31996R1226

Kommissionens forordning (EF) nr. 1226/96 af 28. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 865/90 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige importordning for sorghum og hirse med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de oversøiske lande og territorier (OLT)

EF-Tidende nr. L 161 af 29/06/1996 s. 0073 - 0074


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1226/96 af 28. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 865/90 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige importordning for sorghum og hirse med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de oversøiske lande og territorier (OLT)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelsen af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (1), ændret ved forordning (EF) nr. 1193/96 (2), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

For at tage hensyn til den kornimportordning, som følger af den landbrugsaftale, der blev indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, er det nødvendigt at vedtage overgangsforanstaltninger for at tilpasse præferenceindrømmelserne i form af fritagelse for importafgiften for visse kornprodukter fra AVS og OLT;

den periode, hvor der skal træffes overgangsforanstaltninger, er blevet forlænget indtil den 30. juni 1997 ved forordning (EF) nr. 1193/96 om forlængelse af den periode, hvor de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelse af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, kan træffes; indtil Rådet vedtager definitive foranstaltninger, bør foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 865/90 forlænges indtil den 30. juni 1997;

i Kommissionens forordning (EØF) nr. 865/90 (3), ændret ved forordning (EF) nr. 1420/95 (4), er det fastsat gennemførelsesbestemmelser for indførsel af kontingenterne af sorghum og hirse på præferencevilkår med nedsættelse af importafgiften;

da afgifterne er blevet erstattet med told, og forudfastsættelsen af importbelastningen er blevet afskaffet fra den 1. juli 1995, er det nødvendigt at forlænge tilpasningen som en overgangsforanstaltning af disse bestemmelser;

toldsatserne i den fælles toldtarif er for nævnte kontingenter de toldsatser, der gælder på dagen for antagelsen af indførselsangivelsen med henblik på overgang til fri omsætning;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 1996/1997 foretages følgende ændringer i forordning (EØF) nr. 865/90:

1) Ordet »importafgift« erstattes med »told«, hver gang det forekommer.

2) Sidste punktum i litra b) i artikel 2 og i artikel 4 udgår.

3) Artikel 3, litra b), affattes således:

»b) i rubrik 8 alt efter tilfældet oplysningen »AVS« eller »OLT«.

Licensen forpligter til at indføre fra nævnte lande. Importtolden hverken forhøjes eller justeres.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1996 til den 30. juni 1997.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

(2) Se side 1 i denne Tidende.

(3) EFT nr. L 90 af 5. 4. 1990, s. 16.

(4) EFT nr. L 141 af 24. 6. 1995, s. 9.