RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 3095/95 af 22. december 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, forordning (EØF) nr. 1247/92 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71, samt forordning (EØF) nr. 1945/93 om ændring af forordning (EØF) nr. 1247/92

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 51 og 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, udarbejdet efter høring af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er nødvendigt at foretage en række ændringer til forordning (EØF) nr. 1408/71 (4) og (EØF) nr. 574/72 (5); visse af disse ændringer skyldes ændringer, som medlemsstaterne har foretaget til deres lovgivning om social sikring; andre ændringer har teknisk karakter og har til formål at forbedre de nævnte forordninger;

(2) med henblik på at lette midlertidige ophold og adgangen til behandling med tilladelse fra den kompetente institution på Unionens område, bør bestemmelserne i artikel 22, stk. 1, litra a) og c), udvides til at omfatte alle medlemsstaternes statsborgere, som er forsikret i henhold til en medlemsstats lovgivning, samt deres familiemedlemmer, som bor sammen med dem, selv om disse ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende;

(3) i det omfang, en heltidsledig arbejdstager, som omhandlet i artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), eller litra b), nr. ii), modtager ydelser ved sygdom og moderskab og familieydelser af den kompetente institution i den medlemsstat, hvor han har bopæl, samt godskrivning, med henblik på invaliditet eller alderdom, af perioder med heltidsarbejdsløshed med understøttelse fra nævnte institution i overensstemmelse med lovgivningen i denne medlemsstat (artikel 25, stk. 2, artikel 39, stk. 6, artikel 45, stk. 6, og artikel 72a i forordning (EØF) nr. 1408/71), forekommer det rimeligt, at den pågældende medlemsstat i givet fald kan opkræve bidrag vedrørende disse ydelser, og at der derfor bør indsættes bestemmelser om, at denne medlemsstat kan opkræve disse bidrag, hvis der i den nationale lovgivning er fastsat bestemmelser herom;

(4) det er påkrævet at garantere, ved en ændring af artikel 86 i forordning (EØF) nr. 1408/71, at en familie ikke mister retten til familieydelser som følge af korte forældelsesfrister;

(5) for at opnå større effektivitet er det hensigtsmæssigt at samle alle overgangsbestemmelser om disse særlige ydelser af ikke-bidragspligtig karakter i en ny artikel 95b i forordning (EØF) nr. 1408/71;

(6) det er påkrævet at foretage en række ændringer til afsnit »G. IRLAND« og »O. DET FORENEDE KONGERIGE« i bilag I, afsnit II, til forordning (EØF) nr. 1408/71 for at tage hensyn til den fortolkning, de irske og britiske myndigheder giver af udtrykket »familiemedlem«;

(7) det er påkrævet i bilag IIa til forordning (EØF) nr. 1408/71, afsnit »B. DANMARK«, at indsætte den faste revalideringsydelse, som er en særlig ydelse af ikke-bidragspligtig karakter, som ikke kan eksporteres;

(8) bilag IIa, afsnit »I. LUXEMBOURG«, er det nødvendigt at lade dyrtidstillægget udgå, da dette ikke længere findes i luxembourgsk lovgivning;

(9) som følge af en aftale, der er blevet indgået mellem de græske og tyske myndigheder, er det påkrævet at foretage en tilføjelse til bilag III, afsnit B, punkt 30, i forordning (EØF) nr. 1408/71;

(10) det er påkrævet at tilpasse afsnit »F. GRÆKENLAND« i bilag VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 som følge af en omstrukturering af socialforsikringen og forskellige ændringer, der er blevet foretaget til græsk lovgivning;

(11) det er påkrævet at ændre artikel 17, stk. 2, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 574/72 for at udvide en særbestemmelse, som allerede gælder for de franske institutioner, til at omfatte de tyske, italienske og portugisiske institutioner, eftersom de forsikrede har mulighed for oftere at skifte kompetent sygeforsikringsinstitution;

