31996R2400

Kommissionens Forordning(EF) nr. 2400/96 af 17. december 1996 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 327 af 18/12/1996 s. 0011 - 0012


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2400/96 af 17. december 1996 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (1), særlig artikel 6, stk. 3 og 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Medlemsstaterne har i henhold til artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2081/92 sendt Kommissionen ansøgninger om registrering af visse betegnelser som geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser;

i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, er det konstateret, at ansøgningerne er i overensstemmelse med forordningen og indeholder alle de oplysninger, der er fastsat i forordningens artikel 4;

offentliggørelse af betegnelserne i De Europæiske Fællesskabers Tidende (2) har ikke givet anledning til indsigelser, jf. forordningens artikel 7;

betegnelserne bør derfor optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og er dermed beskyttet i EF som geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelserne i bilaget optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) efter artikel 6, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 208 af 24. 7. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. C 130 af 3. 5. 1996, s. 7, 9 og 10.

BILAG

PRODUKTER I TRAKTATENS BILAG II TIL KONSUM

Fersk kød og slagteaffald:

SPANIEN:

- Ternera Gallega (BGB)

Kødprodukter:

PORTUGAL:

- Presunto de Barrancos (BOB)

Frugt, grøntsager og korn:

SPANIEN:

- Berenjena de Almagro (BGB)

DANMARK:

- Lammefjordsgulerod (BGB)