96/629/EF: Kommissionens Beslutning af 23. oktober 1996 om en fælles teknisk forskrift for telefonitjenestekravene til offentlig europadækkende cellulær digitial landmobilkommunikation, fase II (Tekst af betydning for EØS)
EF-Tidende nr. L 282 af 01/11/1996 s. 0075 - 0078
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 23. oktober 1996 om en fælles teknisk forskrift for telefonitjenestekravene til offentlig europadækkende cellulær digital landmobilkommunikation, fase II (Tekst af betydning for EØS) (96/629/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 91/263/EØF af 29. april 1991 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (1), ændret ved direktiv 93/68/EØF (2), særlig artikel 6, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionen har efter proceduren vedtaget bestemmelserne til klarlæggelse af, hvilken type terminaludstyr der skal omfattes af fælles tekniske forskrifter, samt den dertil hørende erklæring om anvendelsesområdet; vedkommende standardiseringsorgan har udarbejdet de harmoniserede standarder til gennemførelse af de relevante væsentlige krav; de tilsvarende harmoniserede standarder eller dele deraf til gennemførelse af de væsentlige krav, som skal ændres til fælles tekniske forskrifter, bør vedtages; de relevante dele af den harmoniserede standard vedrørende test cases kræver en forudgående validering; status for test cases bør offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende; det bør være muligt for bemyndigede organer fortsat at godkende terminaludstyr på grundlag af kravene i Kommissionens beslutning 94/12/EF (3) i en overgangsperiode på to år, og sådant udstyr bør fortsat kunne markedsføres og tages i brug efter udløbet af denne periode; beslutning 94/12/EF bør ophæves med virkning fra overgangsperiodens udløb; nærværende beslutning bør tages op til nyvurdering for at sikre sammenhængen mellem de bemyndigede organers vurdering af overensstemmelse med de gældende harmoniserede standarder; den i denne beslutning fastlagte fælles tekniske forskrift er i overensstemmelse med udtalelse fra ACTE - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Denne beslutning omfatter terminaludstyr, jf. artikel 2, stk. 2, der skal tilsluttes det offentlige fælleseuropæiske net for digital celleopbygget landmobilkommunikation, herunder aktive tilslutningsdele, hvis disse ændrer terminaludstyrets ydeevne på en sådan måde, at det påvirker opfyldelsen af de væsentlige krav. 2. Ved denne beslutning fastlægges en fælles teknisk forskrift, der vedrører telefonitjenestekravene for terminaludstyr til mobilstationer i det fælleseuropæiske net for digital celleopbygget landmobilkommunikation, som omfatter konstant fyldningsmodulering og anvender 900 MHz-båndet med en kanaladskillelse på 200 kHz og med trafikkanaler efter TDMA-princippet. Artikel 2 1. Den fælles tekniske forskrift omfatter den relevante del af den harmoniserede standard, der er udarbejdet af vedkommende standardiseringsorganisation til gennemførelse af de væsentlige krav, der er anført i artikel 4, litra g), i direktiv 91/263/EØF. Denne standards reference og de relevante dele af standarden er anført i bilag I og II til nærværende beslutning. 2. Terminaludstyr, som er omfattet af denne beslutning, skal opfylde den fælles tekniske forskrift, der er omhandlet i stk. 1, de væsentlige krav, der er anført i artikel 4, litra a) og b), i direktiv 91/263/EØF og kravene i andre direktiver, der gælder for udstyret, herunder navnlig Rådets direktiv 73/23/EØF (4) og 89/336/EØF (5). Artikel 3 Bemyndigede organer, der er udpeget med henblik på at gennemføre de procedurer, der er omhandlet i artikel 9 i direktiv 91/263/EØF, anvender eller sikrer anvendelse af de relevante dele af den harmoniserede standard, der er anført i bilag I og II til nærværende direktiv, for terminaludstyr til fase II, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, senest fra den 24. oktober 1996. Artikel 4 Terminaludstyr kan fortsat godkendes af bemyndigede organer på grundlag af kravene i beslutning 94/12/EF i en periode på to år regnet fra den 24. oktober 1996 og markedsføres og tages i brug efter udløbet af denne periode. Artikel 5 Denne beslutning tages op til nyvurdering senest seks måneder efter vedtagelsen. Artikel 6 Beslutning 94/12/EF ophæves med virkning fra den 24. oktober 1998. Artikel 7 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 1996. På Kommissionens vegne Martin BANGEMANN Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 128 af 23. 5. 1991, s. 1. (2) EFT nr. L 220 af 31. 8. 1993, s. 1. (3) EFT nr. L 8 af 12. 1. 1994, s. 23. (4) EFT nr. L 77 af 26. 3. 1973, s. 29. (5) EFT nr. L 139 af 23. 5. 1989, s. 19. BILAG I Henvisning til gældende harmoniseret standard Den harmoniserede standard, der henvises til i beslutningens artikel 2, er: Det europæiske digitale celleopbyggede telekommunikationssystem (fase II) Telefonitjenestekrav for mobilstationer i GSM (Det globale system for mobilkommunikation) Telefoni ETSI Det Europæiske Institut for Telestandarder Sekretariatet TBR 20 - oktober 1996 (eksklusive forordet og alle øvrige krav undtagen de i bilag II nævnte) Supplerende oplysninger Det Europæiske Institut for Telestandarder er anerkendt i henhold til Rådets direktiv 83/189/EØF (1). Ovenstående harmoniserede standard er udarbejdet i henhold til et mandat udstedt efter de relevante fremgangsmåder i direktiv 83/189/EØF. Den fulde ordlyd af ovennævnte harmoniserede standard kan fås ved henvendelse til: Det Europæiske Institut for Telestandardisering F-06921 Sophia Antipolis Cedex. (1) EFT nr. L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. BILAG II De relevante dele af TBR 20 >TABELPOSITION>