KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. juli 1996 om Tysklands støtte til Werkstoff-Union GmbH, Lippendorf (Sachsen) (Kun den tyske udgave er autentisk) (97/124/EKSF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 4, litra c),

under henvisning til Kommissionens beslutning nr. 3855/91/EKSF af 27. november 1991 om fællesskabsregler for støtte til jern- og stålindustrien (1), særlig artikel 1, 5 og 6,

efter i overensstemmelse med denne beslutnings artikel 6, stk. 4, at have givet de øvrige medlemsstater og andre interesserede parter lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I

Den 17. januar 1995 besluttede Kommissionen at indlede proceduren i artikel 6, stk. 4, i beslutning nr. 3855/91/EKSF (i det følgende benævnt »stålstøttereglerne«) angående et investeringstilskud på 46 mio. DM, en skattelettelse på 17,13 mio. DM, opfyldelsesgarantier på 62 % af 178,3 mio. DM, på 62 % af 7 mio. DM til investeringer, på 65 % af 25 mio. DM og på 65 % af 20 mio. DM til driftsmateriel. Disse foranstaltninger blev truffet i forbindelse med en investering på 285 mio. DM.

Denne beslutning blev meddelt Tyskland ved skrivelse af 2. februar 1995, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (2).

Ved skrivelse af 14. marts 1995 gjorde Tyskland følgende gældende:

- Werkstoff-Union GmbH er teknisk og forretningsmæssigt gearet til fremstilling af ikke-jernholdige metalprodukter af nikkel, nikkellegeringer og speciallegeringer, men ikke til fremstilling af EKSF-produkter

- det må forventes, at der i årene fra 1995 til 1998 skal fremstilles en faldende mængde EKSF-specialstål, som efter fem år skal udgøre mindre end 1 % af omsætningen og 5 % af den samlede produktionsmængde, dvs. ca. 2 000 tons

- anlægsaktiverne, især til smeltning, er konstrueret til fremstilling af ikke-jernholdige produkter af højeste kvalitet med salgsindtægter på 20 000 DM pr. ton

- en vakuumlysbueovn, en flerkamret vakuumovn og to anlæg til elektroslakkesmeltning hver med en ydelse på 1,2-7 tons er ikke egnede til kommerciel fremstilling af specialstål

- anlæggene til formgivning ved hjælp af hydrauliske smedepresser og valser, til anløbning, til fjernelse af glødeskaller og polering lever op til de krav, som højt specialiserede producenter af ikke-jernholdige metaller stiller.

Først efter at delstaten Sachsen var overbevist om, at investeringerne var beregnet til et produktionsanlæg til ikke-jernholdige metaller af høj kvalitet, bifaldt delstaten støtten, hvorfor Tyskland heller ikke anmeldte denne støtte efter stålstøttereglerne.

Virksomheden begrunder nødvendigheden af en midlertidig delvis produktion af kvalitetsstål som følger:

- virksomheden har ingen erfaringer med fremstilling af ikke-jernholdigt metal og har derfor brug for en introduktionsperiode

- de tekniske anlæg kræver ligeledes en indkøringsperiode

- værket og værkets produkter skal certificeres.

I lyset af, at virksomheden agter at producere ikke-jernholdige produkter af højeste kvalitet til det internationale marked, mener Tyskland, at støtten ikke er underlagt stålstøttereglerne. Det forhold, at der i de første fire driftsår skal produceres EKSF-specialstål i små mængder, gør ikke Werkstoff-Union GmbH til en stålvirksomhed og betinger ikke anvendelsen af stålstøttereglerne.

Kommissionen har modtaget følgende bemærkninger fra tredjemand:

- Den 27. november 1995: en skrivelse fra en stålvirksomhed, hvori det anføres, at Werkstoff-Union GmbH producerer EKSF-produkter, og at virksomhedens anlæg teknisk set er konstrueret hertil. Støtten skulle desuden have været anmeldt før den 30. juni 1994, hvilket ikke var tilfældet. Endelig var regionalstøtte i henhold til stålstøttereglernes artikel 5 kun tilladt til modernisering af eksisterende virksomheder og ikke til etablering af nye.

