RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 515/96 af 25. marts 1996 om ophævelse af forordning (EF) nr. 2674/94 om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger på importen af furazolidon med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik
EF-Tidende nr. L 077 af 27/03/1996 s. 0001 - 0002
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 515/96 af 25. marts 1996 om ophævelse af forordning (EF) nr. 2674/94 om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger på importen af furazolidon med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 23, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (2), under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultation i Det Rådgivende Udvalg, og ud fra følgende betragtninger: A. Tidligere procedure (1) Ved forordning (EF) nr. 2674/94 (3) indførte Rådet endelig antidumpingtold på importen af furazolidon med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik på grundlag af en klage, der var indgivet af Orphahell BV, som er den eneste producent i Fællesskabet af den pågældende vare. B. Forbud mod den pågældende vare, ophævelse af gældende foranstaltninger (2) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1442/95 af 26. juni 1995 om ændring af bilag I, II, III og IV til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (4) indførtes der forbud mod anvendelsen af den pågældende vare i animalske levnedsmidler i hele Fællesskabet. (3) Klageren underrettede som følge heraf Kommissionen om, at det var besluttet at indstille produktionen af furazolidon. Der er derfor ikke længere nogen grund til at opretholde forordning (EF) nr. 2674/94, når produktionen af furazolidon i Fællesskabet er indstillet, og der er indført forbud mod salg og import af den pågældende vare. C. Ophævelse af antidumpingtold (4) I betragtning af ovenstående bør gældende antidumpingtold på importen af furazolidon med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik ophæves og proceduren afsluttes - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Forordning (EF) nr. 2674/94 ophæves. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 1996. På Rådets vegne S. AGNELLI Formand (1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1251/95 (EFT nr. L 122 af 2. 6. 1995, s. 1). (2) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 522/94 (EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10). (3) EFT nr. L 285 af 4. 11. 1994, s. 1. (4) EFT nr. L 143 af 27. 6. 1995, s. 26.