31996R2176

Kommissionens Forordning (EF) nr. 2176/96 af 13. november 1996 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 291 af 14/11/1996 s. 0015 - 0016


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2176/96 af 13. november 1996 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (1), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge forordning (EØF) nr. 3922/91 foretager Kommissionen de nødvendige ændringer i de fælles tekniske krav og administrative procedurer anført i bilag II til forordningen, når den videnskabelige og tekniske udvikling kræver det; sådanne ændringer er nu nødvendige, specielt for at forbedre kravene til sikkerheden;

JAR 1 - Definitions (definitioner og forkortelser) er ændret for at ajourføre henvisninger til JAA-aftaledokumentet og dettes signatarstater, samt for at uddybe visse definitioner;

JAR 22 - Sailplanes and Powered Sailplanes (svævefly og motorsvævefly) er ændret for at understrege, at kravene ikke gælder for dragefly samt ultralette og mikrolette luftfartøjer;

JAR 25 - Large Aeroplanes (store flyvemaskiner) er ændret for at medtage vedtagne ændringer i den tilsvarende amerikanske forskrift (FAR 25) og for at indføre strengere krav til passagerkabinesikkerhed, konstruktion, operative begrænsninger og systemopbygning;

JAR APU - Auxiliary Power Units (hjælpemotoranordninger) er ændret for indføre henvisninger til uddybende materiale (AMJ), som gør det lettere at forstå - og opfylde - kravene;

JAR E - Engines (motorer) er ændret for at indføre strengere krav til anslag/indsugning af fremmedlegemer og virkningerne af kompressor- og/eller akselsvigt;

JAR VLA - Very Light Aircraft (meget lette flyvemaskiner) er ændret for at understrege, at kravene ikke gælder for ultralette og mikrolette luftfartøjer;

foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Regler om Flysikkerhed (2) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II i forordning (EØF) nr. 3922/91 erstattes af bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 1996.

På Kommissionens vegne

Neil KINNOCK

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 373 af 31. 12. 1991, s. 4.

(2) Møde i Udvalget for Regler om Flysikkerhed den 2. juli 1996 i Bruxelles.

BILAG

»BILAG II

Liste over gældende forskrifter omfattende de i artikel 3 nævnte fælles tekniske krav og administrative procedurer

1. Generelt og procedurer

>TABELPOSITION>

2. Typecertificering af produkter og dele

>TABELPOSITION>