- Ligeledes den 27. november 1995: en skrivelse fra en anden stålvirksomhed, hvori det anføres, at Werkstoff-Union GmbH primært vil fremstille EKSF-produkterne rustfrit stål og specialstål, og at markedet for disse produkter udgør mindre end 300 000 tons pr. år i EF. Werkstoff-Union GmbH's kapacitet ville være tilstrækkelig til at dække 17-20 % af efterspørgslen inden for EF, hvilket kunne gøre virksomheden til den vigtigste producent inden for EF. Desuden var anmeldelsen ikke sket før den 30. juni 1994, ligesom regional investeringsstøtte kun kunne anses for forenelig med reglerne før den 31. december 1994.

- Den 9. november 1995: en skrivelse fra en stålproducentsammenslutning, hvori det anføres, at støtten ikke er forenelig med EKSF-traktatens artikel 4, litra c), og at Werkstoff-Union GmbH konkurrerer med nogle af sammenslutningens medlemmer.

- Den 22. november 1995: en skrivelse fra en producent af nikkellegeringer, hvori det anføres, at den kapacitet, som Werkstoff-Union GmbH vil få, vil være tilstrækkelig til, at virksomheden kan beherske produktionen af nikkellegeringsstænger i Europa, og at der allerede er overkapacitet på dette relativt lille marked (5 000-10 000 tons pr. år).

- Den 24. november 1995: en skrivelse fra en anden sammenslutning af stålproducenter, hvori det anføres, at Werkstoff-Union GmbH ifølge egne oplysninger agter at producere og sælge halvfabrikata og rustfrit handelsstål samt legeringsstål, dvs. EKSF-produkter. Desuden var formålet med stålstøttereglernes artikel 5, tredje led, at lette omstruktureringen af stålindustrien i de nye delstater, men ikke at støtte opbygningen af nye produktionsanlæg. Allerede udbetalt støtte skulle kræves tilbagebetalt, og alle garantier betragtes som støtte.

- Den 28. november 1995: en skrivelse fra en medlemsstats faste repræsentation ved Den Europæiske Union, hvori det anføres, at Werkstoff-Union GmbH's produktion består af EKSF-produkter, og at støtten har fremmet opbygningen af ny produktionskapacitet.

- Den 30. november 1995: en skrivelse fra en stålvirksomhed, hvori det anføres, at Werkstoff-Union GmbH kan opnå en markedsandel på 10 % for nikkelprodukter, og at selskabet med henblik herpå har brug for en kapacitet på 3 300 tons pr. år. Da lysbueovnens kapacitet lå på 48 000 tons pr. år, ville der være en årskapacitet på 44 700 tons tilovers til produktion af EKSF-produkter.

- En skrivelse fra en konkurrent, som først blev registreret den 5. december 1995, dvs. efter indsendelsesfristens udløb.

Disse bemærkninger blev tilsendt Tyskland ved skrivelse af 15. januar 1996, men Tyskland besvarede ikke skrivelsen formelt. Ved skrivelse af 9. og 29. februar samt 30. marts 1996 anmodede Tyskland om en forlængelse af fristen for at tage stilling til disse bemærkninger med den begrundelse, at arbejdstagerne havde besat Werkstoff-Union GmbH's område. Ved telefax af 19. juni 1996 meddelte Kommissionen Tyskland, at den forventede at modtage Tysklands bemærkninger inden for fem arbejdsdage, og at den ville træffe endelig afgørelse, også selv om den ingen bemærkninger modtog.

Ved skrivelse af 16. juli 1996, der blev registreret den 17. juli 1996, meddelte Tyskland Kommissionen, at Werkstoff-Union GmbH den 5. marts 1996 havde anmodet om at få indledt generaleksekutionsprocedure, og at byretten i Leipzig (Amtsgericht) samme dag havde anordnet midlertidig beslaglæggelse. Kommissionen fik samtidig oplyst, at Werkstoff-Union GmbH havde indstillet produktionen den 5. marts 1996.

Til Kommissionens information fremsendte Tyskland som bilag til sin telefax af 16. juli 1996 en redegørelse for Werkstoff-Union GmbH's økonomiske situation, hvori det bl.a. anføres, at generaleksekutionsproceduren blev indledt den 1. maj 1996.

