RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1256/96 af 20. juni 1996 om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. juli 1996 til 30. juni 1999 for visse landbrugsprodukter med oprindelse i udviklingslande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabet har i overensstemmelse med sit tilbud inden for De Forenede Nationers Konference om Handel og udvikling (UNCTAD) siden 1971 åbnet generelle toldpræferencer for visse landbrugsprodukter henhørende under kapitel 1 24 i den fælles toldtarif med oprindelse i udviklingslande; den indledende periode på ti år for præferenceordningens anvendelse udløb den 31. december 1980, og den anden periode på ti år udløb den 31. december 1990; Fællesskabet har imidlertid indtil nu forlænget sit arrangement i uændret form;

(2) den positive rolle, som ordningen har spillet ved at forbedre udviklingslandenes adgang til markederne i de præferencegivende lande, er velkendt og berettiger, at ordningen anvendes i endnu en periode som et supplement til andre prioriterede foranstaltninger, specielt den multilaterale liberalisering af samhandelen;

(3) Kommissionen har i sine meddelelser af 6. juli 1990 og 1. juni 1994 forelagt Rådet de retningslinjer, som den anbefaler i forbindelse med at anvende arrangementet med generelle præferencer (GSP) i en ny periode på ti år;

(4) traktaten om Den Europæiske Union har i forbindelse med Unionens udenrigspolitik givet ny impuls til Fællesskabets udviklingspolitik, idet den fastsætter, at det er et prioriteret mål, at udviklingslandene får en bæredygtig økonomisk og social udvikling, og at de harmonisk og gradvist integreres i verdensøkonomien;

(5) Fællesskabets arrangement med generelle præferencer bør på denne baggrund styrkes som et udviklingsfremmende instrument, således at det i første række tager sigte på de mest trængende lande, dvs. de fattigste lande; arrangementet bør desuden supplere WTO-instrumenterne og lette indpasningen af udviklingslandene i verdensøkonomien og det multilaterale handelssystem; derfor skal præferencerne betragtes som en overgangsordning, og de skal indrømmes i forhold til behovene og gradvis afvikles, når det skønnes, at der ikke længere er behov herfor;

(6) det nye tilbud bygger på målet om, at, for så vidt angår præferencemargenens virkninger på det potentielle omfang af præferencehandelen, skal liberaliseringsniveauet generelt være neutralt i forhold til den nuværende ordning uden at skade særlige incitamentsordninger;

(7) i det nye tilbud skal der tages hensyn til bestemte sektorers og produkters følsomhed for Fællesskabets landbrug; beskyttelsen af følsomme sektorer mod overdreven import skal udelukkende ske på grundlag af en todelt ordning med modulering af præferencetoldmargenerne og i nødstilfælde en beskyttelsesklausul;

(8) for at øge adgangen til Fællesskabets marked og forbedre de mellemudviklede eller mindst udviklede udviklingslandes faktiske udnyttelse af præferencerne bør der anvendes en gradueringsordning, hvorved de mest udviklede landes præferencemargener kan overføres til de mindst udviklede lande;

(9) gradueringsordningen bør anvendes på en rimelig og gradvis måde over for de enkelte lande og sektorer;

(10) gradueringsordningen efter sektor/land bygger på en kombination af dels et kriterium for vejning af udviklingsniveau kvantificeret med et udviklingsindeks, der omfatter det pågældende lands indkomst pr. indbygger og eksport af forarbejdede varer sammenlignet med Fællesskabets, dels et kriterium for relativ landbrugsmæssig specialisering kvantificeret med et specialiseringsindeks, der bygger på forholdet mellem et præferenceberettiget lands andel i Fællesskabets samlede import generelt og dets andel i Fællesskabets samlede import i en given sektor; en kombination af de to kriterier skal gøre det muligt på grundlag af udviklingsniveauet at modulere bruttovirkningerne af specialiseringsindekset med hensyn til, hvilke sektorer der skal udelukkes;

(11) gradueringsordningen efter sektor/land bør ligeledes anvendes over for de præferenceberettigede lande, hvis eksport af varer, der er omfattet af GSP-arrangementet i den givne sektor, overstiger en fjerdedel af alle præferenceberettigede landes eksport i samme sektor af samme varer, uanset de pågældende landes udviklingsniveau;

(12) gradueringsordningen anvendes ikke over for lande, hvis eksport til Fællesskabet af varer, der er omfattet af GSP i den givne sektor, ikke overstiger 2 % af alle præferenceberettigede landes eksport i samme sektor;

(13) referenceåret for statistik i forbindelse med anvendelsen af gradueringsordningens kriterier er 1994, for så vidt oplysninger for dette år foreligger på det tidspunkt, hvor Kommissionen udarbejder sit forslag;

(14) det forekommer rimeligt, at de mest udviklede af de præferenceberettigede lande ophører med at være omfattet af denne forordning fra 1. januar 1998 på grundlag af objektive og klart definerede kriterier, som Kommissionen fremsætter passende forslag til inden den 1. januar 1997;

