31995R1372

Kommissionens forordning (EF) nr. 1372/95 af 16. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for fjerkrækød

EF-Tidende nr. L 133 af 17/06/1995 s. 0026 - 0035


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1372/95 af 16. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for fjerkrækød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 3, stk. 2, artikel 8, stk. 12, og artikel 15,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3290/94, af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelsen af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge forordning (EØF) nr. 2777/75 skal der fra 1. juli 1995 ved eksport af produkter, for hvilke der ansøges om eksportrestitution, med undtagelse af daggamle kyllinger, fremlægges en eksportlicens med forudfastsættelse af restitutionen; der bør derfor fastsættes særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen inden for fjerkrækødssektoren og det bør bl.a. nærmere fastlægges, hvordan ansøgningerne skal udformes, og hvilke oplysninger, der skal anføres i ansøgningerne og licenserne; desuden bør Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 af 16. november 1988 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1199/95 (4), suppleres;

for at sikre, at ordningen forvaltes effektivt, bør det fastsættes, hvor stor sikkerheden skal være for eksportlicenser, der udstedes efter ordningen; for at imødegå spekulation i forbindelse med ordningen for fjerkrækødssektoren bør eksportlicenserne ikke kunne overdrages, og de erhvervsdrivende kun kunne deltage i ordningen på bestemte betingelser; der må i en overgangsperiode fastsættes særlige adgangsbetingelser for licenser til eksport til visse traditionelle markeder med henblik på at begrænse ansøgninger, der indgives i spekulationsøjemed, og som kunne true specialiseret produktion rettet mod disse markeder;

ifølge artikel 8, stk. 11, i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 sikres overholdelsen af de mængdemæssige eksportbegrænsninger, der følger af de aftaler, som er indgået inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, på grundlag af eksportlicenser; der bør derfor indføres faste regler for indgivelse af ansøgningerne og udstedelse af licenserne;

der bør endvidere først gives meddelelse om beslutningerne om ansøgningerne om eksportlicens efter en betænkningsperiode; en sådan periode skal give Kommissionen mulighed for at vurdere de mængder, der ansøges om, og de tilhørende udgifter samt eventuelt at indføre særforanstaltninger, der bl.a. gælder for de ansøgninger, der er til behandling; af hensyn til de erhvervsdrivende bør de have mulighed for at trække licensansøgningen tilbage, når acceptkoefficienten er blevet fastsat;

det bør være muligt efter anmodning fra den erhvervsdrivende straks at udstede eksportlicenser for ansøgninger, der omfatter 25 tons eller derunder; der ydes dog kun restitution for licenserne i overensstemmelse med de foranstaltninger, Kommissionen eventuelt har truffet for den pågældende periode;

for at sikre, at de mængder, der skal eksporteres, forvaltes meget nøjagtigt, bør de regler vedrørende tolerancemargen, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 3719/88, fraviges;

for at Kommissionen kan forvalte ordningen, bør den råde over præcise oplysninger om de indgivne licensansøgninger og udnyttelsen af de udstedte licenser; for at opnå en effektiv administration bør der anvendes en fælles model for meddelelserne mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

for at undgå afbrydelser i eksporten når landbrugsaftalen i forbindelse med Uruguay-runden træder i kraft, bør der, inden aftalen træder i kraft, kunne indgives licensansøgninger og udstedes eksportlicenser, som kan anvendes fra aftalens ikrafttrædelse;

ifølge artikel 8, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 ydes der eksportrestitution for daggamle kyllinger på grundlag af en efterfølgende udstedt eksportlicens; der bør derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser for en sådan ordning, som samtidig bør kunne sikre en effektiv kontrol med, om de aftaler, der er indgået under handelsforhandlingerne i Uruguay-rundens regi overholdes; det er dog ikke nødvendigt at kræve en sikkerhed for disse licenser, når der ansøges om dem, efter at eksporten har fundet sted;

Kommissionens forordning (EØF) nr. 572/73 af 26. februar 1973 om fastsættelse af de æg- og fjerkrækødsprodukter, der kommer i betragtning ved forudfastsættelse af eksportrestitutioner (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3501/93 (6), og Kommissionens forordning (EØF) nr. 3652/81 af 18. december 1981 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med forudfastsættelsesattester i forbindelse med restitutioner for fjerkrækød og æg (7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1030/95 (8), afløses af nærværende forordning og Kommissionens forordning (EF) nr. 1371/95 (9) om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for æg;

disse forordninger bør derfor ophæves fra den dato, hvor landbrugsaftalen i forbindelse med Uruguay-runden træder i kraft;

Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. juli 1995 skal der ved eksport af produkter inden for fjerkrækødssektoren, for hvilke der ansøges om eksportrestitution med undtagelse af kyllinger henhørende under KN-kode 0105 11 og 0105 19, fremlægges en eksportlicens med forudfastsættelse af restitutionen i overensstemmelse med artikel 2-8.

