31995R1705

Kommissionens forordning (EF) nr. 1705/95 af 12. juli 1995 om den foreløbige forsyningsopgørelse for olivenolie for De Kanariske Øer i forbindelse med den særlige ordning, der er fastsat i artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92

EF-Tidende nr. L 162 af 13/07/1995 s. 0015 - 0016


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1705/95 af 12. juli 1995 om den foreløbige forsyningsopgørelse for olivenolie for De Kanariske Øer i forbindelse med den særlige ordning, der er fastsat i artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/94 af 16. november 1994 om fælles gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (3), ændret ved forordning (EF) nr. 2883/94 (4), er der fastsat fælles gennemførelsesbestemmelser for særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer;

i bilag IX til Kommissionens forordning (EF) nr. 2883/94, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1590/95 (5), er der fastsat en forsyningsopgørelse for olivenolie for perioden fra 1. november 1994 til 30. juni 1995;

for at sikre De Kanariske Øers forsyning med olivenolie i hele produktionsåret 1994/95 bør der udarbejdes en supplerende foreløbig forsyningsopgørelse for perioden 1. juli til 31. oktober 1995;

for at undgå en afbrydelse af ordningen bør det fastsættes, at nærværende forordning anvendes fra den 1. juli 1995;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Med henblik på anvendelsen af artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 1601/92 fastsættes de mængder i den foreløbige forsyningsopgørelse for olivenolieprodukter, der er fritaget for importtold ved indførsel fra tredjelande, eller som der ydes EF-støtte for, som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 13.

(2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

(3) EFT nr. L 296 af 17. 11. 1994, s. 23.

(4) EFT nr. L 304 af 29. 11. 1994, s. 18.

(5) EFT nr. L 150 af 1. 7. 1995, s. 89.

BILAG

>TABELPOSITION>

De fastsatte mængder kan overskrides med højst 20 %, såfremt den samlede mængde for alle varer overholdes.