(15) de lande, der har iværksat effektive programmer til bekæmpelse af produktion af og handel med narkotika, bør dog fortsat kunne få fordel af den gunstigere ordning, som de var indrømmet under det foregående arrangement; disse lande vil som hidtil være omfattet af afgiftsfritagelse, forudsat at de fortsætter deres bestræbelser for bekæmpelse af narkotika;

(16) til støtte for iværksættelsen af avancerede social- eller miljøpolitikker i visse mellemudviklede lande bør der fastsættes særlige bistandsordninger, som gør det muligt at supplere den generelle ordning under præferencearrangementet;

(17) det er nødvendigt at anspore de præferenceberettigede lande, der anmoder herom, og som endnu ikke har midlerne til at påtage sig omkostningerne herved, til at iværksætte effektive politikker med henblik på at beskytte arbejdstagernes rettigheder, bl. a. i forbindelse med anerkendelse af fagforeningsfriheden og forbud mod børnearbejde; det er ligeledes nødvendigt at indrømme en gunstigere ordning for varer fremstillet på vilkår, der er i overensstemmelse med de af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) udarbejdede standarder for området, i de lande, hvis lovgivning i det væsentlige indeholder standarder af samme art og rækkevidde, og som reelt anvender disse;

(18) det er desuden nødvendigt at anspore de præferenceberettigede lande til at iværksætte effektive miljøbeskyttelsespolitikker ved at begunstige varer og produktionsmetoder, der opfylder de internationalt anerkendte standarder, og som kan fremme virkeliggørelsen af målene i de internationale konventioner på miljøområdet og for Agenda 21; med henblik herpå er det hensigtsmæssigt i første omgang at tilbyde en særlig, mere favorabel ordning for varer, som er i overensstemmelse med de internationale normer på området;

(19) disse særlige ansporende ordninger består i en supplerende præferencemargen til basispræferencemargenen; omfanget og de nærmere gennemførelsessvilkår for denne supplerende præferencemargen vil blive fastlagt af Rådet i 1997 på forslag af Kommissionen og på basis af en gennem af resultaterne af drøftelserne i internationale fora om forholdet mellem henholdsvis handel og arbejdstagerrettigheder og mellem handel og miljø;

(20) det kan under visse særlige omstændigheder være berettiget at foretage en midlertidig, fuldstændig eller delvis tilbagetrækning af fordelene under arrangementet; det gælder i forbindelse med enhver form for slavearbejde, eksport af varer fremstillet i fængsler eller utilstrækkelig kontrol med eksport og forsendelse af narkotika og hvidvaskning af penge, og i de tilfælde, hvor Fællesskabet forskelsbehandles i de præferenceberettigede landes lovgivning, eller ved manglende anvendelse af metoderne for det administrative samarbejde, der skal sikre, at arrangementet gennemføres korrekt; det gælder ligeledes ved manglende overholdelse af forpligtelser indgået under Uruguay-runden med hensyn til virkeliggørelsen af målene om markedsadgang;

(21) forud for midlertidig tilbagetrækning skal der gennemføres en procedure, hvorunder alle de berørte parter får mulighed for at fremføre deres synspunkter;

(22) når en sådan procedure er afsluttet, skal afgørelsen om den omhandlede midlertidige tilbagetrækning træffes under hensyn til helheden af forbindelserne med det pågældende præferenceberettigede land; Fællesskabets interesser kan i visse tilfælde bedre tilgodeses, hvis Rådet vurderer disse forbindelser, der vil kunne omfatte andre end rent handelsrelaterede forhold; Rådet bør derfor forbeholde sig retten til at beslutte, om et land ikke længere skal være omfattet af arrangementet som helhed eller for en bestemt sektor;

(23) det er ikke hensigtsmæssigt at lade arrangementets fordele omfatte varer, der er genstand for en antidumping- eller antisubsidieforanstaltning, eftersom der ved en sådan foranstaltning ikke tages hensyn til virkningerne af præferenceordningen;

(24) de præferencetoldsatser, der skal anvendes i henhold til denne forordning, bør som hovedregel beregnes på grundlag af den bundne toldsats i den fælles toldtarif for de pågældende varer; de bør imidlertid beregnes på grundlag af den autonome toldsats, når der for de pågældende varer ikke findes nogen bunden sats, eller når den autonome sats er lavere end den bundne;

(25) de samme beregningsmetoder vil kunne anvendes på værditoldsatser samt på en behandling af de minimums- og maksimumstoldsatser, som er fastsat i den fælles toldtarif; denne toldnedsættelse påvirker ikke opkrævningen af afgifter, som er fastsat i forbindelse med den fælles landbrugspolitik såsom de specifikke landbrugsafgifter, der tillægges værditolden, eller afgifter, som ikke er toldafgifter ifølge artikel 20, stk. 3, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (4);

(26) for at give de økonomiske beslutningstagere en overgangsperiode til at tilpasse sig den nye situation, bør den faktiske ibrugtagning af mekanismerne i det nye arrangement for landbrugsprodukter udsættes til den 1. januar 1997; derfor bør bestemmelserne om det nuværende arrangement for landbrugsvarer i Rådets forordning (EF) nr. 3058/95 (5) anvendes tilsvarende for perioden den 1. juli til den 31. december 1996 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres et fællesskabsarrangement med generelle toldpræferencer bestående af en generel ordning og særlige ansporende ordninger for perioden fra den 1. januar 1997 til den 30. juni 1999 på grundlag af de betingelser og bestemmelser, der er fastlagt i denne forordning.

