RESOLUTION FRA EKSF'S RÅDGIVENDE UDVALG om grønbogen »Mod en energipolitik i Den Europæiske Union« (95/C 206/04)

(Tekst af betydning for EØS)

(Vedtaget enstemmigt på det 320. møde den 28. juni 1995, to medlemmer afholdt sig dog fra at stemme)

DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKABS RÅDGIVENDE UDVALG

udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har indledt en principdebat om energi, som er forudsætningen for EU-borgernes økonomi og velfærd.

Det Rådgivende Udvalg er bekendt med:

- dokument KOM(94) 659 endelig udg. af 11. januar 1995: Grønbogen »Mod en energipolitik i Den Europæiske Union«

- kommissionsrepræsentanternes forklaringer og kommentarer vedrørende samme emne på Det Rådgivende Udvalgs møde den 28. juni 1995

- Europa-Parlamentets beslutning (B3-0182/93) af 15. marts 1993 om EF's politik for kulsektoren

- Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »EF's energipolitik« af 14. og 15. september 1994 (dok. CES 1016/94)

- konklusionerne fra Rådets møde den 1. juni 1995 (energi)

og vil gerne bidrage til udarbejdelsen af hvidbogen, som skal fastlægge retningslinjerne for denne fælles energipolitik, og det fremsætter derfor følgende resolution:

Det Rådgivende Udvalg:

A. som mener,

- at grønbogen først og fremmest er et dokument, hvori der gøres status over de forskellige energisituationer i Den Europæiske Union, en statusrapport, som kommer i rette tid, i og med at den afstikker de retningslinjer, som det bør anbefales medlemsstaterne at følge

- at grønbogen derfor også er af interesse for kulproducenterne, forhandlerne og forbrugerne (energiomdannerne), arbejdstagerne og jern- og stålindustrien, som er storforbruger af energi. Den vedrører generelt alle borgere i Den Europæiske Union

- at selv om der blandt de forskellige brændstoffer (faste brændstoffer, olie, gas, nukleart brændsel) er nogle, der har særlige anvendelsesformål (kul til koks, olie til transport, inert gas til husholdnings- og industrisektoren, nukleart brændsel til elektricitet), så bidrager de alle til produktionen af elektricitet.

B. der konstaterer,

- at forsyningssikkerheden nu endelig anerkendes som et af de væsentlige elementer i enhver energipolitik, ligesom økonomiens globale konkurrenceevne og beskyttelsen af miljøet

- at der vil være en langsom, men sikker vækst i efterspørgslen efter elektricitet i Den Europæiske Union

- at Den Europæiske Unions energiafhængighed, som for øjeblikket er på 50 %, uundgåeligt vil stige til omkring 70 % i år 2020, og at grønbogen ikke giver noget tilfredsstillende svar på denne vækst i energiafhængigheden

- at de faste brændstoffer generelt (såvel de i EU producerede som de importerede) frembyder betydelige varige fordele for den globale konkurrenceevne og forsyningssikkerheden både gennem den geopolitiske diversificering af udbuddet og gennem stabile, forudseelige og lave verdensmarkedspriser

- at kul og brunkul kun indtager en beskeden plads i grønbogen, selv om det netop er dem, der udgør de vigtigste egne energiressourcer, og selv om det kun er ved import af kul, at der er en minimal risiko for afbrydelse af leverancerne.

C. som henleder opmærksomheden på,

- at der for de forskellige brændstoffer (med det nuværende forbrug og den nuværende produktion) gælder følgende nøgletal for forholdet mellem reserver og produktion (udtrykt i antal leveår):

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

- at markedskræfterne, i og med at man støtter sig til kortsigtede overvejelser, generelt ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for at kunne udarbejde en energistrategi og - mere specifikt - fastsætte den rolle, som kul skal spille

- at der er en principiel forskel mellem forsyningssikkerheden på kort sigt og på lang sigt, og at energiinvesteringerne kun er rentable på lang sigt

- at kul spiller og fortsat vil spille en vigtig rolle som moderator for priserne på det frie marked

- at problematikken omkring kul ikke kun skal ses i europæisk perspektiv, men også i forbindelse med anvendelsesbetingelserne

- at det sociale aspekt er meget vigtigt i energipolitikken, som således også skal tage hensyn til regionernes økonomiske og sociale samhørighed

- at der ved fastlæggelsen af miljøforanstaltningerne skal tage hensyn til costbenefitforholdet, og at disse foranstaltninger skal udarbejdes ud fra en afbalanceret og positiv (og ikke negativ) synsvinkel.

Af alle disse grunde:

1. KRÆVER Det Rådgivende Udvalg, at energidiversificeringen bliver et af de vigtigste mål for energipolitikken, og at hver enkelt energitypes rolle, herunder også vedvarende energi, anerkendes.

I denne ånd SKAL Det Europæiske Fællesskab udarbejde retningslinjer, idet konvergensen i medlemsstaternes energipolitikker stimuleres, og idet der udvikles en afbalanceret, langsigtet strategi

2. UNDERSTREGER Udvalget betydningen af nationale ressourcer og kræver, at afgørelse 3632/93 om statsstøtte til kul således, sideløbende med dens sociale og regionale indvirkning, betragtes som et energipolitisk instrument

3. OPFORDRER Udvalget Kommissionen til - i betragtning af den hastige tekniske udvikling - mere intensivt at fortsætte forskningen i miljøvenlig og effektiv anvendelse af kul, uden dog at negligere forskningen i mineteknik, som er vigtig for arbejds-, sikkerheds- og produktivitetsforholdene. I den forbindelse MÅ man sørge for at få indpasset EKSF-forskningen i Den Europæiske Unions rammeprogrammer

4. KRÆVER Udvalget, at der hvad angår miljøet ikke træffes nogen form for diskriminatorisk foranstaltning mod en bestemt energiform. I den forbindelse bør man undgå enhver afgift og enhver løsningsmodel, hvori der indgår »internationalisering af eksterne omkostninger«, som vil medføre konkurrenceforvridninger uden reel indvirkning på det globale miljø. Det er VIGTIGT, at man først og fremmest fremmer en rationel forvaltning af energien

5. OPFORDRER Udvalget Kommissionen til at fortsætte det internationale samarbejde (dialog med producentlandene, overførsel af teknologi, fremme af europæiske virksomheders intervention i producentlandene) under hensyntagen til Den Europæiske Unions voksende energiafhængighed

6. KRÆVER Udvalget - i betragtning af den betydelige indvirkning, som produktionen af faste brændstoffer har i visse europæiske regioner - at det sociale aspekt integreres i udarbejdelsen af enhver energipolitik

7. MENER Udvalget, at Det Europæiske Fællesskab har en vigtig rolle at spille med hensyn til energipolitikken, idet den kan forbedre medlemsstaternes egne politikker.