringer, overflyvning eller andre undersoegelser, transportomkostninger osv. medregnes i faste bruttoinvesteringer.

Saaledes foroeger ENS 95 omfanget af faste bruttoinvesteringer med et beloeb svarende til efterforskningsudgifter, som gaar forud for beslutningen om at udnytte forekomsten.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden falder forbrug i produktionen, og vaerditilvaeksten foroeges med et beloeb svarende til de omklassificerede efterforskningsudgifter. Desuden stiger bruttoproduktionen og vaerditilvaeksten med et beloeb svarende til produktion af mineralefterforskning for egen regning.

Efter udgiftsmetoden er den eneste virkning en stigning i faste bruttoinvesteringer lig med de omklassificerede udgifter plus produktion for egen regning.

Efter indkomstmetoden afspejles stigningen i vaerditilvaeksten i en tilsvarende stigning i bruttooverskud af produktionen.

Som det fremgaar af alle tre metoder, er indvirkningen paa BNP entydigt positiv. Da der ikke er nogen direkte indflydelse paa overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at koebt mineralefterforskning til en vaerdi af 1 000 omklassificeres fra forbrug i produktionen til faste bruttoinvesteringer. Desuden antages, at der er en produktion for egen regning af mineralefterforskning til en vaerdi af 500.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

11. Forbrug af fast realkapital i forbindelse med broer, daemninger osv.

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

I henhold til ENS 79 skal forbrug af fast realkapital beregnes for alle faste realkapitalgoder, der kan reproduceres, med undtagelse af kapitalgoder til kollektivt brug med ubestemt levetid (veje, broer osv.).

ENS 95 siger, at forbrug af fast realkapital skal beregnes for alle faste aktiver (undtagen dyr).

Det er saaledes klart, at omfanget af det variable forbrug af fast realkapital er steget i ENS 95, saaledes at det ogsaa omfatter veje, broer osv.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden foroeges produktion og bruttovaerditilvaekst, eftersom omkostningskomponenten »forbrug af fast realkapital« foroeges i opgoerelsen af produktion af ikke-markedsmaessige tjenester.

Efter udgiftsmetoden foroeges offentlig forvaltning og services kollektive konsum med et beloeb svarende til det ekstra forbrug af fast realkapital.

Efter indkomstmetoden stiger bruttooverskud af produktionen med et beloeb svarende til det ekstra forbrug af fast realkapital.

Da der ikke er nogen indvirkning paa overgangen fra BNP til BNI, er indflydelsen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP, som igen er lig med stigningen i forbruget af fast realkapital, og den er derfor entydigt positiv. Det antages ovenfor, at veje, broer osv. tilhoerer offentlige enheders ikke-markedsproducenter. I det omfang ejerne af saadanne aktiver, der er bestemt til kollektivt brug, maatte vaere markedsproducenter, vil der ikke vaere nogen indvirkning paa BNP/BNI.

Taleksempel

Lad os antage, at der beregnes et forbrug af fast realkapital paa 1 000 for veje, broer, daemninger osv., som er en del af offentlige enheders ikke-markedsmaessige enheders kapitalapparat.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

12. Offentlige tilladelser og gebyrer

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

Det er noedvendigt at skelne mellem paa den ene side erhvervsmaessige tilladelser, der anvendes som markedsproducenters, og muligvis ogsaa ikke-markedsproducenters, forbrug i produktionen, og paa den anden side tilladelser erhvervet af husholdninger i deres egenskab af forbrugere, f.eks. pasgebyrer og gebyrer for koereproeve og koerekort.

Naar der er tale om produktionsenheder, begraenser ENS 95 registreringen af de til det offentlige betalte licenser og gebyrer, som skal registreres under andre produktionsskatter, til en snaevrere raekke af betalinger, end det er tilfaeldet i ENS 79. Hvis det offentlige foretager en kontrol af det anvendte udstyrs paalidelighed eller sikkerhed, det ansatte personales faglige kompetence eller de producerede varers og tjenesters kvalitet eller standard, og stiller disse parametre som betingelse for udstedelse af en saadan tilladelse, betragtes betalingen som koeb af tjenester (medmindre disse beloeb er helt ude af proportioner med omkostningerne i forbindelse med den foretagne kontrol).

Naar der er tale om husholdninger, har vi en lignende situation: ifoelge ENS 95 henregnes betalinger for en raekke tilladelser ikke til loebende indkomst- og formueskatter osv. De betragtes derimod som betalinger for offentlige tjenester.