2. Denne forordning finder anvendelse på de varer henhørende under kapitel 1 24 i den fælles toldtarif, der er opført i bilag I, og på de i artikel 3 anførte betingelser på de varer, der er opført i bilag VI.

3. Den i stk. 1 omhandlede ordning gælder kun for lande og territorier, der er opført i bilag III.

4. Fordelene i forbindelse med en af præferenceordningerne i henhold til denne forordning kan kun indrømmes, hvis definitionen af varers oprindelse, som fastlægges efter proceduren i artikel 249 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, er overholdt.

AFSNIT I Den generelle ordning

Artikel 2

1. Præferencetolden for de varer, der er opført i del 1 i bilag I, er lig med 85 % af den fælles toldtarifs toldsats for den pågældende vare, jf. dog artikel 7 og 8.

2. Præferencetolden for de varer, der er opført i del 2 i bilag I, er lig med 70 % af den fælles toldtarifs toldsats for den pågældende vare, jf. dog artikel 7 og 8.

3. Præferencetolden for de varer, der er opført i del 3 i bilag I, er lig med 35 % af den fælles toldtarifs toldsats for den pågældende vare, jf. dog artikel 7 og 8.

4. Den fælles toldtarifs toldsatser suspenderes fuldstændigt for de varer, der er opført i del 4 i bilag I.

Artikel 3

1. Den fælles toldtarifs toldsatser suspenderes fuldstændigt for de varer, der er opført i bilag I og VI, for så vidt angår de mindst udviklede lande, som er opført i bilag IV.

2. Toldsatserne suspenderes også fuldstændig for de lande, som er opført i bilag V, for de varer, som er angivet i bilag VI, undtagen for de varer, der er markeret med en asterisk, uden at dette i øvrigt berører proceduren i artikel 17, stk. 3.

Artikel 4

1. Der indføres en gradueringsordning.

2. Gradueringsordningen finder anvendelse på de lande og sektorer, der er opført i del 1 i bilag II, og som opfylder kriterierne i del 2 i bilag II.

3. Med forbehold af artikel 5 8 nedsættes den præferencemargen, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 2 for import af varer med oprindelse i de lande og i de sektorer, der er nævnt i denne artikels stk. 2, med:

- 50 % den 1. januar 1997

- 100 % den 1. januar 1999.

Artikel 5

1. Gradueringsordningen finder ligeledes anvendelse på de lande, hvis eksport til Fællesskabet af varer, der er omfattet af GSP-arrangementet i den givne sektor, overstiger en fjerdedel af alle præferenceberettigede landes eksport til Fællesskabet i samme sektor. For disse lande og i disse sektorer afskaffes den præferencemargen, der fremkommer ved anvendelse af artikel 2, den 1. januar 1997.

2. Gradueringsordningen finder ikke anvendelse på lande, hvis eksport til Fællesskabet af varer, der er omfattet af GSP-arrangementet i den givne sektor, ikke overstiger 2 % af alle præferenceberettigede landes eksport til Fællesskabet i samme sektor.

Artikel 6

De mest udviklede præferenceberettigede lande udelukkes fra denne forordning fra den 1. januar 1998 på grundlag af objektive og klart definerede kriterier, som Kommissionen fremsætter passende forslag til inden den 1. januar 1997.

AFSNIT II Særlige ansporende ordninger

Artikel 7

1. Fra 1. januar 1998 kan der indrømmes særlige ansporende ordninger i form af yderligere præferencer til de præferenceberettigede lande, som fremsætter skriftlig anmodning herom, og som godtgør, at de har vedtaget og reelt anvender interne retsforskrifter, der indbefatter indholdet af standarderne i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 87 og 98 vedrørende anvendelse af principperne om ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og ILO's konvention nr. 138 vedrørende mindstealderen for adgang til beskæftigelse.

2. Rådet vil med henblik herpå i 1997 foretage en revision på grundlag af en beretning fra Kommissionen vedrørende resultaterne af de analyser, der foretages i internationale fora såsom ILO, WTO og OECD, af forholdet mellem handelen og arbejdstagernes rettigheder.

3. I lyset af denne revision og på grundlag af internationalt accepterede, objektive og reelt anvendte kriterier forelægger Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om omfanget af og de nærmere vilkår for gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede særlige ansporende ordninger.

