31996D0219

96/219/EF: Rådets afgørelse af 26. februar 1996 om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada

EF-Tidende nr. L 074 af 22/03/1996 s. 0025 - 0025


RÅDETS AFGØRELSE af 26. februar 1996 om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada (96/219/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 130 M i sammenhæng med artikel 228, stk. 2, første punktum, og artikel 228, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

Det Europæiske Fællesskab og Canada arbejder med bestemte forskningsprogrammer på områder af fælles interesse;

på grundlag af tidligere erfaringer med rammeaftalen om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem De Europæiske Fællesskaber og Canada (3) har begge parter udtrykt ønske om at etablere en mere formel ramme for gennemførelsen af det teknisk-videnskabelige samarbejde;

ved afgørelse af 19. april 1993 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada;

ved afgørelse af 15. juni 1995 bemyndigede Rådet Kommissionen til at undertegne aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne;

aftalen blev undertegnet den 17. juni 1995;

aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem det Europæiske Fællesskab og Canada bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada godkendes hermed.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet giver på Fælleskabets vegne den i aftalens artikel 12 nævnte notifikation.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 1996.

På Rådets vegne

S. AGNELLI

Formand

(1) EFT nr. C 317 af 28. 11. 1995, s. 7.

(2) EFT nr. C 17 af 22. 1. 1996.

(3) EFT nr. L 260 af 24. 8. 1976, s. 2.