Enten kunne eller ville Tyskland ikke fremsende denne redegørelse til Kommissionen som Tysklands egne bemærkninger. Tyskland fremsendte blot virksomhedens skrivelse til Kommissionen til information uden udtrykkeligt eller implicit at anføre den som egne bemærkninger. Derfor kan dokumentet ikke betragtes som Tysklands bemærkninger inden for rammerne af proceduren.

Beslutningen om at indlede proceduren meddeles den pågældende medlemsstat. Støttemodtageren, i dette tilfælde Werkstoff-Union GmbH, er en berørt tredjemand, der kan fremsætte sine bemærkninger inden for en måned efter offentliggørelsen af meddelelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Som ovenfor anført blev beslutningen om at indlede proceduren offentliggjort den 27. november 1995. Kommissionen modtog først Werkstoff-Union GmbH's redegørelse den 17. juli 1996, altså helt klart for sent. Som følge heraf skal den redegørelse fra Werkstoff-Union GmbH, som Kommissionen har fået tilsendt, ikke tages i betragtning.

II

Med Werkstoff-Union GmbH's investeringer skabes der kapacitet til fremstilling af EKSF-produkter, herunder til smeltning af stål, strengstøbning af halvfabrikata og valsning af stænger.

Ikke alene disponerer Werkstoff-Union GmbH som følge af statsstøttede investeringer over en kapacitet til fremstilling af EKSF-produkter, men ifølge Tysklands skrivelse af 14. marts 1995 må man også gå ud fra, at Werkstoff-Union GmbH vil producere EKSF-specialstål i mindre omfang i perioden 1995-1998. Kommissionen deler ikke Tysklands opfattelse med hensyn til omfanget af denne produktion. Ved skrivelse af 14. december 1994 meddelte Tyskland Kommissionen, hvilke mængder virksomheden havde planlagt at producere i perioden 1995-1999. I henhold hertil skal der i 1995 produceres 12 000 tons specialstål, i 1996 20 000 tons, i 1997 19 000 tons, i 1998 14 000 tons og i 1999 2 000 tons. Det var ikke muligt præcist at angive andelen af ikke-EKSF-specialstål. Med udgangspunkt i disse tal samt blot muligheden for, at der kunne blive produceret ikke-EKSF-specialstål, anser Kommissionen det forventede produktionsomfang af EKSF-stål for betydelig.

I henhold til Werkstoff-Union GmbH's kundebrochure omfatter virksomhedens produkter strengstøbte blooms, billets og brames, valsede båndprodukter i størrelser mellem 40 og 140 mm samt forplader og dermed produkter, der er opført i EKSF-traktatens bilag I.

Werkstoff-Union GmbH anmelder virksomhedens EKSF-produktion til Kommissionen kvartårligt og betaler afgift i overensstemmelse med EKSF-traktatens artikel 49.

Det fremgår heraf, at Werkstoff-Union GmbH er en EKSF-virksomhed efter EKSF-traktatens artikel 80, og at den støtte, som Tyskland har ydet, falder ind under det generelle støtteforbud i henhold til EKSF-traktatens artikel 4, litra c).

I henhold til stålstøttereglerne kan en bestemt støtte betragtes som forenelig med fællesmarkedet. I den forbindelse kommer stålstøttereglernes artikel 2, 3 og 4 ikke i betragtning, da støtten ikke er beregnet til forskning og udvikling, miljøbeskyttelse eller lukning.

I henhold til stålstøttereglernes artikel 5 kan regional investeringsstøtte til stålvirksomheder ydet i henhold til generelle støtteordninger indtil den 31. december 1994 betragtes som forenelige med fællesmarkedet, såfremt den støttemodtagende virksomhed er etableret i de nye delstater og støtten ledsages af nedsættelse af den samlede produktionskapacitet i de nye delstater.

Stålstøttereglernes artikel 5 skal ses i sammenhæng med del II i præamblen. I henhold til del II, afsnit 4, skal regional investeringsstøtte betragtes som en undtagelse, som det ville være uberettiget at opretholde ud over de tre år, der er ansat som nødvendige for moderniseringen af stålværkerne. Anvendelsen af stålstøttereglernes artikel 5 blev begrænset tidsmæssigt, fordi målet hermed, nemlig at modernisere eksisterende anlæg, skal være nået inden for et bestemt tidsrum. Heraf fremgår tydeligt, at investeringsstøtte i henhold til artikel 5 er støtte til modernisering af eksisterende stålværker og ikke til oprettelse af ny produktionskapacitet på EKSF-området.