Artikel 8

1. Fra 1. januar 1998 kan der indrømmes særlige ansporende ordninger i form af yderligere præferencer til de præferenceberettigede lande, som fremsætter skriftlig anmodning herom, og som godtgør, at de har vedtaget og reelt anvender interne retsforskrifter, der indbefatter indholdet af gældende internationale miljøstandarder i landbrugssektoren.

2. Rådet vil med henblik herpå i 1997 foretage en revision på grundlag af en beretning fra Kommissionen vedrørende resultaterne af de analyser, der foretages i internationale fora såsom WTO og OECD, af forholdet mellem handelen og miljøet.

3. I lyset af denne revision og på grundlag af internationalt accepterede, objektive og reelt anvendte kriterier forelægger Kommissionen Rådet et forslag til afgørelse om omfanget af og de nærmere vilkår for gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede særlige ansporende ordninger.

AFSNIT III Tilfælde, hvor der foretages midlertidig, fuldstændig eller delvis tilbagetrækning af arrangementet med generelle præferencer

Artikel 9

1. De i denne forordning fastsatte ordninger kan til enhver tid tilbagetrækkes midlertidigt, fuldstændigt eller delvist, i følgende tilfælde:

- alle former for slavearbejde som defineret i Genève-konventionerne af 25. september 1926 og 7. september 1956 og Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner nr. 29 og 105

- eksport af varer fremstillet i fængsler

- utilstrækkelig kontrol i forbindelse med eksport og forsendelse af narkotika (ulovlige produkter og prækursorer) og tilsidesættelse af internationale konventioner om hvidvaskning af penge

- svig og manglende administrativt samarbejde med henblik på kontrol af oprindelsescertifikater formular A eller situationer, som er til hinder for, at dette samarbejde kan fungere tilfredsstillende

- illoyal handelspraksis fra et præferenceberettiget lands side, herunder forskelsbehandling af Fællesskabet og manglende overholdelse af forpligtelser indgået under Uruguay-runden med hensyn til virkeliggørelsen af målene om markedsadgang

- åbenbar tilsidesættelse af målene i internationale konventioner om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer, som f. eks. NAFO, NEAFC, ICCAT og NASCO.

2. Den midlertidige tilbagetrækning sker ikke automatisk, men foretages efter den procedure, der er fastlagt i nedenstående artikler, herunder artikel 12, stk. 3.

Artikel 10

1. Kommissionen skal underrettes om de i artikel 9 omhandlede tilfælde, som vil kunne gøre det nødvendigt at anvende midlertidig tilbagetrækning, af medlemsstaterne samt af enhver fysisk eller juridisk person og enhver sammenslutning, der ikke har status som juridisk person, som kan fremføre bevis for en interesse i, at der træffes foranstaltning med henblik på midlertidig tilbagetrækning. Kommissionen videregiver straks disse oplysninger til samtlige medlemsstater.

2. Der kan indledes konsultationer på enten en medlemsstats eller Kommissionens anmodning. De skal finde sted inden otte arbejdsdage efter Kommissionens modtagelse af den i stk. 1 omhandlede underretning, og under alle omstændigheder før der indføres nogen form for tilbagetrækning fra Fællesskabets side.

3. Konsultationerne afholdes i det i artikel 17 omhandlede udvalg, der træder sammen efter indkaldelse fra formanden og hurtigst muligt meddeler medlemsstaterne alle relevante oplysninger.

4. Konsultationerne vedrører især en analyse af de i artikel 9 omhandlede betingelser og de foranstaltninger, som eventuelt bør træffes.

Artikel 11

1. Såfremt det efter de i artikel 10 omhandlede konsultationer står klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige iværksættelsen af en undersøgelse, skal Kommissionen:

a) i De Europæiske Fællesskabers Tidende give meddelelse om iværksættelsen af en undersøgelse og underrette det berørte land herom; meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere angives der en frist, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan fremføre deres synspunkter

b) indlede undersøgelsen for et tidsrum af et år eller mindre i samarbejde med medlemsstaterne og i samråd med det i artikel 17 omhandlede udvalg; undersøgelsens varighed kan om nødvendigt forlænges efter samme procedure.

2. Kommissionen søger at indhente alle de oplysninger, som den skønner nødvendige, og såfremt den efter samråd med det i artikel 17 omhandlede udvalg skønner det hensigtsmæssigt, kontrollerer den disse oplysninger hos de erhvervsdrivende og de kompetente myndigheder i det berørte præferenceberettigede land. Kommissionen kan i den forbindelse udsende sine egne eksperter på stedet med henblik på at efterprøve de i artikel 10, stk. 1, omhandlede personers påstande. Kommissionen giver de kompetente myndigheder i det berørte land alle muligheder for at yde det samarbejde, der er nødvendigt for en tilfredsstillende gennemførelse af undersøgelserne.

