31996D0721

96/721/EF: Kommissionens Beslutning af 29. november 1996 om EF-tilskud til driften af EF-referencelaboratoriet for marine biotoksiner (Laboratorio del Ministerio de Sanidad y Consumo, Vigo, Spanien) (Kun den spanske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 327 af 18/12/1996 s. 0044 - 0044


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 29. november 1996 om EF-tilskud til driften af EF-referencelaboratoriet for marine biotoksiner (Laboratorio del Ministerio de Sanidad y Consumo, Vigo, Spanien) (Kun den spanske udgave er autentisk) (96/721/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 28, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

I artikel 3 til Rådets beslutning 93/383/EØF af 14. juni 1993 om referencelaboratorier til kontrol med marine biotoksiner (3), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, er Laboratorio del Ministerio de Sanidad y Consumo, Vigo, Spanien, udpeget som EF-referencelaboratorium for marine biotoksiner;

alle laboratoriets funktioner og pligter er anført i artikel 5 i beslutning 93/383/EØF; EF-tilskuddet gives på betingelse af, at laboratoriet gennemfører disse opgaver;

der bør ydes EF-tilskud til EF-referencelaboratoriet, så at det kan udføre nævnte opgaver;

af budgethensyn gives EF-tilskuddet for en periode på et år;

med henblik på kontrol bør artikel 8 og 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2048/88 (5), anvendes;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF yder tilskud til Spanien med henblik på de opgaver, der skal udføres på EF-referencelaboratoriet for marine biotoksiner, der er omhandlet i artikel 5 i beslutning 93/383/EØF.

Artikel 2

Laboratorio del Ministerio de Sanidad y Consumo, Vigo, Spanien, varetager de opgaver, som artikel 1 henviser til.

Artikel 3

EF-tilskuddet fastsættes til højst 100 000 ECU for perioden fra 1. januar til 31. december 1997.

Artikel 4

EF-tilskuddet ydes som følger:

- 70 % som forskud efter anmodning fra Spanien

- restbeløbet, når Spanien har forelagt bilag. Bilagene forelægges inden den 1. marts 1998.

Artikel 5

Artikel 8 og 9 i forordning (EØF) nr. 729/70 finder anvendelse med de fornødne ændringer.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 19.

(2) EFT nr. L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.

(3) EFT nr. L 166 af 8. 7. 1993, s. 31.

(4) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13.

(5) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 1.