Kommissionens forordning (EF) nr. 2810/95 af 5. december 1995 om tarifering af hele og halve slagtekroppe af svin og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
EF-Tidende nr. L 291 af 06/12/1995 s. 0024 - 0025
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2810/95 af 5. december 1995 om tarifering af hele og halve slagtekroppe af svin og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 11, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: Det har vist sig, at tariferingen af hele og halve slagtekroppe af svin volder problemer, fordi definitionen af flækningen af den hele krop i halve kroppe i den told- og statistiknomenklatur, der blev indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2588/95 (4), ikke helt svarer til teknisk og handelsmæssig praksis; definitionen bør tilpasses for at sikre ensartet anvendelse af toldsatserne i den fælles toldtarif for svinekød; efter artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2759/75 anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omfattet af den fælles markedsordning for svinekød; i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2759/75 anvendes toldnomenklaturen i den kombinerede nomenklatur; den bør derfor ændres; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Ved anvendelse af toldsatser for svinekød gælder følgende: Som »hele og halve kroppe« (pos. 0203 11 10 og 0203 21 10) betragtes kroppe af slagtede tamsvin efter afblødning, udtagelse af organer samt fjernelse af børster og klove. Halve kroppe fremkommer ved flækning af hele kroppe gennem samtlige hals-, bryst-, lænde- og bækkenhvirvler og gennem eller langs brystbenet og symphysis pubica. Hele og halve kroppe kan frembydes med eller uden hoved, tæer, flomme, nyrer, hale og mellemgulv. Halve kroppe kan frembydes med eller uden rygmarv, hjerne og tunge. Hele og halve kroppe af søer kan frembydes med eller uden yver. Artikel 2 Bilag I, kapitel 2, nr. 2.A., litra a), til forordning (EØF) nr. 2658/87 affattes således: »2. A. I pos. 0203 og 0210 gælder følgende: a) som »hele og halve kroppe« (pos. 0203 11 10 og 0203 21 10) betragtes kroppe af slagtede tamsvin efter afblødning, udtagelse af organer samt fjernelse af børster og klove. Halve kroppe fremkommer ved flækning af hele kroppe gennem samtlige hals-, bryst-, lænde- og bækkenhvirvler og gennem eller langs brystbenet og symphysis pubica. Hele og halve kroppe kan frembydes med eller uden hoved, tæer, flomme, nyrer, hale og mellemgulv. Halve kroppe kan frembydes med eller uden rygmarv, hjerne og tunge. Hele og halve kroppe af søer kan frembydes med eller uden yver«. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1996. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 1. (2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. (3) EFT nr. L 256 af 7. 9. 1987, s. 1. (4) EFT nr. L 264 af 7. 11. 1995, s. 4.