3. Kommissionen kan ligeledes bistås i dette arbejde af personer i den medlemsstats tjeneste, på hvis område der eventuelt vil skulle gennemføres kontrol, såfremt den pågældende medlemsstat har fremsat ønske herom.

4. Kommissionen kan høre de berørte parter. Disse skal høres, når de skriftligt har anmodet herom inden for den frist, der er fastsat i den i De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggjorte meddelelse, og har godtgjort, at de faktisk vil blive berørt af resultaterne af undersøgelsen, og at der er særlige årsager til at høre dem mundtligt.

5. Såfremt de oplysninger, Kommissionen anmoder om, ikke gives inden for en rimelig frist, eller undersøgelsen i væsentlig grad hindres, kan der drages konklusioner på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Artikel 12

1. Når den i artikel 11 omhandlede undersøgelse er afsluttet, forelægger Kommissionen en rapport om resultaterne heraf for det udvalg, der er omhandlet i artikel 17.

2. Såfremt Kommissionen ikke finder det nødvendigt at foranstalte midlertidig tilbagetrækning, offentliggør den efter samråd med udvalget i De Europæiske Fællesskabers Tidende en meddelelse om undersøgelsens afslutning, hvori den redegør for sine væsentligste konklusioner.

3. Såfremt Kommissionen finder det nødvendigt at foranstalte midlertidig tilbagetrækning, forelægger den et passende forslag for Rådet, der træffer afgørelse herom med kvalificeret flertal.

Artikel 13

Der indrømmes præference for varer, som er genstand for antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (6) og (EF) nr. 3284/94 (7), medmindre det fastslås, at de pågældende foranstaltninger er baseret på den skade, der er forvoldt, og på priser, hvori der ikke er taget hensyn til den toldpræferenceordning, der er indrømmet det pågældende land. Med henblik herpå offentliggør Kommissionen i en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende listen over de varer og lande, for hvilke præferencen ikke indrømmes.

Artikel 14

1. Såfremt en vare med oprindelse i et af de lande eller territorier, der er opført i bilag III, indføres på vilkår, der giver eller truer med at give alvorlige vanskeligheder for Fællesskabets producenter af lignende eller direkte konkurrerende varer, kan toldsatserne i den fælles toldtarif efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens initiativ til enhver tid genindføres for den pågældende vare.

2. Kommissionen offentliggør en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledningen af en undersøgelse. Meddelelsen skal indeholde et sammendrag af de modtagne oplysninger og præcisere, at alle relevante oplysninger skal meddeles Kommissionen; endvidere angives der en frist, inden for hvilken de berørte parter skriftligt kan redegøre for deres synspunkter.

3. Kommissionen tager i sin undersøgelse af, hvorvidt der foreligger alvorlige vanskeligheder, navnlig hensyn til elementerne i bilag VII, i det omfang oplysninger herom er tilgængelige.

4. Kommissionen træffer afgørelse om at genindføre den fælles toldtarifs toldsatser inden for en frist på 30 arbejdsdage efter samråd med det i artikel 17 omhandlede udvalg. Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet inden for en frist på ti dage. I så tilfælde kan Rådet med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for en frist på 30 dage.

5. De berørte præferenceberettigede lande underrettes om sådanne foranstaltninger, før disse træder i kraft.

6. Når det som følge af usædvanlige omstændigheder, der kræver øjeblikkelig indgriben, er umuligt at give underretning eller foretage undersøgelse, kan Kommissionen efter at have underrettet medlemsstaterne træffe enhver strengt nødvendig, forebyggende foranstaltning, der opfylder betingelserne i stk. 1, for at imødegå situationen.

7. Denne artikel berører ikke anvendelsen af beskyttelsesklausuler der vedtages som led i den fælles landbrugspolitik i henhold til traktatens artikel 43, eller bestemmelser, der vedtages som led i den fælles handelspolitik i henhold til traktatens artikel 113, samt andre beskyttelsesklausuler, der eventuelt vil kunne bringes i anvendelse.

AFSNIT IV Almindelige bestemmelser

Artikel 15

1. Præferencetoldsatserne, der beregnes i henhold til bestemmelserne i denne forordning, fastlægges ved afrunding ved at lade den anden decimal falde bort, jf. dog stk. 2.

2. Når fastlæggelsen af præferencetoldsatser i overensstemmelse med stk. 1 giver satser på 0,5 % eller derunder, ligestilles den pågældende præferencetold med afgiftsfritagelse.

3. Tilpasninger af bilag I, II og VI, som bliver nødvendige på grund af ændringer i den kombinerede nomenklatur, vedtages efter den procedure, der er fastlagt i artikel 18.

