31996R1595

Rådets forordning (EF) nr. 1595/96 af 30. juli 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1442/88 om ydelse for produktionsårene 1988/89 til 1995/96 af præmier for endelig nedlæggelse af vinarealer

EF-Tidende nr. L 206 af 16/08/1996 s. 0036 - 0037


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1595/96 af 30. juli 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1442/88 om ydelse for produktionsårene 1988/89 til 1995/96 af præmier for endelig nedlæggelse af vinarealer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

Tilskyndelsen til endelig nedlæggelse af vinarealer ved ydelse af præmier som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 1442/88 (4) har bidraget til en sanering af vinmarkedet; der er dog stadigvæk visse marginale vinarealer tilbage, og det vil være hensigtsmæssigt at fremme nedlæggelsen heraf;

den nuværende ordning med præmier for endelig nedlæggelse af vinarealer bør forlænges, indtil reformen af den fælles markedsordning for vin er blevet vedtaget, samtidigt med at der sker en begrænsning af det areal, for hvilket der kan opnås præmie; det er desuden hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne fastlægge de regioner, hvor foranstaltningen skal finde anvendelse for at den videre anvendelse af rydningsordningen ikke griber forstyrrende ind i den produktionsmæssige og/eller økologiske ligevægt i visse regioner; denne foranstaltning gør bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1442/88 overflødige;

idet arealer til dyrkning af druesorter, der udelukkende er klassificeret som spisedruer, ikke er omfattet af forbuddet mod ny beplantning i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 822/87 (5), bør disse arealer udelukkes fra at kunne opnå præmie for endelig nedlæggelse af vinarealer;

der bør foretages visse præciseringer med hensyn til bestemmelsen om, at der ikke kan ydes præmier for endelig nedlæggelse af arealer, for hvilke der tidligere er ydet omstruktureringsstøtte -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 1442/88 foretages følgende ændringer:

1) Forordningens titel affattes således:

»Forordning (EØF) nr. 1442/88 af 24. maj 1988 om ydelse for produktionsårene 1988/89 til 1997/98 af præmier for endelig nedlæggelse af vinarealer«.

2) I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Bestemmelserne i første afsnit finder tilsvarende anvendelse i produktionsårene 1996/97 og 1997/98 på dyrkere i de af berørte medlemsstater fastlagte områder:

a) inden for en begrænsning på 25 000 hektar for hvert produktionsår efter følgende fordeling:

>TABELPOSITION>

b) bortset fra dyrkere af vinarealer tilplantet, for den pågældende administrative enhed, med druesorter, der udelukkende er klassificeret som spisedruer.

En medlemsstat kan

- ikke udpege en region

- fastsætte betingelser til udpegelse, som navnlig skal sikre den produktionsmæssige og økologiske ligevægt i de berørte regioner.«

3) I artikel 11 ændres »inden udgangen af produktionsåret 1993/94« til »tidligst den 31. juli 1998 og senest den 31. december 1999«.

4) Artikel 12 ophæves.

5) I artikel 17a, stk. 3, ændres »den 31. december 1995« til »den 15. maj 1998«.

6) I artikel 20 indsættes følgende led:

»- artikel 3, litra e), for så vidt angår støttekriteriet og den periode, hvori støtten er blevet ydet, og som ikke kan være mindre end 15 år«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 1996.

På Rådets vegne

H. COVENEY

Formand

(1) EFT nr. C 125 af 27. 4. 1996, s. 49.

(2) EFT nr. C 198 af 8. 7. 1996.

(3) EFT nr. C 204 af 15. 7. 1996, s. 57.

(4) EFT nr. L 132 af 28. 5. 1988, s. 3. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1548/95 (EFT nr. L 148 af 30. 6. 1995, s. 36).

(5) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 2. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1592/96 (se s. 31 i dette nummer af Tidende).