(12) det er påkrævet at ændre artikel 95 i forordning (EØF) nr. 574/72 for at tilnærme de faste beløb, som medlemsstaternes institutioner skal refundere, lidt mere til de faktiske udgifter, de har afholdt; der bør fastsættes en overgangsperiode for forbindelserne med Frankrig som følge af de administrative vanskeligheder, der vil kunne opstå i dette land;

(13) det er nødvendigt at ændre udformningen af artikel 107, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 574/72 for at tage hensyn til de ændringer, der er blevet foretaget ved forordning (EØF) nr. 2195/91 (6), (EØF) nr. 1248/92 (7) og (EØF) nr. 1249/92 (8);

(14) på grund af administrative ændringer i Danmark er det nødvendigt at tilpasse afsnit »B. DANMARK« i bilag 2, 3, 4 og 10 til forordning (EØF) nr. 574/72:

(15) det er nødvendigt at tilpasse punkt 13»DANMARK-SPANIEN« og punkt 15 »DANMARK-GRÆKENLAND« i bilag 5 til forordning (EØF) nr. 574/72 for at tage hensyn til de aftaler, som disse medlemsstater har indgået;

(16) det er ligeledes påkrævet at ændre bilag 5 som følge af aftaler, der i henhold til artikel 36, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 er blevet indgået mellem Nederlandene og Grækenland og mellem Nederlandene og Det Forenede Kongerige;

(17) det er påkrævet at tilpasse afsnit »A. BELGIEN« i bilag 10 til forordning (EØF) nr. 574/72 for at anføre den kompetente institution, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 10b;

(18) som følge af en administrativ omstrukturering af sygeforsikringen i Luxembourg er det påkrævet af ændre optegnelserne i afsnit »I. LUXEMBOURG« i bilag 2, 3, 4, 9 og 10 til forordning (EØF) nr. 574/72;

(19) eftersom betegnelsen for de nederlandske arbejdsråd er blevet ændret, er det påkrævet at tilpasse afsnit »J. NEDERLANDENE« i bilag 2, 3 og 4 til forordning (EØF) nr. 574/72;

(20) artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1247/92 og artikel 3 i forordning (EØF) nr. 1945/93 bør udgå, da indholdet af disse artikler anføres i selve forordning (EØF) nr. 1408/71; det er derfor nødvendigt i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 1945/93 at ophæve nr. 10, som henviser til de bestemmelser, der udgår -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EØF) nr. 1408/71 ændres således:

1) Efter artikel 22 indsættes følgende artikel:

»Artikel 22a

Særlige regler for visse personkategorier

Uanset denne forordnings artikel 2 finder artikel 22, stk. 1, litra a) og c), ligeledes anvendelse på personer, der er statsborgere i en af medlemsstaterne, og som er forsikret efter en medlemsstats lovgivning, samt de familiemedlemmer, som bor sammen med dem.«

2) Efter artikel 25 indsættes følgende artikel:

»Artikel 25a

Bidrag fra heltidsledige arbejdstagere

Institutionen i en medlemsstat, som udreder naturalydelser og kontantydelser til de i artikel 25, stk. 2, omhandlede arbejdsløse, og som anvender en lovgivning, som indeholder bestemmelser om opkrævning af bidrag fra arbejdsløse til dækning af ydelser ved sygdom og moderskab, har ret til at opkræve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for institutionen.«

3) I artikel 39, stk. 6, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Hvis der i den lovgivning, som denne institution anvender, er fastsat bestemmelser om opkrævning af bidrag fra arbejdsløse til dækning af ydelser ved invaliditet, har institutionen ret til at opkræve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for denne institution.«

4) I artikel 45, stk. 6, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Hvis der i den lovgivning, som denne institution anvender, er fastsat bestemmelser om opkrævning af bidrag fra arbejdsløse til dækning af pensioner ved alderdom og dødsfald, har institutionen ret til at opkræve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for institutionen.«

5) I artikel 72a tilføjes følgende afsnit:

»Hvis der i den lovgivning, som denne institution anvender, er fastsat bestemmelser om opkrævning af bidrag fra arbejdsløse til dækning af familieydelser, har institutionen ret til at opkræve disse bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for institutionen.«

