31996R1088

Rådets forordning (EF) nr. 1088/96 af 10. juni 1996 om ændring af forordning (EF) nr. 3074/95 om fastsættelse for 1996 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder

EF-Tidende nr. L 144 af 18/06/1996 s. 0001 - 0002


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1088/96 af 10. juni 1996 om ændring af forordning (EF) nr. 3074/95 om fastsættelse for 1996 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (1), særlig artikel 8, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter artikel 8, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3760/92 skal Rådet fastsætte den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for hvert fiskeri eller hver fiskerigruppe;

ved forordning (EF) nr. 3074/95 (2) er der fastsat TAC for 1996 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande og visse betingelser for fiskeri af disse TAC;

på grund af den positive udvikling i brislingebestanden i Skagerrak og Kattegat vil en rentabel udnyttelse af de fiskerimuligheder, som Den Europæiske Union har fået tildelt for 1996, kræve fiskeri med en mindstmaskestørrelse på 16 mm;

ordningen for forvaltning af nordsøsild skal revideres i 1996 med henblik på vedtagelse i 1997;

det ville være uøkonomisk for Fællesskabets fiskere i interimsperioden at anskaffe sig net med andre maskestørrelser, end dem de for tiden har tilladelse til at bruge;

forordning (EF) nr. 3074/95 bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 3074/95 erstattes skemaet vedrørende brisling, område IIIa, med skemaet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 10. juni 1996.

På Rådets vegne

M. PINTO

Formand

(1) EFT nr. L 389 af 31. 12. 1992, s. 1.

(2) EFT nr. L 330 af 30. 12. 1995, s. 1.

BILAG

>TABELPOSITION>