31995R2921

Kommissionens forordning (EF) nr. 2921/95 af 18. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser for udligning som følge af fald i bestemte landbrugsomregningskurser

EF-Tidende nr. L 305 af 19/12/1995 s. 0060 - 0061


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2921/95 af 18. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser for udligning som følge af fald i bestemte landbrugsomregningskurser

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1527/95 af 29. juni 1995 om udligning som følge af fald i landbrugsomregningskurserne for bestemte valutaer (1), særlig artikel 2, stk. 4, og

Ifølge forordning (EF) nr. 1527/95 kan medlemsstaterne yde støtte til landbrugere til udligning af fald i landbrugsomregningskurserne for bestemte valutaer; i forordningen er der fastsat en række betingelser for ydelse af støtte, lofter over medlemsstaternes udbetalinger, støttens udvikling og hel eller delvis finansiering over EF-budgettet;

for at tage hensyn til Fællesskabets internationale forpligtelser og med henblik på en korrekt forvaltning bør der fastlægges en række regler for, hvordan medlemsstaterne kan yde udligning;

for at nå det for udligningen fastsatte mål skal medlemsstaterne yde støtte inden for bestemte frister og generelt direkte til modtagerne, som i princippet er landbrugere, idet der anvendes satser, som ikke overstiger det skønnede indkomsttab, og ikke stilles betingelser for støttens anvendelse; for at undgå en tung ordning, hvor der udbetales små beløb til modtagerne, kan der anvendes forenklede gennemførelsesbestemmelser, når den gennemsnitlige støtte ligger under en vis grænse;

i den periode, hvor udligningsstøtten kan ydes, kan der indtræde en forhøjelse af landbrugsomregningskursen for medlemsstatens nationale valuta; i sådanne tilfælde bør undersøges, om eventuelt ikke udbetalt årlig støtte bør ydes;

den udløsende begivenhed, der bestemmer landbrugsomregningskursen for omregning af beløb udtrykt i ecu, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1527/95, bør fastlægges nærmere;

de berørte forvaltningskomitéer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne for ydelse af udligningsstøtte i henhold til forordning (EF) nr. 1527/95, uden at dette foregriber de metoder og kriterier, der skal anvendes ved undersøgelse i henhold til nævnte forordnings artikel 4 af følgerne for landbrugsindkomsterne af et fald i landbrugsomregningskurserne.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne kan kun yde støtte:

a) i form af årlige beløb til modtagerne og uden betingelser for støttens anvendelse, og

b) til landbrugsbedrifter, idet medlemsstaterne definerer sådanne bedrifter ud fra objektive kriterier

jf. dog bestemmelserne i artikel 4.

2. De beløb i ecu, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1527/95, omregnes til nationale valutaer ved hjælp af den landbrugsomregningskurs, der gælder umiddelbart før det af nævnte forordning omfattede første fald i kursen.

Artikel 3

1. Støtten til hver modtager skal være forbundet med bedriftens størrelse i en periode inden den 1. juli 1995.

2. Ved bestemmelserne af bedriftens størrelse tages der kun hensyn til produktion, for hvilken et fald i landbrugsomregningskursen har haft en væsentlig virkning.

Fordelingen af det samlede støttebeløb, der kan ydes, afspejler på makroøkonomisk plan den forholdsvise andel af tabet i alle sektorer, hvor væsentlige virkninger er indtruffet.

3. Medlemsstaterne kan kun fastsætte en mindstestørrelse af bedrifter i det omfang, det er nødvendigt for at lette administrationen af støtten.

4. Støtten skal under alle omstændigheder være i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser.

Artikel 4

1. Hvis fordelingen af den samlede udligningsstøtte for en tolvmånedersrate blandt det skønnede antal landbrugsbedrifter resulterer i et beløb på under 400 ECU, kan støtten til alle modtagere ydes for den pågældende tolvmånedersrate til landbrugsforanstaltninger:

- at, kollektiv, almen interesse, og/eller

- som EF-bestemmelserne giver medlemsstaterne mulighed for at yde statsstøtte til, såfremt de i statsstøttepolitikken fastsatte grænser overholdes.

Foranstaltningernes indførelse skal ske inden for de tre på hinanden følgende tolvmånedsrater, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1527/95, og de skal afsluttes inden seks måneder efter denne periode.

Fællesskabet finansierer kun foranstaltninger, som i kraft af deres art og/eller støttens størrelse supplerer de foranstaltninger, medlemsstaten ellers ville have anvendt, og der må ikke ydes EF-støtte til forstaltningerne.

Artikel 5

1. Anmodning om at kunne yde støtte fremsendes af medlemsstaten til Kommissionen senest den 30. juni 1996. Anmodningen indeholder de oplysninger, der er nødvendige, for at Kommissionen kan kontrollere, at betingelserne er oplfyldt, jf. stk. 3.

2. En medlemsstat, der ønsker at yde støtte, skal vedtage nationale gennemsførelsesbestemmelser inden et år efter datoen for Kommissionens beslutning eller medlemsstatens forhåndsmeddelelse, jf. stk. 4.

3. Kommissionen kontrollerer efter proceduren i traktatens artikel 93, stk. 3, og i henhold til denne forordning, at støtteanmodningerne opfylder betingelserne i denne forordning og forordning (EF) nr. 1527/95.

4. Kommissionen træffer beslutning om godkendelse af støtten inden to måneder efter modtagelsen af anmodningen i stk. 1. Træffer Kommissionen ikke beslutning inden for denne periode, kan de planlagte foranstaltnigner gennemføres, hvis medlemsstaten giver Kommissionen forhåndsmeddelelse om, at den påtænker at gennemføre foranstaltningerne.

Artikel 6

1. Medlemsstaten forelægger hvert år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af foranstaltningerne med nærmere oplysninger om de udbetalte beløb. Den første rapport forelægges senest atten måneder efter, at Kommissionen har truffet beslutning, eller medlemsstaten har givet forhåndsmeddelelse, jf. artikel 5, stk. 4.

2. Kommissionen undersøger støtteordningerne, hvis landbrugsomregningskursen for en medlemsstats valuta forhøjes inden begyndelsen af den anden eller tredje tolvmånedersrate, der skal ydes støtte for. Under hensyn til virkningerne af sådanne devalueringer på landbrugsindkomsterne kan Kommissionen efter proceduren i artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 (2) beslutte, at der ikke kan ydes støtte for efterfølgende perioder, eller at støtten skal nedsættes.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 148 af 30. 6. 1995, s. 1.

(2) EFT nr. L 387 af 31. 12. 1992, s. 1.