6) I artikel 86 bliver den nuværende tekst stk. 1, og der tilføjes følgende stk. 2:

»2. Såfremt en person, der efter en medlemsstats lovgivning er berettiget dertil, indgiver en ansøgning om familieydelser i en medlemsstat, som ikke har forrang som den kompetente stat, anses den dato, hvor denne første ansøgning er blevet indgivet, som datoen for dens indgivelse til den kompetente myndighed, institution eller domstol, forudsat at en ny ansøgning indgives i den medlemsstat, som har forrang som den kompetente stat, af en person, som er berettiget hertil i overensstemmelse med denne stats lovgivning. Sidstnævnte ansøgning skal indgives senest ét år efter, at der er givet meddelelse om afslag på den første ansøgning eller om ophør af betaling af ydelsen i førstnævnte medlemsstat.«

7) Følgende artikel indsættes efter artikel 95a:

»Artikel 95b

Overgangsbestemmelser for anvendelse af forordning (EØF) nr. 1247/92

1. Forordning (EØF) nr. 1247/92 giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for den 1. juni 1992.

2. De bopæls- eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der er tilbagelagt på en medlemsstats område forud for den 1. juni 1992, skal medregnes ved afgørelsen af ret til ydelser efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1247/92.

3. Med forbehold af stk. 1 kan rettigheder tilkendes i medfør af forordning (EØF) nr. 1247/92, også selv om de vedrører en begivenhed, der er indtrådt før den 1. juni 1992.

4. Enhver særlig ikke-bidragspligtig ydelse, som på grund af den pågældende nationalitet ikke er blevet fastsat, eller som har været stillet i bero, skal efter ansøgning fra den pågældende udbetales eller genindføres med virkning fra den 1. juni 1992, medmindre tidligere anerkendte rettigheder har givet anledning til udbetaling af en kapitalydelse.

5. De rettigheder, der tilkommer personer, som før den 1. juni 1992 har fået tilkendt en pension, kan efter ansøgning fra den pågældende tages op til revision under hensyntagen til bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1247/92.

6. Indgives den ansøgning, der er omhandlet i stk. 4 eller stk. 5, inden udløbet af to år efter den 1. juni 1992, erhverves rettighederne i medfør af forordning (EØF) nr. 1247/92 med virkning fra dette tidspunkt, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser om bortfald eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for den pågældende.

7. Indgives den ansøgning, der er omhandlet i stk. 4 eller stk. 5, efter udløbet af to år efter den 1. juni 1992, erhverves de rettigheder, som ikke er bortfaldet eller forældet, fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, medmindre der efter en medlemsstats lovgivning gælder gunstigere regler.

8. Anvendelsen af artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1247/92 kan ikke medføre, at ydelser, som før den 1. juni 1992 var blevet tilkendt af medlemsstaternes kompetente institutioner i henhold til afsnit III i forordning (EØF) nr. 1408/71, og som er omfattet af sidstnævnte forordnings artikel 10, bortfalder.

9. Anvendelsen af artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1247/92 kan ikke medføre afslag på ansøgning om en særlig ikke-bidragspligtig ydelse, der tilkendes som et pensionstillæg, når den pågældende opfyldte betingelserne for tilkendelse af den nævnte ydelse før den 1. juni 1992, selv om han var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, forudsat at ansøgningen indgives inden for fem år efter den 1. juni 1992.

10. Uanset stk. 1 skal enhver særlig ikke-bidragspligtig ydelse, som tilkendes som et pensionstillæg, og som på grund af den pågældendes bopæl i en anden medlemsstat end den kompetente stat ikke har været fastsat, eller hvis udbetaling har været stillet i bero, efter den pågældendes anmodning fastsættes eller udbetales på ny fra den 1. juni 1992, i førstnævnte tilfælde med virkning fra den dato, hvor ydelsen skulle have været fastsat, og i sidstnævnte tilfælde med virkning fra den dato, hvor ydelsen blev stillet i bero.