Artikel 16

1. Senest seks uger efter udløbet af hvert kvartal tilsender medlemsstaterne De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor deres statistiske oplysninger vedrørende de varer, der er overgået til fri omsætning i løbet af referencekvartalet inden for toldpræferencerne i denne forordning. Disse oplysninger, der gives efter koden i den kombinerede nomenklatur og, i givet fald, i Taric, skal efter oprindelsesland angive værdi, mængde og eventuelt nødvendige supplerende enheder i henhold til definitionerne i forordning (EF) nr. 1172/95 (8) og (EF) nr. 840/96 (9).

2. På Kommissionens anmodning sender medlemsstaterne senest den ellevte dag i hver måned Kommissionen de nærmere enkeltheder vedrørende de varemængder, for hvilke dette arrangement er indrømmet i de foregående måneder. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder snævert for at sikre, at denne bestemmelse overholdes.

Artikel 17

1. Udvalget til forvaltning af generelle præferencer, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 3281/94 af 19. december 1994 om anvendelse af et flerårigt arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1995 1998 for visse industrivarer med oprindelse i udviklingslande (10), herefter benævnt »udvalget«, kan undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, som rejses af formanden, enten på dennes initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

2. Det undersøger på grundlag af en årsberetning fra Kommissionen, i hvilket omfang princippet om neutralitet i denne ordnings virkninger er blevet overholdt, og alle eventuelle foranstaltninger, som Kommissionen måtte overveje, enten efter proceduren i artikel 18 eller ved forelæggelse af et forslag for Rådet, for at sikre, at dette princip overholdes fuldt ud.

3. Det undersøger ligeledes på grundlag af en årsberetning fra Kommissionen, hvilke virkninger de særlige narkotikaordninger har haft, herunder hvilke fremskridt de i bilag V opførte lande har gjort med hensyn til bekæmpelse af narkotika, samt eventuelle foranstaltninger til hel eller delvis suspension af fordelen i henhold til artikel 3, som Kommissionen efter proceduren i artikel 18 og efter høring af det berørte præferenceland måtte overveje at træffe i tilfælde af, at disse fremskridt er utilstrækkelige.

Artikel 18

1. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningen.

2. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal vedtages. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

c) Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

AFSNIT V Overgangsbestemmelse

Artikel 19

1. Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1996.

2. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 3058/95 anvendes tilsvarende for perioden 1. juli til 31. december 1996.

3. Arrangementet i artikel 1 anvendes fra den 1. januar 1997 til den 30. juni 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 1996.

På Rådets vegne

P. BERSANI

Formand

(1) EFT nr. C 163 af 6. 6. 1996, s.1.

(2) Udtalelse afgivet den 9. maj 1996 (EFT nr. C 152 af 27. 5. 1996).

(3) Udtalelse afgivet den 24. april 1996 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT nr. L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.

(5) EFT nr. L 326 af 30. 12. 1995, s. 10.

(6) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT nr. L 56 af 6. 3. 1996, s. 1).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 3284/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT nr. L 349 af 31. 12.1994, s. 22). Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1252/95 (EFT nr. L 122 af 2. 6. 1995, s. 2).

(8) EFT nr. L 118 af 25. 5. 1995, s. 10.

(9) EFT nr. L 114 af 8. 5. 1996, s. 7.

(10) EFT nr. L 348 af 31. 12. 1994, s. 1. Forordningen er ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2948/95 (EFT nr. L 308 af 21. 12. 1995, s. 32).

BILAG I (1) (2)

Følsomhedskategorier

Uanset bestemmelsenne for anvendelse af den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningen inden for rammerne af dette bilag fastlægges på grundlag af KN-kodernes anvendelsesområde. I de tilfælde, hvor der er anført ex KN-koder, fastlægges præferenceordningen ved anvendelse af KN-koden og den dertil svarende varebeskrivelse tilsammen.

DEL 1

>TABELPOSITION>

DEL 3

>TABELPOSITION>

DEL 4

>TABELPOSITION>

BILAG II

DEL 1

>TABELPOSITION>

DEL 2

Metode for bestemmelse af de i artikel 4 omhandlede lande og sektorer

I. Klassificering af de begunstigede lande efter deres udviklingsindeks

Udviklingsindekset fastsætter for hvert land et globalt industriudviklingsniveau sammenlignet med Den Europæiske Unions udviklingsniveau. Indekset består af en kombination af indkomsten pr. indbygger og omfanget af eksporten af forarbejdede varer således udtrykt:

>NUM>{log[Yi/POPi)/(Yue/POPue)]+log[Xi/Xue]}

>DEN>2

hvor Yi er lig indkomsten i det pågældende begunstigede land

hvor Yue er lig indkomsten i Den Europæiske Union

hvor POPi er lig befolkningen i det pågældende begunstigede land

hvor POPue er lig befolkningen i Den Europæiske Union

hvor Xi er lig værdien af det pågældende begunstigede lands eksport af forarbejdede varer

hvor Xue er lig værdien af Den Europæiske Unions eksport af forarbejdede varer

Hvis indekset efter denne formel er lig 0, anses et lands industriudvikling at være identisk med Den Europæiske Unions.

