RESOLUTION FRA EKSF'S RÅDGIVENDE UDVALG om hvidbogen »energipolitik i Den Europæiske Union« (96/C 232/03)

(Tekst af betydning for EØS)

(vedtaget enstemmigt på det 330. møde den 27. juni 1996, én afholdt sig fra at stemme)

DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKABS RÅDGIVENDE UDVALG

som henviser til

- dokument KOM(94) 659 endelig udg. af 11. januar 1995: Grønbogen »Mod en energipolitik i Den Europæiske Union«,

- Europa-Parlamentets vedtagelse af van Velzens rapport om grønbogen (dok. A4-0212/95),

- Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om grønbogen (1),

- EKSF's Rådgivende Udvalgs resolution om grønbogen (2),

som er bekendt med

- dokument KOM(95) 682 (hvidbog) med titlen »Energipolitik i den europæiske Union«,

- Rådets (energi) resolution af 7. maj 1996 (pressemeddelelse nr. 6803/96),

- kommissionsrepræsentantens forklaringer vedrørende samme emne på Det Rådgivende Udvalgs 328. plenarmøde den 14. marts 1996,

vil gerne tilkendegive sin stillingtagen til indholdet i hvidbogen og bidrage til fastlæggelsen af retningslinjerne for det vejledende arbejdsprogram foreslået af Kommissionen, og det fremsætter derfor følgende resolution:

DET RÅDGIVENDE UDVALG

A. der konstaterer

- at der i hvidbogen med henblik på at bidrage til opfyldelsen af den centrale målsætning i traktaterne med rette opstilles tre målsætninger for energipolitikken:

- global konkurrenceevne,

- forsyningssikkerhed på energiområdet,

- beskyttelse af miljøet,

og at det indrømmes, at integreringen af disse tre målsætninger indebærer prioriteringer, der imidlertid så vidt muligt bør sættes i et langsigtet perspektiv,

- at det i hvidbogen anerkendes, at den økonomiske og sociale samhørighed udgør et aspekt, der også bør tages hensyn til, men som ikke i tilstrækkelig grad fremhæves i forbindelse med Unionens regioner og underregioner,

- at en analyse af costbenefitforholdet i hvidbogen met rette betragtes som et væsentligt instrument i en strategi, hvor der skal tages hensyn til målsætninger for miljøet i kombination med hensynet til den globale konkurrenceevne og forsyningssikkerheden,

- at det stigende energiforbrug i landene uden for OECD vil medføre betydelige forandringer på alle markeder og vil kunne påvirke hele verden, frem for alt Europa, ved en ændring i de traditionelle energistrømme. Disse forandringer ville kunne fremkalde spændinger for alle energiprodukters vedkommende efterfulgt af en indvirkning på kulsituationen i betragtning af udviklingen på markederne for fast brændsel i resten af verden (f.eks. Sydøstasien),

- at Kommissionen i sin hvidbog forventer, at forbruget af naturgas indtil 2020 mindst vil fordobles,

- at den store forskel mellem på den ene side de tilgængelige reserver for fast brændsel og på den anden side de tilgængelige reserver for carbonhydrider, såvel på verdensplan som på europæisk plan, er et anerkendt faktum i alle energiundersøgelser, og at Unionens energiafhængighed ifølge hvidbogen vil stige fra de nuværende 50 % til ca. 75 % i 2020,

- at Kommissionen først og fremmest forventer, at markedskræfterne vil kunne sikre energiforsyningen. Disse mekanismer kan dog vise sig at være utilstrækkelige i forbindelse med energisektoren, hvor de nødvendigvis langsigtede investeringer må foretages på grundlag af en pålidelig energipolitik under hensyntagen til reglerne for det indre marked.

