31996L0011

Kommissionens direktiv 96/11/EF af 5. marts 1996 om ændring af direktiv 90/128/EØF om plastmaterialer og - genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 061 af 12/03/1996 s. 0026 - 0030


KOMMISSIONENS DIREKTIV 96/11/EF af 5. marts 1996 om ændring af direktiv 90/128/EØF om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (Tekst af betydning for EØS)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/109/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (1), særlig artikel 3,

efter høring af Det Videnskabelige Udvalg for Levnedsmidler, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 3, stk. 4, i Kommissionens direktiv 90/128/EØF (2), senest ændret ved direktiv 95/3/EF (3), kan fra 1. januar 1997 kun de monomerer og andre udgangsmaterialer, der er opført i bilag II, afsnit A, anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande og med de heri nævnte begrænsninger; det kan dog besluttes at forlænge denne tidsfrist i enkelte begrundede tilfælde for visse stoffer, der stadig kan benyttes på nationalt plan i overensstemmelse med bilag II, afsnit B;

for en række stoffer er de oplysninger, Det Videnskabelige Udvalg for Levnedsmidler har bedt om, blevet indleveret, men endnu ikke vurderet, eller de står over for eller er i færd med at blive vurderet, og der er derfor grund til at bibeholde dem;

for en række stoffer tillader de oplysninger, Det Videnskabelige Udvalg for Levnedsmidler har fået, at de opføres på Fællesskabets lister uden særlige begrænsninger;

foranstaltningerne i dette direktiv går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der allerede er fastsat i direktiv 89/109/EØF;

foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 90/128/EØF foretages følgende ændringer:

1. Artikel 3, stk. 4, affattes således:

»4. Fra den 1. januar 2002 må kun de monomerer og andre udgangsstoffer, der er opført i bilag II, afsnit A, anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, og kun med de deri anførte begrænsninger. Stofferne i bilag II, afsnit B, kan dog udgå inden denne dato, hvis de oplysninger, der kræves, for at de kan opføres i afsnit A, ikke leveres tilstrækkeligt tidligt til, at Det Videnskabelige Udvalg for Levnedsmidler kan nå at vurdere dem.«

2. I bilag II foretages følgende ændringer:

a) stofferne i bilag I til nærværende direktiv indsættes i nummerorden i afsnit A

b) stofferne i bilag II til nærværende direktiv udgår af afsnit B.

3. Stofferne i bilag III til nærværende direktiv indsættes i nummerorden i bilag III.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1997. De underretter straks Kommissionen herom. De pågældende love og administrative bestemmelser anvendes således:

Medlemsstaterne skal:

- fra den 1. januar 1997 tillade handel med og anvendelse af plastmaterialer og -genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, hvis de er i overensstemmelse med nærværende direktiv

- fra den 1. januar 1999 forbyde fremstilling og import i Fællesskabet af plastmaterialer og -genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, hvis de ikke er i overensstemmelse med nærværende direktiv.

2. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 1996.

På Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 38.

(2) EFT nr. L 75 af 21. 3. 1990, s. 19.

(3) EFT nr. L 41 af 23. 2. 1995, s. 44.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

>TABELPOSITION>