11. Når de særlige ikke-bidragspligtige ydelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2a, forordning (EØF) nr. 1408/71, for samme periode og for én og samme person kan udredes i henhold til artikel 10a i samme forordning af den kompetente institution i den medlemsstat, hvor den pågældende er bosat, og i henhold til nærværende artikels stk. 1 10 af den kompetente institution i en anden medlemsstat, kan den pågældende sammenlagt kun få udbetalt det højeste ydelsesbeløb, som han har ret til i henhold til en af de berørte lovgivninger.

12. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 11, særlig for så vidt angår anvendelse af bestemmelserne i en eller flere medlemsstaters lovgivning om nedsættelse, suspension eller bortfald af de ydelser, der er omhandlet i samme stykke, og for så vidt angår tildeling af forskelsbeløb, fastlægges ved afgørelse truffet af Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring og, efter omstændighederne, efter fælles aftale af de berørte medlemsstater eller deres kompetente myndigheder.«

8) I bilag I, afsnit II, affattes afsnit »G. IRLAND« således:

»G. IRLAND

Ved afgørelse af, om der er ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab i henhold til forordningen, betyder udtrykket »familiemedlem« enhver person, over for hvem arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende anses for at have forsørgerpligt i medfør af lovene om sundhedsvæsen af 1947 1970 (Health Acts 1947 1970).«

9) I bilag I, afsnit II, affattes afsnit »O. DET FORENEDE KONGERIGE« således:

»O. DET FORENEDE KONGERIGE

Ved afgørelse af, om der er ret til naturalydelser betyder udtrykket »familiemedlem«:

1) I forbindelse med lovgivningen i Storbritannien og Nordirland

1) en ægtefælle, forudsat at

a) denne person, hvad enten det drejer sig om en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende eller en anden person, som har ret til ydelser i henhold til forordningen

i) bor sammen med ægtefællen, eller

ii) bidrager til dennes underhold

og at

b) ægtefællen ikke

i) har nogen indtægt som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller ydelsesberettiget i henhold til forordningen, eller

ii) oppebærer en social sikringsydelse eller en pension på grundlag af ægtefællens egen forsikring

2) en person, der har forsørgerpligt over for et barn, forudsat at

a) arbejdstageren, den selvstændige erhvervsdrivende eller en anden person, som har ret til ydelser i henhold til forordningen

i) bor sammen med den pågældende som mand og kone, eller

ii) bidrager til den pågældendes underhold

og at

b) den pågældende ikke

i) har nogen indtægt som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller ydelsesberettiget i henhold til forordningen, eller

ii) oppebærer en social sikringsydelse eller en pension på grundlag af den pågældendes egen forsikring

3) et barn, for hvem personen, arbejdstageren, den selvstændige erhvervsdrivende eller en anden person, som har ret til ydelser i henhold til forordningen, får eller kunne få udbetalt børnetilskud.

2. I forbindelse med lovgivningen i Gibraltar:

enhver person, over for hvem der består forsørgerpligt i medfør af anordning af 1973 (Group Practice Scheme Ordinance, 1973).«

10) Bilag IIa ændres således:

a) Afsnit »B. DANMARK« affattes således:

»B. DANMARK

Den faste revalideringsydelse, der udbetales i henhold til bistandsloven som hjælp til forsørgelse af personer under revalidering.«

b) I afsnit »I. LUXEMBOURG« udgår litra a), og litra b) og c) bliver henholdsvis litra a) og b).

11) I bilag III, afsnit A, punkt 30 »TYSKLAND-GRÆKENLAND«, indsættes følgende litra c):

»c) Protokol af 7. oktober 1991 sammenholdt med overenskomsten mellem regeringen i Den Tyske Demokratiske Republik og Den Hellenske Republik om regulering af spørgsmål vedrørende pension eller rente af 6. juli 1984.«

12) I bilag III, afsnit B, affattes punkt 30 »TYSKLAND-GRÆKENLAND«, således:

»30. TYSKLAND-GRÆKENLAND

Protokol af 7. oktober 1991 sammenholdt med overenskomsten mellem regeringen i Den Tyske Demokratiske Republik og Den Hellenske Republik om regulering af spørgsmål vedrørende pension eller rente af 6. juli 1984«.