Konsekvenser af aendringen

AEndringen i klassificering af visse gebyrer for tilladelser fra offentlige myndigheder vil efter al sandsynlighed medfoere en omklassificering af en raekke statsejede produktionsenheder fra at vaere ikke-markedsproducenter til at vaere markedsproducenter. I det foelgende beskrives konsekvenserne af at omklassificere indtaegter for en enhed, som forbliver en ikke-markedsproducent, fra skatter osv. til betalinger for tjenester. Spoergsmaalet vedroerende producenter, der bliver omklassificeret fra markedsproducenter til ikke-markedsproducenter eller omvendt, behandles i afsnit 2.19.

Efter produktionsmetoden er produktionen uaendret, eftersom ikke-markedsproducentens produktion opgoeres som summen af omkostninger. Forbrug i produktionen foroeges med et beloeb svarende til gebyrer osv., som omklassificeres fra »ikke-varetilknyttede afgifter (R222)« til forbrug i produktionen, dvs. den del af gebyrer for tilladelser fra offentlige myndigheder, der betales af producenterne. Vaerditilvaeksten falder tilsvarende.

Efter udgiftsmetoden stiger husholdningernes konsum med et beloeb svarende til licensgebyrer betalt af husholdningerne i deres egenskab af forbrugere, som omklassificeres fra »loebende indkomst- og formueskatter osv.« til koeb af tjenester. Offentlige enheders kollektive konsum falder med et beloeb svarende til stigningen i salget. Paa den anden side foroeges PNPIH'ers kollektive konsum, fordi ikke-markedsproducenter evt. skal betale nogle af de paagaeldende gebyrer, hvilket foroeger forbrug i produktionen, men dette opvejes af et fald i produktionsskatter. Eksport og import vil stige i det omfang der er licensgebyrer, der betales af residenter til udenlandske offentlige forvaltningsenheder eller af ikke-residenter til indenlandske offentlige forvaltningsenheder.

Efter indkomstmetoden falder varetilknyttede afgifter (R222) med et beloeb svarende til faldet i vaerditilvaeksten.

Alt i alt er fortegnet for indvirkningen paa BNP entydigt negativ, eftersom en del af licensgebyrerne indgaar i forbrug i produktionen. Da der ikke er nogen konsekvenser for overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at licensgebyrer paa i alt 1 000 omklassificeres fra skatter osv. til offentlige enheders ikke-markedsproducenters salg. Af dette beloeb vedroerer de 500 gebyrer betalt af husholdninger i deres egenskab af forbrugere omklassificeret fra R69 og de resterende 500 licensgebyrer betalt af producenter omklassificeret fra R222. Offentlige enheders og NPI'ers ikke-markedsproducenter skal ikke betale saadanne gebyrer.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

13. Opgoerelse af produktion til eget brug og produktion som et resultat af frivillige aktiviteter

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringenDer er to aendringer, der skal omtales her.

Den foerste begrebsaendring bestaar i, hvor det er muligt, at inkludere et element af nettooverskud af produktionen i opgoerelsen af produktion for egen regning. ENS 79 siger, at der ikke registreres et saadant overskud af produktionen.

Den anden aendring vedroerer etablering af faste aktiver ved hjaelp af frivillige aktiviteter. ENS 95 siger, at der ved beregningen af vaerdien af produktionen skal indgaa en skoensmaessig fastsaettelse af vaerdien af den anvendte arbejdskraft (baseret paa et skoen over omkostningerne ved at ansaette tilsvarende loennet arbejdskraft). Dette kraeves ikke i ENS 79.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden foroeges markedsproducenters produktion og vaerditilvaekst med foroegelsen i vaerdien af produktion for egen regning, som fremkommer ved at opgoere produktion for egen regning i basispriser i stedet for som summen af omkostninger. Produktion og vaerditilvaekst foroeges ogsaa med et beloeb svarende til vaerdien af den uloennede arbejdskraft, der anvendes, naar husholdninger i faellesskab udfoerer byggearbejder, hvilket ikke medregnes i henhold til ENS 79.

Efter udgiftsmetoden foroeges saavel husholdningernes konsum som faste bruttoinvesteringer (sidstnaevnte som foelge af begge begrebsaendringer). Offentlige enheders og PNPI'ers konsum vil falde i tilfaelde af investeringer for egen regning.