Artikel 2

1. Eksportlicensen er gyldig fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3719/88, indtil udgangen af den anden måned efter udstedelsesmåneden.

2. Licensansøgningerne og licenserne skal i rubrik 15 indeholde varebeskrivelsen og i rubrik 16 produktkoden på elleve cifre ifølge nomenklaturen over eksportrestitution for landbrugsprodukter.

3. Produktkategorierne, jf. artikel 13a, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3719/88, og størrelsen af sikkerheden i forbindelse med eksportlicenserne er angivet i bilag I.

4. Licensansøgningerne og licenserne skal i rubrik 20 indeholde en af følgende angivelser:

- Reglamento (CE) n° 1372/95,

- Forordning (EF) nr. 1372/95,

- Verordnung (EG) Nr. 1372/95,

- Êáíïíéóìüò (ÅÊ) áñéè. 1372/95,

- Regulation (EC) No 1372/95,

- Règlement (CE) n° 1372/95,

- Regolamento (CE) n. 1372/95,

- Verordening (EG) nr. 1372/95,

- Regulamento (CE) nº 1372/95,

- Asetus (EY) N:o 1372/95,

- Förordning (EG) nr 1372/95.

Artikel 3

1. Ansøgningerne om eksportlicens skal indgives til de kompetente myndigheder fra mandag til onsdag i hver uge.

2. Ansøgeren skal være en fysisk eller juridisk person, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen over for medlemsstatens myndigheder på tilfredsstillende vis kan dokumentere at have drevet handel inden for fjerkrækødssektoren i mindst tolv måneder; detailforretninger og restauranter, som sælger disse produkter til den endelige forbruger, kan dog ikke indgive ansøgninger.

Ved eksport til de lande, der er anført i bilag IV, kan der indtil den 30. juni 1996 kun ansøges om eksportlicens af fysiske eller juridiske personer, der over for medlemsstatens myndigheder på tilfredsstillende vis kan dokumentere at have eksporteret mindst 1 000 tons af produkter henhørende under KN-kode 0207, 1602 20, 1602 31 og 1602 39 i hvert af de to kalenderår, der går forud for det år, hvor licensansøgningen indgives.

3. Eksportlicenserne udstedes mandagen efter den i stk. 1 omhandlede periode medmindre Kommissionen inden da har truffet en særforanstaltning, jf. stk. 4.

4. Hvis ansøgningerne om eksportlicens omfatter mængde og/eller udgifter, der overskrider eller vil kunne overskride den normale afsætning under hensyntagen til de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 11, i forordning (EØF) nr. 2777/75 og/eller de tilhørende udgifter i den pågældende periode, kan Kommissionen:

- fastsætte en fælles acceptprocent for de mængder, der er ansøgt om

- afvise ansøgninger, for hvilke der endnu ikke er givet eksportlicenser

- suspendere indgivelsen af ansøgninger om eksportlicenser i en periode på højst fem arbejdsdage med forbehold af muligheden for suspension i en længere periode, der besluttes efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2777/75. I så fald antages de ansøgninger, der indgives i suspensionsperioden, ikke.

Foranstaltningerne kan variere fra kategori til kategori.

5. Hvis de mængder, der ansøges om, afvises eller reduceres, frigives sikkerheden straks for den mængde, for hvilke ansøgningen ikke er imødekommet.

6. Uanset stk. 3 skal eksportlicensen, i tilfælde, hvor der fastsættes én enkelt acceptprocent på under 80, udstedes senest den ellevte arbejdsdag, efter at denne procentsats er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. I løbet af de ti dage, der følger denne offentliggørelse kan den erhvervsdrivende:

- enten trække ansøgningen tilbage, hvorefter sikkerheden frigives straks

- eller anmode om, øjeblikkelig udstedelse af eksportlicensen, hvorefter den kompetente myndighed udsteder licensen hurtigst muligt, men dog tidligst den mandag, der følger efter indgivelsen af licensansøgningen.

