31995R1844

Kommissionens forordning (EF) nr. 1844/95 af 26. juli 1995 om fastsættelse af den minimumspris, der skal betales producenten for ferskner, samt af producentstøtten for ferskner i sukkeropløsning og/eller i naturlig frugtsaft for produktionsåret 1995/96

EF-Tidende nr. L 177 af 28/07/1995 s. 0023 - 0024


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1844/95 af 26. juli 1995 om fastsættelse af den minimumspris, der skal betales producenten for ferskner, samt af producentstøtten for ferskner i sukkeropløsning og/eller i naturlig frugtsaft for produktionsåret 1995/96

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 426/86 af 24. februar 1986 om den fælles markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1032/95 (2), særlig artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EØF) nr. 1206/90 (3), ændret ved forordning (EØF) nr. 2202/90 (4), har fastsat de almindelige bestemmelser for producentstøtteordningen i sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager;

i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 426/86 fastsættes den minimumspris, der skal betales producenten, på grundlag af den minimumspris, der gjaldt i det foregående produktionsår, udviklingen i basispriserne i sektoren for frugt og grøntsager og nødvendigheden af at sikre normal afsætning af det friske produkt til de forskellige anvendelsesformål, herunder levering til forarbejdningsindustrien;

artikel 5 i forordning (EØF) nr. 426/86 indeholder kriterierne for fastsættelse af producentstøtten; der tages især hensyn til støtten for det foregående produktionsår justeret efter udviklingen i den minimumspris, der skal betales producenten, og forskellen mellem råvareprisen i Fællesskabet og råvareprisen i de vigtigste konkurrerende tredjelande;

der er i de foregående produktionsår blevet anvendt en monetær justeringsmekanisme på støttebeløbet dels for at korrigere virkningen af forskellen mellem landbrugsomregningskursen og den gennemsnitlige vekselkurs i en bestemt periode, dels for at sikre normale konkurrencevilkår over for tredjelande; som følge af de foranstaltninger, der er truffet i den agromonetære politik, bør denne anvendelse suspenderes;

Forvaltningskomitéen for Produkter Forarbejdet på Basis af Frugt og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 1995/96 fastsættes:

a) den i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 426/86 nævnte minimumspris, der skal betales producenten for ferskner, og

b) den i samme forordnings artikel 5 nævnte producentstøtte for ferskner i sukkeropløsning og/eller i naturlig frugtsaft

som anført i bilaget.

Artikel 2

Hvis forarbejdning ikke finder sted i den medlemsstat, hvor produkterne blev dyrket, fører denne medlemsstat over for den medlemsstat, som udbetaler producentstøtten, bevis for, at producenten har modtaget minimumsprisen.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 49 af 27. 2. 1986, s. 1.

(2) EFT nr. L 105 af 9. 5. 1995, s. 3.

(3) EFT nr. L 119 af 11. 5. 1990, s. 74.

(4) EFT nr. L 201 af 31. 7. 1990, s. 4.

BILAG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>