31996R2111

Kommissionens Forordning (EF) nr. 2111/96 af 31. oktober 1996 om udstedelse af eksportlicenser uden forudfastsættelse af restitutionen for frugt og grøntsager

EF-Tidende nr. L 282 af 01/11/1996 s. 0061 - 0061


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2111/96 af 31. oktober 1996 om udstedelse af eksportlicenser uden forudfastsættelse af restitutionen for frugt og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1363/95 (2), særlig artikel 26, stk. 11, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1832/96 (3), ændret ved forordning (EF) nr. 2110/96 (4), er der fastsat vejledende mængder for udstedelse af eksportlicenser uden forudfastsættelse af restitutionen bortset fra licenser, der ansøges om i forbindelse med fødevarehjælp;

i tilfælde af overskridelse af de vejledende mængder nedsættes de mængder, der er omfattet af overskridelsen, ifølge artikel 7 i forordning (EF) nr. 1488/95 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2702/95 (6);

de oplysninger, som Kommissionen råder over i dag, viser, at de vejledende mængder, der er fastsat for indeværende periode for tomater, æbler og spisedruer, næsten eller allerede er overskredet; disse overskridelser vil sandsynligvis medføre en nedsættelse af de vejledende mængder før den følgende periode; denne nedsættelse vil skade udførsler med ansøgning om licens uden forudfastsættelse af restitutionen i den følgende periode;

for at undgå denne situation bør der ske en afvisning af ansøgningerne om licenser uden forudfastsættelse af restitutionen for tomater, æbler og spisedruer, der udføres efter den 5. november 1996 indtil udgangen af indeværende periode;

for at forhindre, at disse ansøgninger indgår i de beregninger, som Kommissionen foretager i henhold til artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1488/95, skal de ikke meddeles Kommissionen;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For tomater, æbler og spisedruer afvises ansøgningerne om de i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1488/95 omhandlede eksportlicenser uden forudfastsættelse af restitutionen, for hvilke produkternes udførselsangivelse blev antaget efter den 5. november 1996 og inden den 24. november 1996.

Uanset artikel 8 i forordning (EF) nr. 1488/95 indgår disse ansøgninger ikke i meddelelserne til Kommissionen.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 4. november 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

(2) EFT nr. L 132 af 16. 6. 1995, s. 8.

(3) EFT nr. L 243 af 24. 9. 1996, s. 17.

(4) Se side 58 i denne Tidende.

(5) EFT nr. L 145 af 29. 6. 1995, s. 68.

(6) EFT nr. L 280 af 23. 11. 1995, s. 30.