Efter indkomstmetoden foroeges afloenning af ansatte, for saa vidt som produktionen for egen regning vedroerer afloenning af ansatte i naturalier. Desuden foroeges markedsproducenters bruttooverskud af produktionen svarende til den del af produktionen for egen regning, der anvendes som husholdningernes endelige forbrug af egen produktion (eksklusive afloenning af ansatte i naturalier) og faste bruttoinvesteringer. Hvad angaar produktion som resultat af frivillige aktiviteter, foroeges overskud af produktion (blandet indkomst) ogsaa med et beloeb svarende til vaerdien af den anvendte uloennede arbejdskraft.

Indvirkningen paa BNP er klart positiv. Overgangen fra BNP til BNI paavirkes kun af afloenning af ansatte i naturalier til og fra udlandet, og i praksis vil der derfor sandsynligvis ikke vaere tale om nogen aendringer. Da der saaledes ikke vil vaere tale om nogen naevnevaerdig indvirkning, vil indvirkningen paa BNI ogsaa vaere positiv.

Taleksempel

Lad os for det foerste antage, at de nye opgoerelsesprincipper med hensyn til produktion for egen regning medfoerer en foroegelse af produktionen sammenlignet med opgoerelse i henhold til ENS 79 paa 1 000, hvoraf 100 svarer til afloenning af ansatte i naturalier, 400 til husholdningernes endelige forbrug af egen produktion og 500 til markedsproducenters investeringer for egen regning.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

Lad os dernaest antage, at skoennet over vaerdien af den anvendte arbejdskraft - ved anvendelse af de nye opgoerelsesprincipper med hensyn til faste aktiver skabt ved frivillige aktiviteter - er 800.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

14. Vaerditaerskel for kapitalgoder

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 79-taersklen for medregning af varige forbrugsgoder af mindre vaerdi i faste bruttoinvesteringer er fastsat til 100 ECU i 1970-priser, hvorimod ENS 95-taersklen er 500 ECU i 1995-priser. I alle EU-medlemsstater medfoerer den nye taerskel realt en opadgaaende forskydning af taersklen, hvilket foerer til, at en stoerre andel af erhvervelser af smaa kapitalgoder behandles som forbrug i produktionen.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden vil der vaere en foroegelse af forbrug i produktionen og et tilsvarende fald i vaerditilvaeksten, for saa vidt angaar markedsproducenter. Vaerditilvaeksten vedroerende markedsproduktionen vil derfor falde. For saa vidt angaar ikke-markedsproducenter, falder bruttovaerditilvaeksten svarende til det mindre forbrug af fast realkapital, som er modstykket til faldet i faste bruttoinvesteringer.

Efter udgiftsmetoden vil der vaere et fald i faste bruttoinvesteringer. Desuden vil offentlige enheders kollektive konsum vaere genstand for to virkninger med modsat fortegn: paa den ene side foroeges ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen med samme beloeb som bruttoinvesteringer falder med, paa den anden side falder forbruget af fast realkapital.

Efter indkomstmetoden vil der vaere et fald i bruttooverskud af produktionen svarende til faldet i markedsproducenters vaerditilvaekst plus faldet i ikke-markedsproducenters forbrug af fast realkapital.

Som det fremgaar af produktions- og indkomstmetoderne, er indvirkningen paa BNP entydigt negativ. Eftersom overgangen fra BNP til BNI ikke paavirkes af justeringen af taersklen, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at markedsproducenters koeb af smaa kapitalgoder til en vaerdi af 900 omklassificeres fra faste bruttoinvesteringer, at ikke-markedsproducenters koeb paa 100 ligeledes omklassificeres, og at den nye taerskel medfoerer en nedgang paa 90 i ikke-markedsproducenters forbrug af fast realkapital.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

15. Markeds/ikke-markedskriterier

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

Reglerne for klassificering af produktionsenheder som markeds- eller ikke-markedsproduktionsenheder er lavet fuldstaendigt om.

I ENS 79 betragtes produktion af bestemte tjenester opfoert i en saerlig liste altid pr. konvention som vaerende markedsmaessige tjenester, produktion af bestemte tjenester opfoert paa en anden saerlig liste altid som vaerende ikke-markedsmaessig, og produktion af bestemte tjenester opfoert paa en tredje saerlig liste som vaerende markedsmaessige tjenester, hvis produktionsenhedens tilgang hovedsagelig hidroerer fra salget af dens produktion.