De benyttede statistiske kilder er Verdensbanken (Rapport om udviklingen i verden 1993), hvad angår indkomst og befolkning, og UNCTAD (Statistisk håndbog for verdenshandel og udvikling 1992), hvad angår eksporten af forarbejdede varer.

II. Klassificering af de begunstigede lande efter deres relative specialiseringsindeks efter sektor

Specialiseringsindekset for hvert begunstiget land udgøres af forholdet mellem dels andelen af importen i en given sektor fra det pågældende land af den samlede import i Fællesskabet i denne sektor, dels nævnte imports andel af Fællesskabets import i alle industrisektorer.

III Sammenlægning af udviklings- og specialiseringsindekserne

Sammenlægningen af de to indekser bestemmer for hvert land de i artikel 4 omhandlede sektorer.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på over minus 1, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 4 finder anvendelse, 1.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på mellem minus 1 og minus 1,23, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 4 finder anvendelse, 1,5.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på mellem minus 1,23 og minus 1,70, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 4 finder anvendelse, 5.

For de begunstigede lande, hvis udviklingsindeks er på mellem minus 1,70 og minus 2, er det specialiseringsindeks, over hvilket artikel 4 finder anvendelse, 7.

Artikel 4 finder ikke anvendelse på lande, hvis udviklingsindeks er på under minus 2.

BILAG III

Liste over lande og territorier, der er omfattet af generelle toldpræferencer (1)

A. SELVSTÆNDIGE LANDE

070 Albanien

072 Ukraine

073 Hviderusland

074 Moldova

075 Rusland

076 Georgien

077 Armenien

078 Aserbajdsjan

079 Kasakhstan

080 Turkmenistan

081 Usbekistan

082 Tadsjikistan

083 Kirgisistan

091 Slovenien

092 Kroatien

093 Bosnien-Hercegovina

204 Marokko

208 Algeriet

212 Tunesien

216 Libyen

220 Egypten

224 Sudan (2)

228 Mauretanien (3)

232 Mali (4)

236 Burkina Faso (5)

240 Niger (6)

244 Tchad (7)

247 Kap Verde (8)

248 Senegal

252 Gambia (9)

257 Guinea-Bissau (10)

260 Guinea (11)

264 Sierra Leone (12)

268 Liberia (13)

272 Elfenbenskysten

276 Ghana

280 Togo (14)

284 Benin (15)

288 Nigeria

302 Cameroun

306 Den Centralafrikanske Republik (16)

310 Ækvatorialguinea (17)

311 São Tomé og Principe (18)

314 Gabon

318 Folkerepublikken Congo

322 Zaire (19)

324 Rwanda (20)

328 Burundi (21)

330 Angola (22)

334 Etiopien (23)

336 Eritrea (24)

338 Djibouti (25)

342 Somalia (26)

346 Kenya

350 Uganda (27)

352 Tanzania (28)

355 Seychellerne og tilhørende områder

366 Mozambique (29)

370 Madagaskar (30)

373 Mauritius

375 Comorerne (31)

378 Zambia (32)

382 Zimbabwe

386 Malawi (33)

388 Sydafrika

389 Namibia

391 Botswana (34)

393 Swaziland

395 Lesotho (35)

412 Mexico

416 Guatemala (36)

421 Belize

424 Honduras (37)

428 El Salvador (38)

432 Nicaragua (39)

436 Costa Rica (40)

442 Panama (41)

448 Cuba

449 St. Cristopher og Nevis

452 Haiti (42)

453 Bahamas

456 Den Dominikanske Republik

459 Antigua og Barbuda

460 Dominica

464 Jamaica

465 St. Lucia

467 St. Vincent

469 Barbados

472 Trinidad og Tobago

473 Grenada

480 Colombia (43)

484 Venezuela (44)

488 Guyana

492 Surinam

500 Ecuador (45)

504 Peru (46)

508 Brasilien

512 Chile

516 Bolivia (47)

520 Paraguay

524 Uruguay

528 Argentina

600 Cypern

604 Libanon

608 Syrien

612 Irak

616 Iran

628 Jordan

632 Saudi-Arabien

636 Kuwait

640 Bahrain

644 Qatar

647 De Forenede Arabiske Emirater

649 Oman

653 Yemen (48)

660 Afghanistan (49)

662 Pakistan

664 Indien

666 Bangladesh (50)

667 Maldiverne (51)

669 Sri Lanka

672 Nepal (52)

675 Bhutan (53)

676 Burma (Myanmar) (54)

680 Thailand

684 Laos (55)

690 Vietnam

696 Cambodia (56)

700 Indonesien

701 Malaysia

703 Brunei Darussalam

706 Singapore

708 Filippinerne

716 Mongoliet

720 Kina

728 Sydkorea

801 Papua-Ny Guinea

803 Nauru

806 Salomonøerne (57)

807 Tuvalu (58)

812 Kiribati (59)

815 Fiji

816 Vanuatu (60)

817 Tonga (61)

819 Vestsamoa (62)

823 Sammenslutningen af Mikronesiske Stater (63)

824 Republikken Marshalløerne

825 Palau

B. LANDE OG TERRITORIER

der hører under, administreres af, eller hvis udenrigsforhold helt eller delvis varetages af medlemsstater af Fællesskabet eller tredjelande

