31996R2143

Kommissionens Forordning (EF) nr. 2143/96 af 7. november 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 2385/91 for så vidt angår de geografiske områder i Tyskland, hvor fårekødsproducenter, der foretager græsningsskifte, betragtes som producenter i et ugunstigt stillet område

EF-Tidende nr. L 286 af 08/11/1996 s. 0010 - 0011


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2143/96 af 7. november 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 2385/91 for så vidt angår de geografiske områder i Tyskland, hvor fårekødsproducenter, der foretager græsningsskifte, betragtes som producenter i et ugunstigt stillet område

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89 af 25. september 1989 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1589/96 (2), særlig artikel 5, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3493/90 af 27. november 1990 om almindelige regler for ydelse af præmien til fåre- og gedekødsproducenter (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 233/94 (4), særlig artikel 1 og artikel 2, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Forordning (EØF) nr. 3493/90 fastsætter bestemmelser for, hvornår landbrugere, der foretager græsningsskifte, betragtes som producenter i et ugunstigt stillet område; nævnte forordning fastsætter særlig, at der i den forbindelse kun tages hensyn til landbrugere, hvis bedrifter er beliggende i geografiske områder, der skal fastlægges på grundlag af visse kriterier efter proceduren i artikel 30 i forordning (EØF) nr. 3013/89; Kommissionens forordning (EØF) nr. 2385/91 af 6. august 1991 om gennemførelsesbestemmelser for visse særtilfælde for så vidt angår definitionen af producenter og producentsammenslutninger i fåre- og gedekødssektoren (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2569/95 (6), har fastlagt en fortegnelse over disse geografiske områder; efter en administrativ omorganisering i de nye tyske delstater er den geografiske afgrænsning af visse distrikter og deres navne blevet ændret; fortegnelsen over geografiske områder i Tyskland bør derfor tilpasses;

ændringerne forventes ikke at medføre en stigning i antallet af producenter, der foretager græsningsskifte i de pågældende områder;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fåre- og Gedekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I punkt IV. »Tyskland« i bilaget til forordning (EØF) nr. 2385/91 foretages følgende ændringer:

1) Afsnittene om Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt, Thüringen og Sachsen affattes således:

»Mecklenburg-Vorpommern (følgende Stadt- und Landkreisen)

Bad Doberan

Demmin

Güstrow

Ludwigslust

Mecklenburg-Strelitz

Nordvorpommern

Nordwestmecklenburg

Ostvorpommern

Parchim

Uecker-Randow

Sachsen-Anhalt (følgende Stadt- und Landkreisen)

Anhalt-Zerbst

Sangerhausen

Weißenfels

Ohrekreis

Jerichower Land

Halberstadt

Stendal

Salzwedel

Thüringen (følgende Stadt- und Landkreisen)

Nordhausen

Kyffhäuser Kreis

Unstrut-Hainich-Kreis

Sömmerda

Wartburg Kreis

Gotha

Weimar-Land

Ilm-Kreis

Holzlandkreis

Altenburg

Erfurt

Weimar

Sachsen (følgende Stadt- und Landkreisen)

Torgau-Oschatz

Delitzsch

Muldentalkreis

Riesa-Großenhain

Meißen-Radebeul

Sächsische Schweiz

Bautzen

Löbau-Zittau

Niederschlesischer Oberlausitzkreis

Freiberg

Chemnitzer Land

Zwickauer Land

Kamenz.«

2) I afsnittet om Niedersachsen indsættes »Landkreis Lüneburg«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 289 af 7. 10. 1989, s. 1.

(2) EFT nr. L 206 af 16. 8. 1996, s. 25.

(3) EFT nr. L 337 af 4. 12. 1990, s. 7.

(4) EFT nr. L 30 af 3. 2. 1994, s. 9.

(5) EFT nr. L 219 af 7. 8. 1991, s. 15.

(6) EFT nr. L 262 af 1. 11. 1995, s. 32.