I ENS 95 finder et enkelt saet kriterier anvendelse paa alle aktiviteter. For eksempel defineres andre ikke-markedsproducenter som lokale faglige enheder eller institutionelle enheder, for hvilke det gaelder, at hovedparten af produktionen leveres gratis eller til oekonomisk ikke-signifikante priser (dvs. naar prisen daekker mindre end 50 % af produktionsomkostningerne).

Konsekvensen af denne aendring er, at en given produktionsenhed kan vaere klassificeret som markedsmaessig efter ENS 79, men som ikke-markedsmaessig efter ENS 95, eller omvendt. For det andet er opgoerelsen af produktionen af ikke-markedsmaessig produktion blevet revideret i ENS 95 (se punkt 20 nedenfor), hovedsagelig med hensyn til subsidier. Den maade, produktionen opgoeres paa, afhaenger af, om produktionen er markedsmaessig produktion eller ikke-markedsmaessig produktion.

Konsekvenser af aendringen

Lad os eksempelvis se paa en produktionsenhed, som omklassificeres fra markedsmaessig til ikke-markedsmaessig. Efter ENS 79-reglerne var den paagaeldende producent markedsmaessig pr. konvention i kraft af hans aktivitetssektor, hvorimod det efter ENS 95-reglerne er 50 %-kriteriet, der gaelder, uanset aktivitet. En eventuel omklassificering i den modsatte retning foerer til de tilsvarende, men modsatte konsekvenser.

Efter produktionsmetoden aendrer produktionen sig med forskellen mellem indtaegter fra salg (plus eventuelt aendringen i lagerbeholdningen af faerdigvarer og produkter under fremstilling) og produktionsomkostninger. Forbrug i produktionen er uaendret. Vaerditilvaeksten aendrer sig fra at vaere beregnet som produktion minus forbrug i produktionen til at blive beregnet som summen af afloenning af ansatte, forbrug af fast realkapital og andre skatter minus produktionssubsidier. Forudsat at producenten ikke opfylder 50 %-kriteriet i ENS 95, vil indvirkningen paa vaerditilvaeksten vaere positiv.

Efter udgiftsmetoden stiger kollektivt konsum med et beloeb svarende til det beloeb, hvormed produktionsomkostningerne overstiger indtaegterne fra salg. Alle andre komponenter er uaendrede.

Efter indkomstmetoden er aendringen i bruttooverskud af produktionen lig med aendringen i vaerditilvaeksten minus aendringen i andre produktionssubsidier R312.

I tilfaelde af en omklassificering fra markedsproducenter til ikke-markedsproducenter er indvirkningen paa BNP entydigt positiv. Eftersom omklassificeringerne kan gaa begge veje, kan den samlede indvirkning paa BNP ikke forudsiges. Da overgangen fra BNP til BNI ikke er genstand for nogen aendring, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at et statsejet filmproduktionsfirma (pr. konvention en markedsproducent i ENS 79) har salgsindtaegter paa 300, forbrug i produktionen paa 200, afloenning af ansatte paa 500, forbrug af fast realkapital paa 50 og andre produktionsskatter paa 50. Det modtager en overfoersel fra staten til at daekke sit underskud paa 500, som efter ENS 79-reglerne behandles som et ikke-varetilknyttet subsidium. Der er ikke tale om andre indtaegtskilder, og heller ikke om eksport af det fremstillede produkt. Producenten vil derfor blive omklassificeret fra markedsproducent til ikke-markedsproducent som led i overgangen til ENS 95.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

16. Subsidier

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

Kravene i ENS 95 er forskellige fra kravene i ENS 79 (herunder Kommissionens beslutning 93/475/EOEF, Euratom (1), som praeciserer ENS 79 med hensyn til subsidier) i to henseender.

For det foerste: I ENS 95 medregnes foelgende ikke som subsidier: betalinger fra offentlig forvaltning og service til markedsproducenter til fuldstaendig eller delvis daekning af varer og tjenester, som disse markedsproducenter leverer direkte og individuelt til husholdningerne i forbindelse med sociale risici eller behov, og som husholdningerne har et retligt krav paa. Ovennaevnte kommissonsbeslutning indeholder ikke noget krav om et socialt aspekt.

For det andet: I ENS 95 kan andre ikke-markedsproducenter modtage andre produktionssubsidier, hvis disse betalinger fra offentlig forvaltning og service foretages som led i generelle ordninger, som gaelder for baade markedsproducenter og ikke-markedsproducenter. Ikke-markedsproducenter kunne ikke modtage subsidier i henhold til ENS 79. Hvor dette er tilfaeldet, er der indvirkning paa opgoerelsen af ikke-markedsproducenters produktion.