044 Gibraltar

329 St. Helena og tilhørende områder

357 Britiske områder i Det Indiske Ocean

377 Mayotte

406 Grønland

408 St. Pierre og Miquelon

413 Bermuda

446 Anguilla

454 Turks- og Caicosøerne

457 De Amerikanske Jomfruøer

463 Caymanøerne

468 De Britiske Jomfruøer

470 Montserrat

474 Aruba

478 Nederlandske Antiller

529 Falklandsøerne

740 Hongkong

743 Macao

802 Australsk Oceanien (Christmasøen, Cocosøerne (Keeling), Heard- og McDonaldøerne, Norfolk)

809 Ny Caledonien og tilhørende områder

810 Amerikansk Oceanien (64)

811 Wallis og Futuna

813 Pitcairnøerne

814 New Zealandsk Oceanien (Cookøerne, Niue og Tokelauøerne)

822 Fransk Polynesien

890 Polarområder (franske dele af Sydpolarområdet, australske dele af sydpolarområdet, britiske dele af sydpolarområdet, øerne Sydgeorgien og Syd Sandwich).

Bemærkning: Der kan senere blive tale om ændring af ovenstående lister på grund af forandringer i landes eller territoriers internationale status.

C. ANDRE OMFATTEDE OMRÅDER

096 Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens.

(1) Kodenummeret, der står foran benævnelsen på hvert af ovenstående lande og territorier, er kodenummeret i geonomenklaturen (forordning (EF) nr. 68/96 (EFT nr. L 14 af 19. 1. 1996, s. 6)).

(2) Dette land er også nævnt i bilag IV.

(3) Dette land er også nævnt i bilag V.

(4) Amerikansk Oceanien omfatter Amerikansk Samoa, Guam samt mindre øer fjernt fra De Forenede Stater (Baker, Howland, Jarvis, Johnston, Kingman Reef, Midway, Navassa, Palmyra og Wake) (EFT nr. L 14 af 19. 1. 1996, s. 6).

BILAG IV

Liste over de mindst udviklede omfattede lande og territorier

224 Sudan

228 Mauretanien

232 Mali

236 Burkina Faso

240 Niger

244 Tchad

247 Kap Verde

252 Gambia

257 Guinea-Bissau

260 Guinea

264 Sierra Leone

268 Liberia

280 Togo

284 Benin

306 Den Centralafrikanske Republik

310 Ækvatorialguinea

311 São Tomé og Principe

322 Zaire

324 Rwanda

328 Burundi

330 Angola

334 Etiopien

336 Eritrea

338 Djibouti

342 Somalia

350 Uganda

252 Tanzania

366 Mozambique

370 Madagaskar

375 Comorerne

378 Zambia

386 Malawi

391 Botswana

395 Lesotho

452 Haiti

653 Yemen

660 Afghanistan

666 Bangladesh

667 Maldiverne

672 Nepal

675 Bhutan

676 Burma (Myanmar)

684 Laos

696 Cambodia

806 Salomonøerne

807 Tuvalu

812 Kiribati

816 Vanuatu

817 Tonga

819 Vestsamoa

BILAG V

Liste over de i artikel 3, stk. 2, omhandlede lande

Andesgruppen

480 Colombia

484 Venezuela

500 Ecuador

504 Peru

516 Bolivia

Det Mellemamerikanske Fællesmarked

416 Guatemala

424 Honduras

428 El Salvador

432 Nicaragua

436 Costa Rica

442 Panama

BILAG VI (1)

Liste over de varer, der er nævnt i artikel 3

Uanset de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningen inden for rammerne af dette bilag fastlægges på grundlag af KN-kodernes anvendelsesområde. I de tilfælde, hvor der er anført ex KN-koder, fastlægges præferenceordningen ved anvendelse af KN-koden og den dertil svarende varebeskrivelse tilsammen.

De landbrugsprodukter, der under den fælles toldordning nyder toldfritagelse eller midlertidig fuldstændig suspension af tolden ifølge den fælles toldtarif, er kun opført på listen for fuldstændighedens skyld.

>TABELPOSITION>

BILAG VII

Elementer, der skal tages i betragtning i forbindelse med artikel 14, stk. 3

- Nedgangen i fællesskabsproducenternes markedsandel

- Nedgangen i deres produktion

- Forøgelse af deres lagerbeholdning

- Lukning af produktionsanlæg

- Konkurser

- Ringe rentabilitet

- Ringe kapacitetsudnyttelse

- Beskæftigelsen

- Handelen

- Priserne