I henhold til stålstøttereglernes artikel 1, stk. 1, og artikel 5 må regional investeringsstøtte til stålvirksomheder i Tyskland efter den 31. december 1994 ikke længere betragtes som forenelig med fællesmarkedet for stål, uanset om støtten havde været tilladt, hvis den var anmeldt rettidigt.

Støtten blev ydet i form af et investeringstilskud på 46 mio. DM, en skattelettelse på 17,13 mio. DM, opfyldelsesgarantier på 62 % af 178,3 mio. DM og 62 % af 7 mio. DM. Både investeringstilskuddet og skattelettelsen er statsstøtte, da de forudsætter udbetalingen af offentlige midler til støttemodtageren og statens tilsagn om ikke at opkræve skat af et beløb svarende til skattelettelsen. Opfyldelsesgarantierne indeholder statsstøtte. Kommissionen underrettede ved skrivelse SG(89) D/4328 af 5. april 1989 medlemsstaterne om, at den betragter alle garantier stillet af staten direkte eller indirekte gennem finansieringsinstitutter som værende omfattet af forbuddet i EF-traktatens artikel 92, stk. 1. Der er ingen grund til at afvige fra denne betragtning ved anvendelse af EKSF-traktaten og deraf afledet ret. Tyskland har ikke kunnet påvise, at disse garantier ikke indeholder statsstøtte eller kan fritages i henhold til stålstøttereglerne.

Da investeringen er beregnet til at skabe ny kapacitet og ikke til at modernisere et eksisterende anlæg, er stålstøttereglernes artikel 5 ikke til hinder for, at EKSF-traktatens artikel 4, litra c), anvendes. Selv hvis denne støtte principielt havde været tilladt i henhold til stålstøttereglernes artikel 5, kunne Kommissionen ikke erklære støtten for forenelig med fællesmarkedet, da dette i henhold til stålstøttereglernes artikel 1 og 5 ikke er muligt efter den 31. december 1994.

Investeringsstøtten falder således ind under forbuddet i EKSF-traktatens artikel 4, litra c).

Opfyldelsesgarantierne på 65 % af 25 mio. DM og 65 % af 20 mio. DM til driftsmateriel indeholder statsstøtte. Tyskland har ikke fremført argumenter, der tillader en anden konklusion. Denne støtte hører ind under forbuddet i EKSF-traktatens artikel 4, litra c), da statsstøtte til driftsmateriale i henhold til stålstøttereglerne ikke er tilladt.

III

Statsstøtten blev ydet uden Kommissionens forudgående godkendelse og må således betragtes som uretmæssig. Den er uforenelig med fællesmarkedets tilfredsstillende funktion i henhold til stålstøttereglernes artikel 1, stk. 1, og forbudt i henhold til EKSF-traktatens artikel 4, litra c). Den må derfor kræves tilbagebetalt -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Det investeringstilskud på 46 mio. DM, den skattelettelse på 17,13 mio. DM og det støtteelement i opfyldelsesgarantierne på 62 % af 178,3 mio. DM, 62 % af 7 mio. DM, 65 % af 25 mio. DM og 65 % af 20 mio. DM, som delstaten Sachsen har ydet til EKSF-stålvirksomheden Werkstoff-Union GmbH, er statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet og forbudt i henhold til EKSF-traktaten og beslutning nr. 3855/91/EKSF.

Artikel 2

Tyskland skal kræve støtten tilbagebetalt af den virksomhed, der har modtaget den. Beløbet skal tilbagebetales i overensstemmelse med procedurer og forskrifter i tysk ret og forrentes fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet med den rentesats, der anvendes ved vurderingen af regionale støtteordninger.

Artikel 3

Senest 2 måneder efter at denne beslutning er blevet meddelt, underretter Tyskland Kommissionen om, hvilke foranstaltninger landet har truffet med henblik på at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Hans VAN DEN BROEK

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 362 af 31. 12. 1991, s. 57.

(2) EFT nr. C 283 af 27. 10. 1995, s. 5.