Konsekvenser af aendringen

Lad os for det foerste se paa det tilfaelde, hvor der foretages en betaling fra offentlig forvaltning og service til producenter vedroerende levering af tjenester til husholdningerne, som ikke opfylder de sociale kriterier i ENS 95, og som ville blive registreret som sociale ydelser i form af naturalier efter ENS 79-reglerne (som praeciseret i Kommissionens beslutning om subsidier), men som produktsubsidier i ENS 95. ENS 95 kraever udtrykkeligt, at der foreligger et social formaal og krav fra enkeltpersoner bag betalingerne, for at de ikke skal blive behandlet som ensidige overfoersler til producenter, dvs. som subsidier. Kommissionens beslutning om subsidier, der praeciserer ENS 79, indeholder ikke nogen henvisning til sociale formaal, dvs. udgifter bestemt til at daekke visse saerlige risici og behov.

Efter produktionsmetoden falder produktion og vaerditilvaekst med det saaledes omklassificerede beloeb.

Efter udgiftsmetoden falder husholdningernes konsum med dette samme beloeb.

Efter indkomstmetoden foroeges produktionssubsidier med det til produktsubsidier omklassificerede beloeb.

Indvirkningen paa BNP og BNI er entydigt negativ og hvad stoerrelse angaar lig med den til produktsubsidier omklassificerede offentlige overfoersel.

Taleksempel

Lad os antage, at en betaling paa 1 000 fra offentlig forvaltning og service til markedsproducenter omklassificeres fra sociale ydelser i form af naturalier til produktsubsidier.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

For det andet: lad os antage, at betalinger paa 1 000 fra offentlig forvaltning og service til non-profit institutioner rettet mod husholdninger omklassificeres fra loebende overfoersler til andre produktionssubsidier.

Efter produktionsmetoden falder produktion og vaerditilvaekst med det saaledes omklassificerede beloeb.

Efter udgiftsmetoden falder PNPIH'ers konsum med dette samme beloeb.

Efter indkomstmetoden foroeges produktionssubsidier med det til produktsubsidier omklassificerede beloeb.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

17. Originalvaerker inden for underholdning, litteratur og kunstNoegleord>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringenProduktion af originalvaerker inden for underholdning, litteratur og kunst udgoer en del af faste bruttoinvesteringer i ENS 95. I ENS 79 ligger denne form for produktion uden for produktionsgraensen. Spoergsmaalet om, hvordan man skal behandle de tilknyttede tjenester, dvs. betalinger for autoriseret brug (reproduktion) af saadanne originalvaerker, behandles i naeste afsnit.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden foroeges produktionen med vaerdien af de producerede originalvaerker. Forbrug i produktionen foroeges med vaerdien af inputtet i denne produktionsproces, som tidligere blev behandlet som husholdningernes konsum. Vaerditilvaeksten aendres med forskellen mellem disse to poster. Fortegnet kan ikke forudsiges, men det formodes at ville vaere positivt i de fleste tilfaelde.

Efter udgiftsmetoden foroeges faste bruttoinvesteringer med vaerdien af de producerede originalvaerker. Husholdningernes konsum falder med de til forbrug i produktionen omklassificerede udgifter.

Efter indkomstmetoden afspejler aendringen i bruttooverskud af produktionen aendringen i vaerditilvaeksten.

Selv om fortegnet for indvirkningen paa BNP og BNI ikke kan forudsiges, vil det vaere hoejst usandsynligt, at stigningen i forbrug i produktionen vil dominere stigningen i produktion. Der maa formodes en positiv indvirkning paa BNP og BNI.

Taleksempel

Lad os antage, at der inden for regnskabsperioden faerdiggoeres en produktion af originalvaerker, som opgoeres til 1 000. Produktionen kraever et forbrug i produktionen paa 200. Der er ikke tale om nogen form for afloenning af ansatte. Det antages desuden, at der ikke er nogen eksport eller import af originalvaerker inden for underholdning, litteratur og kunst.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

18. Tjenester i tilknytning til anvendelse af originalvaerker inden for underholdning, litteratur og kunst

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringenI ENS 95 registreres betalinger for tilladelse til at anvende originalvaerker inden for underholdning, litteratur og kunst som salg og koeb af tjenester. I ENS 79 blev saadanne betalinger behandlet som formueindkomst.