13) Bilag VI ændres således:

a) I afsnit »C. TYSKLAND« affattes nr. 2, litra c), således:

»c) Hvad angår medregning af tyske renteperioder i forbindelse med renteforsikring for minearbejdere, er det kun tysk lovgivning, der finder anvendelse.«

b) I afsnit »F. GRÆKENLAND« udgår nr. 1, og følgende to numre tilføjes:

»5. Når det i henhold til bestemmelserne for de græske tillægspensionsforsikringskasser (»åðéêïõñéêÜ ôáìåßá«) er muligt at anerkende perioder med tvungen alderdomsforsikring, der er tilbagelagt inden for de almindelige lovpligtige græske forsikringsinstitutioner (»êýñéáò áóöÜëéóçò«), gælder disse bestemmelser ligeledes for perioder med tvungen pensionsforsikring, der er tilbagelagt efter lovgivningen i en anden medlemsstat, og som hører ind under denne forordnings saglige anvendelsesområde.

6. Arbejdstagere, som indtil den 31. december 1992 har været omfattet af den tvungne forsikring i en anden medlemsstat, og som for første gang efter den 1. januar 1993 bliver omfattet af den tvungne græske forsikring (almindelig lovpligtig ordning), anses i henhold til bestemmelserne i lov nr. 2084/92 for »tidligere forsikrede«.«

Artikel 2

Forordning (EØF) nr. 574/72 ændres således:

1) Artikel 17, stk. 2, andet punktum, og artikel 30, stk. 1, sidste punktum, affattes således:

»Når denne attest udstedes af en tysk, italiensk eller portugisisk institution, er den dog kun gyldig i ét år, regnet fra datoen for dens udstedelse, og skal fornyes hvert år.«

2) Artikel 95 affattes således:

»Artikel 95

Refusion af naturalydelser i henhold til syge- og moderskabsforsikringen til pensionister eller rentemodtagere og deres familiemedlemmer, der ikke har deres bopæl i en medlemsstat, efter hvis lovgivning de modtager pension eller rente og har ret til ydelser

1. Udgifterne ved naturalydelser, der er udredet i henhold til forordningens artikel 28, stk. 1, og artikel 28a, skal af de kompetente institutioner refunderes de institutioner, der har udredet disse ydelser, på grundlag af et fikseret beløb, der i videst muligt omfang svarer til de faktiske udgifter.

2. Det fikserede beløb fås ved at multiplicere den gennemsnitlige årlige udgift pr. person med det gennemsnitlige antal pensions- eller rentemodtagere og deres familiemedlemmer, der årligt kommer i betragtning, og ved at nedsætte det herved fremkomne beløb med 20 %.

3. De faktorer, der er fornødne for ansættelsen af dette fikserede beløb, fastlægges efter følgende regler:

a) Den gennemsnitlige årlige udgift pr. person udregnes for hver medlemsstat ved at dividere de årlige udgifter til samtlige naturalydelser, der inden for de sociale sikringsordninger, som kommer i betragtning, er udredet af institutionerne i den pågældende medlemsstat til samtlige personer, der efter den pågældende medlemsstats lovgivning modtager pension eller rente, samt til disses familiemedlemmer, med det gennemsnitlige årlige antal pensions- eller rentemodtagere og deres familiemedlemmer; de sociale sikringsordninger, der kommer i betragtning i denne forbindelse, er anført i bilag 9.

b) I forholdet mellem to medlemsstaters institutioner er det gennemsnitlige antal pensions- eller rentemodtagere og deres familiemedlemmer, der årligt skal tages i betragtning, lig med det gennemsnitlige årlige antal af de pensions- eller rentemodtagere og deres familiemedlemmer, der er omhandlet i forordningens artikel 28, stk. 2, og som er bosat på et af de pågældende to medlemsstaters områder, og som har ret til naturalydelser til udgift for en institution i den anden medlemsstat.

