Rådets Forordning (EF) nr. 2489/96 af 20. december 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 for så vidt angår fristen for Rådets beslutning om et satellitbaseret system med løbende bestemmelse af EF- fiskerfartøjers position
EF-Tidende nr. L 338 af 28/12/1996 s. 0012 - 0012
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2489/96 af 20. december 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 for så vidt angår fristen for Rådets beslutning om et satellitbaseret system med løbende bestemmelse af EF-fiskerfartøjers position RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og ud fra følgende betragtninger: Ifølge artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3) skal Rådet inden den 1. juli 1996 beslutte, i hvilket omfang og hvornår der skal indføres et satellitbaseret system med løbende bestemmelse af EF-fiskerfartøjers position; på mødet den 10. juni 1996 udtrykte Rådet ønske om, at gennemgangen af forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende indførelsen af et sådant system videreføres og uddybes indtil senest den 31. december 1996; datoen i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 bør ændres i overensstemmelse hermed - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 ændres »1. juli 1996« til »1. januar 1997«. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1996. På Rådets vegne S. BARRETT Formand (1) EFT nr. C 278 af 24. 9. 1996, s. 27. (2) Udtalelse afgivet den 13. december 1996 (endnu ikke offentliggjort i Tidende). (3) EFT nr. L 261 af 20. 10. 1993, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 2870/95 (EFT nr. L 301 af 14. 12. 1995, s. 1) og ved beslutning 95/524/EF (EFT nr. L 301 af 14. 12. 1995, s. 35).