Konsekvenser af aendringen

Som regel vil betalinger for ophavsret blive foretaget af forlaeggere for at faa tilladelse til at anvende kunstneres og andres ophavsret osv. Anvendelsen af saadanne tjenester vil saaledes hovedsagelig blive behandlet som forbrug i produktionen plus eksport og import. Sidstnaevnte opstaar, naar ikke-residente forlaeggere erhverver tilladelse til at anvende indenlandske kunstneres ophavsret og omvendt.

For kunstnere osv., som vil haandhaeve deres ophavsret, vil det sommetider vaere noedvendigt at faa indkoblet en mellemmand, hvis funktion er at holde oeje med, hvornaar og hvor der udgives boeger, afspilles optagelser og spilles skuespil og teaterstykker. Saadanne udgifter omklassificeres fra husholdningernes konsum til forbrug i produktionen. Saadanne tjenester vil dog for det meste blive koebt af forlaeggere og ikke af kunstnerne selv, og i dette tilfaelde ville de alligevel blive registreret som forbrug i produktionen.

Efter produktionsmetoden foroeges produktionen med vaerdien af salget af tilladelser plus saadanne tjenester koebt af ikke-markedsproducenter. Indenlandske forlaeggeres forbrug i produktionen foroeges med samme beloeb minus nettoeksport af ophavsretstjenester. Desuden kan kunstnerne selv paadrage sig udgifter til forbrug i produktionen i form af betalinger til mellemmaend (agenter). Vaerditilvaeksten aendres med forskellen mellem disse beloeb. Fortegnet kan ikke forudsiges.

Efter udgiftsmetoden falder husholdningernes konsum med eventuelle betalinger til agenter omklassificeret fra husholdningernes konsum til forbrug i produktionen. Desuden vil betalinger for ophavsretstjenester til og fra udlandet nu optraede som import og eksport. For saa vidt som ophavsretstjenester erhverves af ikke-markedsproducenter, vil kollektivt konsum stige tilsvarende.

Efter indkomstmetoden foelger aendringen i bruttooverskud af produktionen af aendringen i vaerditilvaeksten.

Som det fremgaar af alle tre metoder, kan fortegnet for indvirkningen paa BNP ikke forudsiges. Hvad angaar overgangen fra BNP til BNI, omklassificeres betalinger for tilladelsen til at bruge originalvaerker inden for kunst fra formueindkomst til og fra udlandet til import og eksport af tjenester, hvorved indvirkningen paa transaktioner med udlandet goeres neutral i relation til BNI. Ligesom for BNP-indvirkninger kan fortegnet for indvirkningen paa BNI ikke forudsiges.

Taleksempel

Lad os antage, at der er betalinger fra indenlandske forlaeggere til residente kunstnere paa i alt 1 000, og at kunstnerne ikke paadrager sig nogen udgifter til forbrug i produktionen ved at saelge tilladelsen til at bruge deres originalvaerker. Det antages desuden, at importen af saadanne tjenester er lig med 100 og eksporten 300. Alle import- og eksporttransaktioner foretages med forlaeggerne og ikke med selve kunstnerne.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

19. Garager

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 95 siger, at fritliggende garager, der anvendes af ejeren til eget brug i forbindelse med benyttelse af boligen, medregnes i den imputerede produktion af boligtjenester. ENS 79 giver ikke klare retningslinjer vedroerende saadanne garager. Kommissionens beslutning 95/309/EF, Euratom (2) om principperne for opgoerelse af boligtjenester praeciserer ENS 79 med hensyn til boliger. Den siger, at kun garager, der udgoer en integrerende del af boligerne, skal medregnes ved beregningen af den faktiske og den imputerede husleje for boligerne. Der er saaledes en forskel i behandlingen af fritliggende garager, der anvendes til eget brug.

Konsekvenser af aendringen

Medregning af imputeret leje for visse garager ejet af ejere af egen bolig som produktion paavirker produktion, vaerditilvaekst, husholdningernes konsum og bruttooverskud af produktionen.

Efter produktionsmetoden foroeges produktionen med den imputerede leje for medregnede ejergarager, mens forbrug i produktionen stiger med reparations- og vedligeholdelsesomkostningerne i forbindelse med disse garager. Vaerditilvaeksten stiger med forskellen mellem de to beloeb.

Efter udgiftsmetoden foroeges husholdningernes konsum med den imputerede leje minus eventuelle reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.

