31996R1419

Kommissionens forordning (EF) nr. 1419/96 af 22. juli 1996 om fastsættelse af støttebeløb til privat oplagring af tiarmet blæksprutte af arten »Loligo patagonica«

EF-Tidende nr. L 182 af 23/07/1996 s. 0011 - 0011


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1419/96 af 22. juli 1996 om fastsættelse af støttebeløb til privat oplagring af tiarmet blæksprutte af arten »Loligo patagonica«

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3318/94 (2), særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

Der fastsættes ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1690/94 (3) gennemførelsesbestemmelser for forordning (EØF) nr. 3759/92 om ydelse af støtte til privat oplagring af visse fiskerivarer;

det fastsættes ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2896/94 (4), at der ved beregningen af finansieringsomkostninger i forbindelse med interventioner i form af opkøb, oplagring og afsætning skal anvendes en rentesats på 6 %;

gennemsnitsprisen for tiarmet blæksprutte af arten »Loligo patagonica« har gennem længere tid ligget under 85 % af orienteringsprisen;

der må derfor fastsættes et støttebeløb til privat oplagring af den pågældende vare;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Støtte til privat oplagring som omhandlet i artikel 16 i forordning (EØF) nr. 3759/92 ydes for de mængder af »Loligo patagonica«, der blev udbudt til salg i perioden 1. oktober-31. december 1995, op til en maksimal mængde på 3 399 t.

2. Støtten for en maksimal oplagringsperiode på 3 måneder er på 55 ECU/t nettovægt for den første måned og på 27 ECU/t nettovægt for den anden og tredje måned.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Emma BONINO

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 388 af 31. 12. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 350 af 31. 12. 1994, s. 15.

(3) EFT nr. L 179 af 13. 7. 1994, s. 4.

(4) EFT nr. L 305 af 30. 11. 1994, s. 12.