B. som mener

- at hvidbogen ikke tildeler de faste brændstoffer (indenlandske og importerede) en tilstrækkelig vigtig rolle:

a) eftersom de i medfør af størrelsen på deres reserver i sammenligning med reserverne for carbonhydrider udgør en langsigtet garanti af forsyningssikkerheden,

b) og deres gunstige geopolitiske fordeling desuden, hvad angår udvindingssteder, på verdensplan gør dem til en stabil energikilde

- at den kraftige øgning i naturgassens andel af energibehovet ifølge hvidbogens prognoser kan medføre problemer med hensyn til forsyning og priser,

- at diversificering af de primære brændsler (»energy mix«) som indrømmet i hvidbogen er det bedste middel, når forsyningssikkerheden skal varetages, samtidig med at risici for miljøet gøres mindst mulige, og den globale konkurrenceevne sikres,

- at globaliseringen nødvendiggør en særlig omsorg for den europæiske økonomis konkurrenceevne på verdensmarkedet, hvor energipolitikken bør yde sit bidrag både ved integrering af det indre marked, koordinering af politikkerne for samhørighed og subsidiaritet inden for Unionen og i medlemsstaterne og ved en øget hensyntagen til spørgsmål vedrørende energi i Unionens økonomiske forbindelser med omverdenen.

AF ALLE DISSE GRUNDE

1. DELER Det Rådgivende Udvalg de grundtanker, der gives udtryk for i hvidbogen, herunder især Kommissionens erklærede vilje til omgående at iværksætte en række initiativer og dermed overgå til den handlingsfase,

2. KRÆVER Udvalget af Kommissionen, at den opretholder prioriteringen af sine igangværende bestræbelser med henblik på en egentlig integration med markedet for elektricitet og derefter med markedet for gas, under hensyntagen til særlige nationale forpligtelser vedrørende elektricitetsforsyningen,

3. KRÆVER Udvalget af Kommissionen, at den undersøger indførelsen af et instrument, der med tiden kan føre til en egentlig energidiversificering, som omfatter alle former for energi uden at udelukke nogen, herunder vedvarende energikilder og nationale ressourcer. Disse instrumenter skal udformes under hensyntagen til alle sociale konsekvenser,

4. KRÆVER Udvalget af Kommissionen, at den øger bestræbelserne inden for forskning i forbrænding og anvendelse af kul, der, som det konstateres i hvidbogen, fortsat vil udgøre en stor del af elektricitetsmarkedet for opvarmning og bevare en vigtig rolle inden for jern- og stålsektorens energiforsyning,

5. OPFORDRER Udvalget Kommissionen til at oprette et program til regelmæssig overvågning af tendenserne på energiområdet og til at nedsætte et rådgivende udvalg for energi, således som det anbefales i hvidbogen. Dette udvalg skal, foruden de vigtigste økonomiske og sociale aktører inden for de forskellige energisektorer, også i ligeligt omfang bestå af repræsentanter for industrisektorernes store aftagere af energi og distributørerne heraf med henblik på tilgodeseelse af alle interesser og af hensyn til størst mulig åbenhed,

6. UNDERSTREGER Udvalget betydningen af de nationale ressourcer af sten- og brunkul, som repræsenterer mere end 50 % af Unionens energiforsyning med fast brændsel og bidrager til en reducering af vores energiafhængighed,

7. KRÆVER Udvalget, af Kommissionen, hvad angår miljøet, prioriterer de ikke-skattemæssige instrumenter (normer, frivillige aftaler, RUE osv.), at alle foranstaltninger (f.eks. CO2-beskatning) indledes med en costbenefitanalyse, at der ikke træffes nogen diskriminatorisk foranstaltning mod en bestemt energiform eller af mangel på en fælles indstilling sammen med andre økonomiske blokke på verdensplan, hvilket er den eneste måde, hvorpå der kan opnås maksimale gevinster for miljøet og ikke lægges hindringer i vejen for den europæiske økonomis konkurrenceevne på verdensplan,

8. OPFORDRER Udvalget Kommissionen til i sin energipolitik at overtage anvendelige bestemmelser i EKSF-traktaten efter dennes udløb, herunder især støtten til kul- og stålforskning, der kan bidrage til opfyldelsen af de målsætninger, der i hvidbogen er opstillet for energipolitikken (se memorandum fra Det Rådgivende Udvalg for EKSF om perspektiverne i forbindelse med EKSF-traktatens udløb i 2002 (3).

(1) EFT nr. C 256 af 2. 10. 1995.

(2) EFT nr. C 206 af 11. 8. 1995.

(3) EFT nr. C 206 af 11. 8. 1995.