Artikel 4

1. Hvis ansøgningen, jf. artikel 3, stk. 1, vedrører en mængde på 25 tons eller derunder, og hvis den erhvervsdrivende samtidig anmoder derom, udsteder den kompetente myndighed straks den ønskede licens og anfører i rubrik 22 mindst en af følgende angivelser:

- Certificado de exportación sin perjuicio de medidas especiales de conformidad con el apartado 4 del artículo 3 del Reglamento (CE) n° 1372/95,

- Eksportlicens udstedt med forbehold af særforanstaltninger i henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1372/95,

- Ausfuhrlizenz, erteilt unter Vorbehalt der besonderen Maßnahmen gemäß Artikel 3 Absatz 4 der Verordnung (EG) Nr. 1372/95,

- Ðéóôïðïéçôéêü åîáãùãÞò ðïõ åêäßäåôáé ìå ôçí åðéöýëáîç ôùí åéäéêþí ìÝôñùí óýìöùíá ìå ôï Üñèñï 3 ðáñÜãñáöïò 4 ôïõ êáíïíéóìïý (ÅÊ) áñéè. 1372/95,

- Export licence issued subject to any particular measures taken under Article 3 (4) of Regulation (EC) No 1372/95,

- Certificat d'exportation délivré sous réserve de mesures particulières conformément à l'article 3 paragraphe 4 du règlement (CE) n° 1372/95,

- Titolo d'esportazione rilasciato sotto riserva d'adozione di misure specifiche a norma dell'articolo 3, paragrafo 4 del regolamento (CE) n. 1372/95,

- Uitvoercertificaat afgegeven onder voorbehoud van bijzondere maatregelen zoals bedoeld in artikel 3, lid 4, van Verordening (EG) nr. 1372/95,

- Certificado de exportação emitido sem prejuízo de medidas especiais em conformidade com o nº 4 do artigo 3º do Regulamento (CE) nº 1372/95,

- Vientitodistus myönnetty, jollei asetuksen (EY) N:o 1372/95 3 artiklan 4 kohdan mukaisista erityistoimenpiteistä muuta johdu,

- Exportlicens utfärdad med förbehåll för särskilda åtgärder med stöd av artikel 3.4 i förordning (EG) nr 1372/95.

2. Fra mandag i ugen efter den uge, hvor den i artikel 3, stk. 1, omhandlede ansøgning er indgivet, ændrer den kompetente myndighed efter anmodning fra den pågældende erhvervsdrivende den udstedte licens under hensyntagen til de særforanstaltninger, der i henhold til artikel 3, stk. 4, er truffet for den pågældende uge. Myndighederne overstreger da den i stk. 1 omhandlede angivelse og anfører i rubrik 22 mindst en af følgende angivelser:

a) hvis der ikke er truffet særforanstaltninger, eller hvis der er fastsat en fælles acceptprocent:

- Certificado de exportación con fijación anticipada de la restitución por una cantidad de [ . . . ] toneladas de los productos que se indican en las casillas 17 y 18,

- Eksportlicens med forudfastsættelse af eksportrestitution for en mængde på [ . . . ] tons af de i rubrik 17 og 18 anførte produkter,

- Ausfuhrlizenz mit Vorausfestsetzung der Erstattung für eine Menge von [ . . . ] Tonnen der in Feld 17 und 18 genannten Erzeugnisse,

- Ðéóôïðïéçôéêü åîáãùãÞò ðïõ ðåñéëáìâÜíåé ôïí ðñïêáèïñéóìü ôçò åðéóôñïöÞò ãéá ìßá ðïóüôçôá [ . . . ] ôüíùí ðñïúüíôùí ðïõ åìöáßíïíôáé óôá ôåôñáãùíßäéá 17 êáé 18,

- Export licence with advance fixing of the refund for a quantity of [ . . . ] tonnes of the products shown in sections 17 and 18,

- Certificat d'exportation comportant fixation à l'avance de la restitution pour une quantité de [ . . . ] tonnes de produits figurant aux cases 17 et 18,

- Titolo d'esportazione recante fissazione anticipata della restituzione per un quantitativo di [ . . . ] t di prodotti indicati nelle caselle 17 e 18,

- Uitvoercertificaat met vaststelling vooraf van de restitutie voor [ . . . ] ton produkt vermeld in de vakken 17 en 18,

- Certificado de exportação com prefixação da restituição para uma quantidade de [ . . . ] toneladas de produtos constantes das casas 17 e 18,

- Vientitodistus, johon sisältyy tuen ennakkovahvistus [ . . . ] tonnille kohdassa 17 ja 18 mainittuja tuotteita,

- Exportlicens med förutfastställelse av exportbidrag för en kvantitet av [ . . . ] ton av de produkter som nämns i fält 17 och 18.