4. Antallet af pensions- eller rentemodtagere og deres familiemedlemmer, der skal tages i betragtning i medfør af bestemmelserne i stk. 3, litra b), opgøres ved hjælp af en fortegnelse, der i dette øjemed føres af bopælsstedets institution på grundlag af de bevisligheder for de pågældendes ret til ydelser, som den kompetente institution har tilvejebragt. I tilfælde af uenighed forelægges de pågældende institutioners bemærkninger for det revisionsudvalg, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 101, stk. 3.

5. Den administrative kommission fastsætter de metoder og regler, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de faktorer, som er nævnt i stk. 3 og 4.

6. To eller flere medlemsstater eller de kompetente myndigheder i disse medlemsstater kan, efter udtalelse fra den administrative kommission, aftale andre regler for fastsættelse af refusionsbeløbene.«

3) Artikel 107, stk. 1, affattes således:

»1. Ved anvendelse af følgende bestemmelser:

a) forordningens artikel 12, stk. 2, 3 og 4, artikel 14d, stk. 1, artikel 19, stk. 1, litra b), sidste punktum, artikel 22, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 25, stk. 1, litra b), næstsidste punktum, artikel 41, stk., 1, litra c og d), artikel 46, stk. 4, artikel 46a, stk. 3, artikel 50, artikel 52, litra b), sidste punktum, artikel 55, stk. 1, nr. ii), sidste punktum, artikel 70, stk. 1, første afsnit, artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), næstsidste punktum

b) gennemførelsesforordningens artikel 34, stk. 1, 4 og 5:

sker omregningen til en given national valuta af beløb udtrykt i en anden national valuta til den kurs, der i løbet af den referenceperiode, der er fastlagt i stk. 2, beregnes af Kommissionen på grundlag af det månedlige gennemsnit af de valutakurser, som for vedkommende valutaer meddeles Kommissionen med henblik på anvendelsen af det europæiske monetære system.«

4) Bilag 2 ændres således:

a) I afsnit »B. DANMARK«, punkt 2, litra a), og punkt 3, litra a), affattes teksten i højre spalte således:

»Direktoratet for Social Sikring og Bistand, København.«

b) I afsnit »I. LUXEMBOURG«

i) affattes punkt 1 således:

»>TABELPOSITION>

«ii) affattes punkt 6 således:

»>TABELPOSITION>

«c) I afsnit »J. NEDERLANDENE«, punkt 5, litra a) og b), ændres udtrykket »Raad van Arbeid (Arbejdsrådet)« til »Districtskantoor van de Sociale Verzekeringsbank (Socialforsikringsbankens regionalkontor)«.

5) Bilag 3 ændres således:

a) I afsnit »B. DANMARK«, punkt I, litra b) og c), nr. i), affattes teksten i højre spalte således:

»Direktoratet for Social Sikring og Bistand, København.«

b) I afsnit »I. LUXEMBOURG«, punkt 1, affattes teksten i højre spalte således:

»Caisse de maladie des ouvrier (Sygekassen for arbejdere) og/eller Union des caisses de maladie (Sygekassernes Landsforening).

Den kompetente sygekasse i henhold til luxembourgsk lovgivning, for så vidt angår den luxembourgske delpension og/eller Union des caisses de maladie (Sygekassernes Landsforening).«

c) Afsnit »J. NEDERLANDENE« ændres således:

i) I punkt 3, litra c), affattes teksten i højre spalte således:

»Bureau voor Duitse zaken (Kontoret for Tyske Anliggender), Nijmegen.«

ii) I punkt 5 i højre spalte ændres udtrykket »Raad van Arbeid (Arbejdsrådet)« til »Districtskantoor van de Sociale Verzekeringsbank (Socialforsikringsbankens regionalkontor)«.

