Rådets forordning (EF) nr. 1545/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995/96 af orienteringspriserne for vin
EF-Tidende nr. L 148 af 30/06/1995 s. 0033 - 0033
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1545/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse for produktionsåret 1995/96 af orienteringspriserne for vin RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 27, under henvisning til forslag fra Kommissionen (2), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (4), og ud fra følgende betragtninger: Ved fastsættelse af orienteringspriserne for de enkelte bordvinstyper bør der tages hensyn til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik; den fælles landbrugspolitik har blandt andet til formål at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at sikre forsyningerne og at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer; for virkeliggørelsen af disse målsætninger, er det af afgørende betydning, at den nuværende forskel mellem produktion og efterspørgsel ikke øges; orienteringspriserne bør derfor for produktionsåret 1995/96 fastsættes på samme niveau som for det foregående produktionsår; der skal fastsættes orienteringspriser for alle bordvinstyper, som er repræsentative for Fællesskabets produktion som defineret i bilag III til forordning (EØF) nr. 822/87 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 For produktionsåret 1995/96 fastsættes orienteringspriserne for bordvin således: >TABELPOSITION> Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. september 1995. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 1995. På Rådets vegne J. BARROT Formand (1) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1544/95 (se side 31 i denne Tidende). (2) EFT nr. C 99 af 21. 4. 1995, s. 39. (3) EFT nr. C 151 af 19. 6. 1995. (4) EFT nr. C 155 af 21. 6. 1995, s. 21.