b) hvis licensansøgningerne er afvist:

- Certificado de exportación sin derecho a restitución,

- Eksportlicens, der ikke giver ret til eksportrestitution,

- Ausfuhrlizenz ohne Anspruch auf Erstattung,

- Ðéóôïðïéçôéêü åîáãùãÞò ÷ùñßò äéêáßùìá ãéá ïðïéáäÞðïôå åðéóôñïöÞ,

- Export licence without entitlement to any refund,

- Certificat d'exportation ne donnant droit à aucune restitution,

- Titolo d'esportazione che non dà diritto ad alcuna restituzione,

- Uitvoercertificaat dat geen recht op een restitutie geeft,

- Certificado de exportação que não dá direito a qualquer restituição,

- Vientitodistus ei oikeuta tukeen,

- Exportlicens som inte ger rätt till exportbidrag.

3. Der ydes kun eksportrestitutioner for eksport, som gennemføres med en licens, der er udstedt i henhold til denne artikel, hvis eksporten er i overensstemmelse med den angivelse, der er anført i stk. 2, litra a).

Artikel 5

Eksportlicenserne kan ikke overdrages.

Artikel 6

Den mængde, der eksporteres inden for den tolerancemargen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3719/88, giver ikke ret til restitution.

I rubrik 22 anføres mindst en af følgende angivelser:

- Restitución válida por [ . . . ] toneladas (cantidad por la que se expida el certificado),

- Restitutionen omfatter [ . . . ] t (den mængde, licensen vedrører),

- Erstattung gültig für [ . . . ] Tonnen (Menge, für welche die Lizenz ausgestellt wurde),

- ÅðéóôñïöÞ éó÷ýïõóá ãéá [ . . . ] ôüíïõò (ðïóüôçôá ãéá ôçí ïðïßá Ý÷åé Ýêäïèåß ôï ðéóôïðïéçôéêü),

- Refund valid for [ . . . ] tonnes (quantity for which the licence is issued),

- Restitution valable pour [ . . . ] tonnes (quantité pour laquelle le certificat est délivré),

- Restituzione valida per [ . . . ] t (quantitativo per il quale il titolo è rilasciato),

- Restitutie geldig voor [ . . . ] ton (hoeveelheid waarvoor het certificaat wordt afgegeven),

- Restituição válida para [ . . . ] toneladas (quantidade relativamente à qual é emitido o certificado),

- Tuki on voimassa [ . . . ] tonnille (määrä, jolle todistus on myönnetty),

- Ger rätt till exportbidrag för [ . . . ] ton (den kvantitet för vilken licensen utfärdats).

Artikel 7

1. Hver onsdag fra kl. 13 giver medlemsstaterne pr. telefax Kommissionen meddelelse om følgende:

a) de i artikel 1 omhandlede ansøgninger om eksportlicens med forudfastsættelse af restitution, som er indgivet fra mandag til onsdag i den pågældende uge

b) de mængder, for hvilke der den foregående mandag er udstedt eksportlicenser

c) de mængder, for hvilke ansøgningerne om eksportlicens er trukket tilbage i den foregående uge, jf. artikel 3, stk. 6.

2. Meddelelsen om ansøgningerne, jf. stk. 1, litra a), skal indeholde følgende oplysninger:

- mængden (vægt) af produkter pr. kategori, jf. artikel 2, stk. 3

- opdeling pr. bestemmelsessted af mængden pr. kategori, hvis restitutionssatser varierer afhængigt af bestemmelsessted

- den gældende restitutionssats

- det samlede forudfastsatte restitutionsbeløb i ecu pr. kategori.

3. Medlemsstaterne giver hver måned efter udløbet af licensernes gyldighedsperiode Kommissionen meddelelse om den mængde af eksportlicenser, der ikke er blevet udnyttet.

4. De i stk. 1 og 3 omhandlede meddelelser, herunder meddelelsen »nul« opstilles ifølge modellen i bilag II.

Artikel 8

Ansøgninger om eksportlicenser, der kan anvendes ved eksport fra den 1. juli 1995, kan indgives fra den 19. juni 1995.

Artikel 9

1. Hvad angår kyllinger henhørende under KN-kode 0105 11 og 0105 19, erklærer de erhvervsdrivende, når afslutningen af toldformaliteterne ved eksport finder sted, at de agter at ansøge om eksportrestitution.