6) Bilag 4 ændres således:

a) I afsnit »B. DANMARK«, punkt 1, 2, 3 og 5, affattes teksten i højre spalte således:

»Direktoratet for Social Sikring og Bistand, København.«

b) I afsnit »I. LUXEMBOURG«

i) affattes punkt 1 således:

»>TABELPOSITION>

«ii) affattes punkt 6 således:

»>TABELPOSITION>

«c) I afsnit »J. NEDERLANDENE«, punkt 2, litra c), affattes teksten i højre spalte således:

»Bureau voor Duitse Zaken (Kontoret for Tyske Anliggender), Nijmegen.«

7) Bilag 5 ændres således:

a) Punkt 16 »DANMARK-SPANIEN« affattes således:

»16. DANMARK-SPANIEN

Aftale af 1. juli 1990 om delvist afkald på refusion i henhold til forordningens artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, og gensidigt afkald på refusion i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 105, stk. 2. (Delvist afkald på refusion af udgifter til naturalydelser ved sygdom, moderskab, arbejdsulykker og erhvervssygdomme og afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol).«

b) Punkt 18 »DANMARK-GRÆKENLAND« affattes således:

»18. DANMARK-GRÆKENLAND

Aftale af 8. maj 1986 om delvist afkald på refusion i henhold til forordningens artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, og gensidigt afkald på refusion i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 105, stk. 2. (Delvist afkald på refusion af udgifter til naturalydelser ved sygdom, moderskab, arbejdsulykker og erhvervssygdomme og afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol).«

c) Punkt 62 »GRÆKENLAND-NEDERLANDENE« affattes således:

»62. GRÆKENLAND-NEDERLANDENE

Brevveksling af 8. september 1992 og 30. juni 1993 om regler for refusion institutionerne imellem.«

d) I punkt 93 »NEDERLANDENE-DET FORENEDE KONGERIGE« affattes litra d) således:

»d) Brevveksling af 25. april og 26. maj 1986 om forordningens artikel 36, stk. 3 (refusion eller afkald på refusion af udgifter til naturalydelser), som ændret.«

8) I bilag 9 affattes afsnit »I. LUXEMBOURG« således:

»I. LUXEMBOURG

Ved beregningen af den gennemsnitlige årlige udgift til naturalydelser tages samtlige sygekasser og Sygekassernes Landsforening i betragtning.«

9) Bilag 10 ændres således:

a) I afsnit »A. BELGIEN« indsættes følgende før punkt 1:

»O. Ved anvendelse af gennemførelsesforordningens artikel 10b:

>TABELPOSITION>

«b) I afsnit »B. DANMARK«

i) affattes i punkt 1, 2 og 3 teksten i højre spalte således:

»Direktoratet for Social Sikring og Bistand, København«.

ii) affattes punkt 7, litra b), således:

»b) kontantydelser i henhold til forordningens afsnit III, kapitel 1, og ydelser i henhold til forordningens afsnit III, kapitel 2, 3, 7 og 8:

Direktoratet for Social Sikring og Bistand, København.«

c) I afsnit »I. LUXEMBOURG«, punkt 8, litra a), og punkt 9, litra a), affattes teksten i højre spalte således:

»Union des caisses de maladie (Sygekassernes Landsforening), Luxembourg.«

Artikel 3

I forordning (EØF) nr. 1247/92 udgår artikel 2.

Artikel 4

Forordning (EØF) nr. 1945/93 ændres således:

1) Artikel 3 udgår.

2) I artikel 4 udgår nr. 10.

Artikel 5

1. Denne forordning træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Artikel 2, nr. 2, anvendes fra 1. januar 1998.

For forbindelserne med Frankrig anvendes artikel 2, nr. 2, dog fra 1. januar 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 1995.

På Rådets vegne

L. ATIENZA SERNA

Formand

(1) EFT nr. C 143 af 26. 5. 1994, s. 7.

(2) EFT nr. C 166 af 3. 7. 1995, s. 24.

(3) EFT nr. C 393 af 31. 12. 1994, s. 75.

(4) EFT nr. L 149 af 5. 7. 1971, s. 2. Forordningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(5) EFT nr. L 74 af 27. 3. 1972, s. 1. Forordningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(6) EFT nr. L 206 af 29. 7. 1991, s. 2.

(7) EFT nr. L 136 af 19. 5. 1992, s. 7.

(8) EFT nr. L 136 af 19. 5. 1992, s. 28.