Rådets Forordning (EF) nr. 2445/96 af 17. december 1996 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif for visse forarbejdede landbrugsprodukter henhørende under forordning (EF) nr. 3448/93
EF-Tidende nr. L 333 af 21/12/1996 s. 0005 - 0006
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2445/96 af 17. december 1996 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif for visse forarbejdede landbrugsprodukter henhørende under forordning (EF) nr. 3448/93 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 28, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: For de varer, der er opført i tabel 1 i bilag B til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), blev der indtil den 30. juni 1995 anvendt et variabelt element; disse variable elementer er blevet tarificeret og er nu erstattet med specifikke beløb, der indgik i Fællesskabets tilbud i forbindelse med Uruguay-rundens multilaterale handelsforhandlinger; disse beløb findes i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (2); for nogle varer bør den tidligere ordning bibeholdes, da den er mere favorabel end den ordning, der indgik i Fællesskabets tilbud; for sukkermajs henhørende under KN-kode 0710 40 00, 0711 90 30, 2001 90 30, 2001 90 40, 2004 90 10, 2005 80 00, 2008 99 85 og 2008 99 91 blev de variable elementer beregnet på grundlag af drænet nettovægt; det specifikke beløb bør også beregnes på grundlag af drænet nettovægt; for ekstrakter, essenser og koncentrater af brændte kaffeerstatninger henhørende under KN-kode 2101 30 99 bør den tidligere værditold på 14 % bibeholdes, så længe de toldsatser, der blev aftalt under Uruguay-runden, fører til en højere bunden sats; det forholder sig på samme måde med sorbitol med indhold af D-mannitol på over 2 vægtprocent, henhørende under KN-kode 2905 44 19, 2905 44 99, 3824 60 19 og 3824 60 99, for hvilken der autonomt opkræves en værditold på 9 %; gær fremstilles hovedsagelig af melasse; den forbindelse, der før bestod, bør opretholdes, hvilket medfører, at det landbrugselement, der beregnes på det tidligere grundlag, ikke skal anvendes, da dette beløb er mindre end 2 ECU/100 kg - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 foretages følgende ændringer: 1) I KN-kode 0710 40 00, 0711 90 30, 2001 90 30, 2001 90 40, 2004 90 10, 2005 80 00, 2008 99 85 og 2008 99 91 indsættes i kolonne 4 (bundne toldsatser) en henvisning »(*)« og følgende fodnote: »(*) Det specifikke beløb opkræves som en autonom foranstaltning på grundlag af drænet nettovægt.« 2) I KN-kode 2101 30 99 skal den henvisning til fodnoten med følgende ordlyd: »Denne værditoldsats er indtil videre nedsat til 14 % (suspension).«, der findes i kolonne 3 (autonome toldsatser), også anføres i kolonne 4 (bundne toldsatser). Denne foranstaltning anvendes, så længe den bundne toldsats er over 14 %. 3) I KN-kode 2905 44 19, 2905 44 99, 3824 60 19 og 3824 60 99 skal den henvisning til fodnoten med følgende ordlyd: »Denne værditoldsats er indtil videre nedsat til 9 % (suspension).«, der findes i kolonne 3 (autonome toldsatser), også anføres i kolonne 4 (bundne toldsatser). 4) I KN-kode 2102 10 31 og 2102 10 39 erstattes den fodnote med følgende ordlyd: »Tillægsbeløb opkræves ikke«, som der henvises til i kolonne 3, med følgende fodnote: »(*) Tolden suspenderes på den bundne værditolds niveau på ubestemt tid.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 1997. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1996. På Rådets vegne I. YATES Formand (1) EFT nr. L 318 af 20. 12. 1993, s. 18. (2) EFT nr. L 256 af 7. 9. 1987, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1734/96 (EFT nr. L 238 af 19. 9. 1996, s. 1).