31996L0032

Rådets direktiv 96/32/EF af 21. maj 1996 om ændring af bilag II til direktiv 76/895/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager og bilag II til direktiv 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager, samt om opstilling af en fortegnelse over maksimalgrænseværdier

EF-Tidende nr. L 144 af 18/06/1996 s. 0012 - 0034


RÅDETS DIREKTIV 96/32/EF af 21. maj 1996 om ændring af bilag II til direktiv 76/895/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager og bilag II til direktiv 90/642/EØF om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager, samt om opstilling af en fortegnelse over maksimalgrænseværdier

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 76/895/EØF af 23. november 1976 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager (1), særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (2), særlig artikel 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

For på fællesskabsplan at fastlægge bindende maksimalgrænseværdier for pesticidrester bør bestemmelserne i direktiv 76/895/EØF vedrørende pesticiderne chlormequat, diazinon, dicofol, endosulfan, fentin og propoxur overføres til direktiv 90/642/EØF; visse af disse bestemmelser bør ændres på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling;

Kommissionen har på baggrund af direktiv 90/642/EØF fået mandat til at opstille en liste over pesticidrester og deres maksimalgrænseværdier med henblik på Rådets godkendelse;

ved direktiv 90/642/EØF blev der opstillet en liste over maksimalgrænseværdier for visse pesticidrester, herunder en maksimalgrænseværdi for herbicidet glyphosat på og i sojabønner (3) og for fungicidet fenarimol på og i bananer (4); der bør for sojabønners og bananers vedkommende foretages en ændring af maksimalgrænseværdierne for pesticider for at tage hensyn til den tilladte anvendelse i visse tredjelande; de nye værdier er kostmæssigt acceptable; disse værdier burde lette den internationale handel;

ved direktiv 90/642/EØF blev der fastlagt maksimalgrænseværdier for iprodion på og i rabarber og for benomyl på og i rabarber og courgetter; der foreligger nye data for disse kombinationer af pesticider og produkter; på baggrund af disse data bør der nu foretages en ændring af maksimalgrænseværdierne for pesticider for rabarbers og courgetters vedkommende; de nye værdier er kostmæssigt acceptable;

Som følge af dyrkningsmetoderne kan der forekomme pesticidrester i produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager; der bør tages hensyn til de relevante data for såvel tilladt pesticidanvendelse som kontrollerede forsøg;

for bedre at kunne bedømme omfanget af pesticidrester, der indtages med kosten, bør der samtidig så vidt muligt fastsættes maksimalgrænseværdier for de enkelte pesticider i alle de vigtigste bestanddele af kosten; disse værdier svarer til anvendelsen af de minimumsmængder af pesticider, der er nødvendige for at opnå en passende bekæmpelse, og som anvendes på en sådan måde, at man opnår den lavest mulige, toksikologisk acceptable restkoncentration;

der bør fastsættes maksimalgrænseværdier for visse pesticidrester i produkter af vegetabilsk oprindelse, nemlig disulfoton, fenbutatinoxid, mecarbam, phorat, propyzamid, triazophos og triforin; på grund af utilstrækkelige oplysninger er det dog ikke muligt at fastsætte maksimalgrænseværdier for alle kombinationer af pesticider og produkter;

efter gældende normer er oplysningerne imidlertid ikke tilstrækkelige til, at der kan fastsættes maksimalgrænseværdier for visse kombinationer af pesticidrester og produkter; i sådanne tilfælde forekommer det rimeligt, at der afsættes en periode på højst fire år til at fremskaffe de nødvendige oplysninger; der bør derfor fastsættes maksimalgrænseværdier på grundlag af disse oplysninger senest den 30. april 2000; hvis der til den tid ikke er indsamlet fyldestgørende oplysninger, vil grænseværdierne blive fastsat til det pågældende pesticids bestemmelsesgrænseværdi; der bør gives tilfredsstillende tilsagn om, at de nødvendige oplysninger vil blive fremskaffet, inden for et år efter udstedelsen af dette direktiv;

de maksimalgrænseværdier, der fastsættes i dette direktiv, skal tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med den nyvurdering af aktive stoffer, der skal foretages som led i det arbejdsprogram, der omhandles i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (5) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I bilag II til direktiv 76/895/EØF foretages følgende ændringer:

1) Henvisningerne til følgende pesticidrester udgår:

chlormequat

diazinon

dicofol

endosulfan

fentin

propoxur.

2) Der indføres følgende henvisninger:

>TABELPOSITION>

3) Henvisningerne i nr. 2 udgår senest den 30. april 2000.

Artikel 2

1. I bilag II til direktiv 90/642/EØF foretages følgende ændringer:

GLYPHOSAT

I kolonnen med overskriften »Glyphosat« indsættes »20,0« ud for følgende produktangivelse:

- i gruppe »4. Oliefrø«: »Sojabønne«.

FENARIMOL

I kolonnen med overskriften »Fenarimol« indsættes »0,3« ud for følgende produktangivelse:

- i gruppe »1. vi) Diverse Frugter«: »Bananer«.

IPRODION

I kolonnen med overskriften »Iprodion« indsættes tallet »0,2« ud for følgende produktangivelse:

- i gruppe »2. vii) Stængelgrøntsager«: »Rabarber«.

BENOMYL

I kolonnen med overskriften »Benomyl« indsættes tallet »2,0« ud for følgende produktangivelse:

- i gruppe »2. vii) Stængelgrøntsager«: »Rabarber«.

I kolonnen med overskriften »Benomyl« indsættes tallet »0,3« ud for følgende produktangivelse:

- i gruppe »2. iii) Grøntsager bestående af frugt eller blomsterstand«: »Courgetter«.

2. Hvis der ikke senest den 30. april 2000 er vedtaget maksimalgrænseværdier for de i artikel 1, nr. 2, nævnte kombinationer af pesticider og produkter, indføres grænseværdien 0,05 (6*) for hver af de i artikel 1, nr. 2, nævnte kombinationer af pesticider og produkter.

Artikel 3

I bilag II til direktiv 90/642/EØF tilføjes følgende pesticidrester:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Artikel 4

Medlemsstaterne sætter senest den 30. april 1997 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterrne.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 1996.

På Rådets vegne

M. PINTO

Formand

(1) EFT nr. L 340 af 9. 12. 1976, s. 26. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(2) EFT nr. L 350 af 14. 12. 1990, s. 71. Direktivet er senest ændret ved direktiv 95/61/EF (EFT nr. L 292 af 7. 12. 1995, s. 27).

(3) EFT nr. L 211 af 23. 8. 1993, s. 6.

(4) EFT nr. L 189 af 23. 7. 1994, s. 70.

(5) EFT nr. L 230 af 19. 8. 1991, s. 1.

(6*) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.

(7*) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.

(8x) Jf. artikel 1 og artikel 2, stk. 2.

(9a) 0,05 (7*)

(10b) 0,02 (8*)

(11c) 0,1 (9*)

(12d) 0,01 (10*)