31996R1870

Kommissionens forordning (EF) nr. 1870/96 af 26. september 1996 om indstilling af fiskeri efter lodde fra fartøjer, som fører en medlemsstats flag

EF-Tidende nr. L 247 af 28/09/1996 s. 0025 - 0025


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1870/96 af 26. september 1996 om indstilling af fiskeri efter lodde fra fartøjer, som fører en medlemsstats flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), ændret ved forordning (EF) nr. 2870/95 (2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EF) nr. 3079/95 af 21. december 1995 om fordeling for 1996 af Fællesskabets fangstkvoter i grønlandske farvande (3), fastsætter kvoter for lodde i 1996;

for at overholde bestemmelserne om de kvantitative begrænsninger af fangsterne af kvoterede bestande er det nødvendigt, at Kommissionen ved en forordning fastsætter den dato, på hvilken de fangster, der er taget af fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, må antages at have opbrugt den tildelte kvote;

ifølge de oplysninger, der er meddelt til Kommissionen, har fangsterne af lodde i farvandene i ICES område V, XIV (grønlandske farvande), taget af fartøjer, som fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, nået den for 1996 tildelte kvote -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fangsterne af lodde i farvandene i ICES område V, XIV (grønlandske farvande) fra fartøjer, der fører en medlemsstats flag, eller er registreret i en medlemsstat, må antages at have opbrugt den kvote, der er tildelt Fællesskabet for 1996.

Fiskeri efter lodde i farvandene i ICES område V, XIV (grønlandske farvande) fra fartøjer, der fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, er forbudt, ligesom opbevaring om bord, omladning og landing af den ovenfor nævnte bestand, fanget i disse farvande af de nævnte fartøjer efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 1996.

På Kommissionens vegne

Emma BONINO

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 261 af 20. 10. 1993, s. 1.

(2) EFT nr. L 301 af 14. 12. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. L 330 af 30. 12. 1995, s. 64.