Efter indkomstmetoden stiger bruttooverskud af produktionen svarende til aendringen i vaerditilvaeksten.

Gaar man ud fra, at den imputerede leje altid vil overstige reparations- og vedligeholdelsesomkostningerne, foerer aendringen i behandlingen af visse garager til en foroegelse af BNP.

Ses der bort fra eventuelle indirekte virkninger paa formueindkomst i forbindelse med garager ejet af ikke-residente ejere af egen bolig, vil indvirkningen paa BNI vaere lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at den imputerede leje af garager til en vaerdi af 1 000 medregnes i produktionen af boligtjenester, og at forbrug i produktionen (driftsomkostninger) er lig med 50. Ingen af de medregnede garager ejes af ikke-residenter, og der er ikke nogen residenter, der ejer ejergarager, som skal medregnes i udlandet.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

20. Registreringsafgifter for biler betalt af husholdninger

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 79 giver ikke klare retningslinjer for registrering af registreringsafgifter for biler betalt af husholdninger. Imidlertid var omfanget af produktionstilknyttede skatter begraenset til afgifter paa produktionsenheder. Den saedvanlige fortolkning af ENS 79 er, at bilregistreringsafgifter betalt af husholdninger skal registreres under oevrige loebende overfoersler.

ENS 95 siger, at bilregistreringsafgifter registreres under produktskatter. Omfanget af produktskatter i henhold til ENS 95 er heller ikke laengere kun begraenset til skatter, som skal betales af produktionsenheder.

Bilregistreringsafgifter, som skal betales af husholdninger i deres egenskab af forbrugere, omklassificeres fra (formodentlig) oevrige loebende overfoersler (R69) til produktskatter (R221).

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden foroeges produktion og vaerditilvaekst i producentpriser (ENS 79-begreb) med det omklassificerede beloeb. Produktion og vaerditilvaekst i basispriser (ENS 95-begreb) er uaendrede.

Efter udgiftsmetoden foroeges husholdningernes konsum med de omklassificerede bilafgifter.

Efter indkomstmetoden stiger produktions- og importtilknyttede skatter med det omklassificerede beloeb.

Alt i alt er indvirkningen paa BNP entydigt positiv. Da der ikke er nogen indflydelse paa overgangen fra BNP til BNI, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at bilregistreringsafgifter til en vaerdi af 1 000, som skal betales af forbrugerne, omklassificeres til produktskatter.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

21. Afloenning af ansatte i naturalier

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

Med ENS 95 indfoeres der to aendringer.

ENS 95 medregner sports- og fritidsfaciliteter for ansatte og deres familie som afloenning af ansatte i naturalier, hvorimod ENS 79 udtrykkeligt ikke medregnede disse beloeb i naturalieindkomst, idet den sagde, at de i stedet skulle registreres under arbejdsgivernes forbrug af raa- og hjaelpestoffer (forbrug i produktionen).

Desuden er der en forskel i opgoerelse af egenproducerede varer og tjenester leveret til ansatte af deres arbejdsgivere. I ENS 95 opgoeres disse i basispriser. I ENS 79 opgoeres de som summen af produktionsomkostningerne (dvs. producentens fortjeneste er pr. konvention lig med nul).

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden foroeges produktionen, naar der er tale om egenproducerede produkter leveret til ansatte (i modsaetning til produkter koebt af andre producenter). Forbrug i produktionen falder, eftersom visse udgiftsposter (koeb fra andre producenter) omklassificeres fra forbrug i produktionen til konsum. I begge tilfaelde stiger vaerditilvaeksten.

Efter udgiftsmetoden foroeges husholdningernes konsum med et beloeb svarende til stigningen i vaerdien af naturalieindkomsten.

Efter indkomstmetoden foroeges afloenning af ansatte med samme beloeb som husholdningernes konsum.

BNP foroeges med foroegelsen i afloenning i naturalier. Overgangen fra BNP til BNI vil blive paavirket af eventuelle naturalieposter i afloenning af ansatte til og fra udlandet, og fortegnet for indvirkningen paa BNI vil derfor ikke kunne forudsiges, selv om det i praksis uden tvivl vil vaere positivt.

