31995R1500

Kommissionens forordning (EF) nr. 1500/95 af 28. juni 1995 om indstilling af fiskeri efter torsk fra fartøjer, som fører finsk flag

EF-Tidende nr. L 147 af 30/06/1995 s. 0006 - 0006


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1500/95 af 28. juni 1995 om indstilling af fiskeri efter torsk fra fartøjer, som fører finsk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EF) nr. 3362/94 af 20. december 1994 om fastsættelse for 1995 af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder (2), ændret ved forordning (EF) nr. 746/95 (3), fastsætter kvoter for torsk i 1995;

for at overholde bestemmelserne om de kvantitative begrænsninger af fangsterne af kvoterede bestande er det nødvendigt, at Kommissionen ved en forordning fastsætter den dato, på hvilken de fangster, der er taget af fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, må antages at have opbrugt den tildelte kvote;

ifølge de oplysninger, der er meddelt til Kommissionen, har fangsterne af torsk i farvandene i ICES-område III b, c, d (EF-område), taget af fartøjer, som fører finsk flag eller er registreret i Finland, nået den for 1995 tildelte kvote; Finland har forbudt fiskeri efter denne bestand med virkning fra den 2. juni 1995; det er derfor nødvendigt at opretholde denne dato -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fangsterne af torsk i farvandene i ICES-område III b, c, d (EF-område) fra fartøjer, der fører finsk flag, eller er registreret i Finland, må antages at have opbrugt den kvote, der er tildelt Finland for 1995.

Fiskeri efter torsk i farvandene i ICES-område III b, c, d (EF-område) fra fartøjer, der fører finsk flag eller er registreret i Finland, er forbudt, ligesom opbevaring om bord, omladning og landing af den ovenfor nævnte bestand, fanget i disse farvande af de nævnte fartøjer efter denne forordnings anvendelsesdato.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 2. juni 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 1995.

På Kommissionens vegne

Emma BONINO

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 261 af 20. 10. 1993, s. 1.

(2) EFT nr. L 363 af 31. 12. 1994, s. 1.

(3) EFT nr. L 74 af 1. 4. 1995, s. 1.