Kommissionens forordning (EF) nr. 398/96 af 4. marts 1996 om ændring af forordning (EF) nr. 1466/95 om særbestemmelser for anvendelsen af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter
EF-Tidende nr. L 054 af 05/03/1996 s. 0026 - 0027
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 398/96 af 4. marts 1996 om ændring af forordning (EF) nr. 1466/95 om særbestemmelser for anvendelsen af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2931/95 (2), særlig artikel 17, stk. 14, og ud fra følgende betragtninger: Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1466/95 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 162/96 (4), blev der fastsat særbestemmelser for eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter; erfaringen har vist, at det er nødvendigt at klarlægge nogle bestemmelser samt at foretage nogle forbedringer, navnlig med hensyn til datoen for forudfastsættelse af restitutioner i forbindelse med foreløbige licenser og nationale leveringer som fødevarehjælp; for at undgå forskelsbehandling af de erhvervsdrivende bør ændringen for foreløbige licenser have tilbagevirkende kraft; efter den aftale, der blev indgået den 22. december 1995 mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada, skal der forelægges en eksportlicens udstedt af EF for ost, som kommer ind under præferencebetingelserne ved indførsel til Canada; der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for udstedelsen af nævnte licens; for at sikre en korrekt forvaltning af ordningen med eksportrestitutioner, mindske risikoen for ansøgninger i spekulationsøjemed og forstyrrelser af ordningen, samt at muliggøre en klarere forvaltning af licensudstedelse viser det sig nødvendigt at fastsætte en række tilpasninger af systemet, og blandt andet at øge sikkerhedsbeløbet for licenser for bestemte mejeriprodukter; Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 1466/95 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 1, stk. 1, affattes sidste punktum således: »Restitutionsbeløbet er det beløb, der gælder den dag, der ansøges om eksportlicens eller i givet fald foreløbig licens.« 2) Som artikel 1a indsættes følgende: »Artikel 1a 1. I denne artikel fastsættes særbestemmelser for udførsel af ost til Canada som led i det kontingent, der er fastsat i den aftale, som blev indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada den 22. december 1995. 2. Al udførsel som omhandlet i stk. 1 forudsætter, at der forelægges en eksportlicens. 3. Der henvises i rubrik 20 i licensansøgningen og licensen til denne artikel. 4. Ved udførsel, som der ikke ansøges om restitution for, gælder følgende bestemmelser: a) i rubrik 19 i licensansøgningen og licensen anføres »til udførsel uden restitution« b) licensen udstedes straks efter indlevering af ansøgningen c) licensen er gyldig fra udstedelsesdagen, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88, indtil den 30. juni efter udstedelsesdatoen d) de øvrige bestemmelser i nærværende forordning finder ikke anvendelse, bortset fra artikel 3, stk. 1, første afsnit e) forordning (EØF) nr. 3719/88 finder anvendelse.« 3) Artikel 7 affattes således: »Artikel 7 Den sikkerhed, der omhandles i artikel 14, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3719/88, fastsættes i forhold til den restitution, som gælder den dag, ansøgningen om eksportrestitution indleveres, og udgør a) 5 % af restitutionsbeløbet for produkter henhørende under KN-kode 0405 b) 10 % af restitutionsbeløbet for produkter henhørende under KN-kode 0402 10 c) 30 % af restitutionsbeløbet for produkter henhørende under KN-kode 0406 d) 20 % af restitutionsbeløbet for de øvrige produkter.« 4) Artikel 10, stk. 1, affattes således: »1. Mængder, der udføres ud over den mængde, som er angivet i licensen, giver ikke ret til restitutionsbetaling.« 5) Som artikel 10a indsættes følgende: »Artikel 10a 1. Artikel 8 gælder ikke for udstedelse af eksportlicenser, der ansøges om for at foretage leveringer som fødevarehjælp, jf. artikel 10, stk. 4, i den landbrugsaftale, der er indgået som led i Uruguay-rundens aftaler. 2. Restitutionssatsen for nationale leveringer som fødevarehjælp, jf. artikel 10, stk. 4, i den landbrugsaftale, der er indgået som led i Uruguay-rundens aftaler, er den sats, som er gyldig den dato, hvor medlemsstaten åbner licitationen for levering som fødevarehjælp.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. 1) i artikel 1 anvendes fra den 1. juli 1995. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 1996. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13. (2) EFT nr. L 307 af 20. 12. 1995, s. 10. (3) EFT nr. L 144 af 28. 6. 1995, s. 22. (4) EFT nr. L 24 af 31. 1. 1996, s. 18.