Taleksempel

Lad os antage, at vaerdien af egne varer og tjenester leveret til ansatte stiger med 500, og at produkter til en vaerdi af 500 omklassificeres fra forbrug i produktionen til afloenning af ansatte i naturalier. Afloenning af ansatte til og fra udlandet beroeres ikke af begrebsaendringen.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

22. Tilladelser til at anvende immaterielle ikke-producerede aktiver

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringenI ENS 95 registreres salg og koeb af tilladelser til at anvende immaterielle ikke-producerede aktiver (patenter, varemaerker, ophavsrettigheder osv.) under henholdsvis produktion og forbrug. I ENS 79 betragtes saadanne betalinger som formueindkomstbetalinger.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden foroeges produktionen med vaerdien af saadanne licensbetalinger modtaget af residente markedsproducenter. Forbrug i produktionen foroeges med betalinger foretaget af indenlandske producenter til residente saavel som ikke-residente ejere af de underliggende immaterielle aktiver. Fortegnet for indvirkningen paa vaerditilvaeksten kan derfor ikke forudsiges.

Efter udgiftsmetoden foroeges husholdningernes konsum med licensbetalinger (hvis der er nogen) betalt af husholdninger i deres egenskab af forbrugere. Kollektivt konsum foroeges med et beloeb svarende til betalingerne minus ikke-markedsproducenters indtaegter i form af royalties. Eksport og import foroeges med et beloeb svarende til licensbetalinger til og fra udlandet.

Efter indkomstmetoden aendrer bruttooverskud af produktionen sig i samme omfang som vaerditilvaeksten.

Paa grund af transaktioner med udlandet kan fortegnet for indvirkningen paa BNP ikke forudsiges. Ved overgangen fra BNP til BNI falder formueindkomst til og fra udlandet med de beloeb, der er omklassificeret til import og eksport af tjenester. Forudsat at mindst én af komponenterne i indenlandsk endelig anvendelse foroeges som foelge af den begrebsmaessige aendring, vil fortegnet for indvirkningen paa BNI vaere positiv.

Taleksempel

Lad os antage, at residenter modtager licensbetalinger paa 1 000 og har udbetalinger paa 700. Ikke-markedsproducenter har udgifter til betaling af licensafgifter paa 50 og ingen indtaegter. Eksport af licenser er lig med 500 og import 200. Det forudsaettes, at husholdninger i deres egenskab af forbrugere ikke afholder licensbetalinger.

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

23. Punktafgifter

Noegleord

>TABELPOSITION>

Beskrivelse af aendringen

ENS 95 siger, at punktafgifter skal registreres under produktskatter. ENS 79 behandler punktafgifter betalt af producenter som ikke-varetilknyttede afgifter R22. Der gives ikke nogen klare retningslinjer vedroerende disse punktafgifter betalt af husholdninger i deres egenskab af forbrugere. Da der ikke foreligger bestemmelser om det modsatte, registreres saadanne punktafgifter derfor som oevrige loebende overfoersler R69.

Konsekvenser af aendringen

Efter produktionsmetoden foroeges produktionen med det samlede beloeb for punktafgifter. Forbrug i produktionen stiger med den del af punktafgifterne, der betales af producenterne. Vaerditilvaeksten stiger med forskellen mellem de samlede punktafgifter og de punktafgifter, der medregnes i markeds- og ikke-markedsproducenters forbrug i produktionen.

Efter udgiftsmetoden foroeges husholdningernes konsum med de punktafgifter, der betales af husholdninger i deres egenskab af forbrugere. Faste bruttoinvesteringer stiger med et beloeb svarende til punktafgifter paa overfoerselsomkostninger.

Efter indkomstmetoden er aendringen i bruttooverskud af produktionen identisk med aendringen i vaerditilvaeksten.

Indvirkningen paa BNP er entydigt positiv. Da overgangen fra BNP til BNI ikke paavirkes af den begrebsmaessige aendring, er indvirkningen paa BNI lig med indvirkningen paa BNP.

Taleksempel

Lad os antage, at punktafgifter paa i alt 500 omklassificeres fra andre ikke-varetilknyttede afgifter til produktskatter, og at oevrige loebende overfoersler paa 500 omklassificeres til produktskatter. Af de punktafgifter, der betales af producenterne, vedroerer 250 forbrug i produktionen og 250 faste bruttoinvesteringer (overfoerselsomkostninger).

Regnskabsmaessig behandling i det forenklede nationalregnskab: aendringer sammenlignet med registrering efter ENS 79-reglerne.

>TABELPOSITION>

(1) EFT nr. L 224 af 3. 9. 1993, s. 27.

(2) EFT nr. L 186 af 5. 8. 1995, s. 59.

31997D0178