31996R2443

Rådets Forordning (EF) nr. 2443/96 af 17. december 1996 om supplerende foranstaltninger til direkte indkomststøtte til producenter eller i oksekødssektoren

EF-Tidende nr. L 333 af 21/12/1996 s. 0002 - 0003


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2443/96 af 17. december 1996 om supplerende foranstaltninger til direkte indkomststøtte til producenter eller i oksekødssektoren

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I betragtning af de fortsatte alvorlige vanskeligheder i oksekødssektoren som følge af forbrugernes bekymringer over bovin spongiform encephalopati (BSE) og som supplement til foranstaltningerne til indkomststøtte til producenter i Rådets forordning (EF) nr. 1357/96 (2) bør der vedtages supplerende foranstaltninger til direkte indkomststøtte til producenter eller i oksekødssektoren;

den støtte, som hver medlemsstat kan udbetale som direkte indkomststøtte til producenter eller i oksekødssektoren, fordeles efter en nøgle, der tager hensyn til kvægbestandens størrelse i hver medlemsstat; medlemsstaterne skal udbetale den samlede støtte efter objektive kriterier og skal undgå forvridning af markedet;

af budgetmæssige grunde finansieres medlemsstaternes udgifter til direkte indkomststøtte til producenter eller i oksekødssektoren kun af Fællesskabet, hvis de afholdes inden en bestemt skæringsdato -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne udbetaler efter objektive kriterier de i bilaget nævnte beløb som supplerende direkte indkomststøtte til producenter eller i oksekødssektoren på deres område, forudsat at disse betalinger ikke virker konkurrenceforvridende.

Artikel 2

1. De i artikel 1 omhandlede foranstaltninger anses for at være interventionsforanstaltninger med henblik på at stabilisere landbrugsmarkederne i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (3).

2. Fællesskabet finansierer kun den i artikel 1 nævnte støtte, hvis medlemsstaterne udbetaler støtten senest den 15. oktober 1997.

Artikel 3

Som omregningskurs anvendes landbrugsomregningskursen pr. 1. december 1996.

Artikel 4

Gennemførelsesbestemmelser til denne forordning vedtages om nødvendigt efter proceduren i artikel 27 i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (4).

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes ikke før den dag, hvor De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for 1997 er blevet erklæret for endeligt vedtaget.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1996.

På Rådets vegne

I. YATES

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 13. december 1996 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(2) EFT nr. L 175 af 13. 7. 1996, s. 9.

(3) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT nr. L 125 af 8. 6. 1995, s. 1).

(4) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2222/96 (EFT nr. L 296 af 21. 11. 1996, s. 50).

BILAG

De i artikel 1 nævnte beløb

>TABELPOSITION>