31996D0082

96/82/EF: Kommissionens beslutning af 12. januar 1996 om ændring af beslutning 93/196/EØF og 93/197/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af hovdyr til slagtning, registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr med hensyn til piroplasmose (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 019 af 25/01/1996 s. 0056 - 0056


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. januar 1996 om ændring af beslutning 93/196/EØF og 93/197/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af hovdyr til slagtning, registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr med hensyn til piroplasmose (Tekst af betydning for EØS) (96/82/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for hovdyrs bevægelser og indførsel af hovdyr fra tredjelande (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 15 og 16, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Kommissionens beslutning 93/196/EØF (2), er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af hovdyr til slagtning, og ved Kommissionens beslutning 93/197/EØF (3) er der fastsat tilsvarende bestemmelser for registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr, begge senest ændret ved beslutning 96/81/EF (4);

piroplasmose (B. equi og B. caballi) forekommer i nogle af EF's medlemsstater; der findes hovdyr, som er seropositive for piroplasmose i nogle medlemsstater;

derfor er de negative serologiske prøveresultater, der kræves ved indførsel af visse hovdyrkategorier fra tredjelande, ikke længere relevante;

behandling af hovdyrene for at bekæmpe infektionen kan være skadelig for dyrene; efter behandlingen udelukker en kortvarig seronegativ reaktion ved den krævede serologiske prøve imidlertid ikke infektivitet for vektormider;

ovennævnte beslutninger skal derfor ændres;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I kapitel »III. Oplysninger om sundhedstilstand« i bilag II til beslutning 93/196/EØF udgår litra j), fjerde led.

Artikel 2

I kapitel »III. Oplysninger om sundhedstilstand« i certifikat D og E i bilag II til beslutning 93/197/EØF udgår litra j), fjerde led.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra femtendedagen efter, at den er meddelt medlemsstaterne.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 42.

(2) EFT nr. L 86 af 6. 4. 1993, s. 7.

(3) EFT nr. L 86 af 6. 4. 1993, s. 16.

(4) Se side 53 i denne Tidende.