2. De erhvervsdrivende indgiver senest en arbejdsdag efter eksporten en ansøgning til de kompetente myndigheder om en efterfølgende udstedt eksportlicens for de eksporterede kyllinger. I licensansøgningen og licensen anføres i rubrik 22 angivelsen »Udstedt efterfølgende« samt det toldsted, hvor afslutningen af toldformaliteterne ved eksport fandt sted, samt datoen for afslutningen af disse formaliteter.

Uanset artikel 14, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3719/88 kræves der ingen sikkerhed.

3. Hver mandag inden kl. 13 giver medlemsstaterne pr. telefax Kommissionen meddelelse om antallet af efterfølgende udstedte eksportlicenser, der er ansøgt om i den foregående uge, også hvis antallet er nul. Meddelelserne opstilles ifølge modellen i bilag III og skal i givet fald indeholde oplysningerne i artikel 7, stk. 2.

4. De efterfølgende udstedte eksportlicenser udstedes den følgende onsdag medmindre Kommissionen efter den pågældende eksport har truffet en særforanstaltning, jf. artikel 3, stk. 4. I så fald gælder disse foranstaltninger for den gennemførte eksport.

Licensen giver ret til den restitution, der gælder den dag, hvor afslutningen af toldformaliteterne ved eksport fandt sted.

5. Artikel 22 i forordning (EØF) nr. 3719/88 finder ikke anvendelse for de efterfølgende udstedte licenser, der er omhandlet i stk. 1-4. Licenserne forelægges af den pågældende person direkte for det organ, der tager sig af udbetaling af eksportrestitutionen. Organet afskriver og påtegner licensen.

Artikel 10

Forordning (EØF) nr. 572/73 og (EØF) nr. 3652/81 ophæves.

Forordning (EØF) nr. 3652/81 anvendes dog fortsat for de forudfastsættelsesattester, der er udstedt inden den 1. juli 1995 i henhold til nævnte forordning.

Artikel 11

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den gælder for de i artikel 1 omhandlede eksportlicenser fra den 19. juni 1995.

Artikel 4, 9 og 10 anvendes fra den 1. juli 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 77.

(2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

(3) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

(4) EFT nr. L 119 af 30. 5. 1995, s. 4.

(5) EFT nr. L 56 af 1. 3. 1973, s. 6.

(6) EFT nr. L 319 af 21. 12. 1993, s. 25.

(7) EFT nr. L 364 af 19. 12. 1981, s. 19.

(8) EFT nr. L 103 af 6. 5. 1995, s. 36.

(9) Se side 16 i denne Tidende.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>START GRAFIK>

Jf. forordning (EF) nr. 1372/95

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GD VI/D/3 - Fjerkrækød

Ansøgning om eksportlicens - Fjerkrækød

Afsender:

Dato:

Periode: fra mandag . . . til onsdag . . .

Medlemsstat:

Kontaktperson:

Telefon:

Fax:

Sendes til: GD VI/D/3 - Fax (32-2) 296 62 79 eller 296 12 27

- Del A - Ugentlig meddelelse (udfyldes for hver kategori for sig)

Kategori Mængde Bestemmelsessted Restitutionssats (ECU/100 kg) Forudfastsatte restitutioner i alt

I alt pr. kategori

Kategori Samlede mængder, der er ansøgt om (pr. kategori)

- Del B - Ugentlig meddelelse

Kategori Samlede mængder, der er udstedt licenser for om mandagen (pr. kategori)

- Del C - Ugentlig meddelelse

Kategori Samlede mængder, der er trukket tilbage i den foregående uge (pr. kategori)

- Del D - Månedlig meddelelse

Kategori Ikke udnyttede mængder

>SLUT GRAFIK>

BILAG III

>START GRAFIK>

Jf. forordning (EF) nr. 1372/95

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GD VI/D/3 - Fjerkrækød

Ansøgning om efterfølgende udstedt eksportlicens (kyllinger)

Afsender:

Dato:

Periode: fra mandag . . . til fredag . . .

Medlemsstat:

Kontaktperson:

Telefon:

Fax:

Sendes til: GD VI/D/3 - Fax (32-2) 296 62 79 eller 296 12 27

Ugentlig meddelelse (udfyldes for hver kategori for sig)

Kategori Mængde Bestemmelsessted Restitutionssats (ECU/100 stk.) Forudfastsatte restitutioner i alt

I alt pr. kategori

Kategori Samlede mængder, der er ansøgt om (pr. kategori)

>SLUT GRAFIK>

BILAG IV

Angola

Egypten

Saudi-Arabien

Kuwait

Bahrain

Qatar

Oman

De Forenede Arabiske Emirater

Jordan

Yemen

Libanon

Syrien