31995R1307

Kommissionens forordning (EF) nr. 1307/95 af 8. juni 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 2273/93 om fastsættelse af interventionscentre for korn

EF-Tidende nr. L 126 af 09/06/1995 s. 0019 - 0020


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1307/95 af 8. juni 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 2273/93 om fastsættelse af interventionscentre for korn

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2273/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3129/94 (4), måtte tilpasses for at bringe den i overensstemmelse med tiltrædelsesakten;

det antal interventionscentre, der således er fastlagt for Sverige, har vist sig at være utilstrækkeligt til at sikre en korrekt intervention i dette land; antallet af interventionscentre bør derfor forhøjes; de supplerende interventionscentre i Sverige blev fastlagt ud fra deres geografiske beliggenhed og deres oplagringsfaciliteter, der gør det muligt at oprette og afsætte betydelige kornpartier;

for at interventionen i Sverige kan fungere effektivt allerede i høståret 1994/95, er det ønskeligt, at de ændringer, der foretages ved nærværende forordning, anvendes hurtigst muligt; det er derfor nødvendigt, at nærværende forordning anvendes hurtigst muligt;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den del af bilaget til forordning (EØF) nr. 2273/93, der vedrører Sverige, affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 21.

(2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

(3) EFT nr. L 207 af 18. 8. 1993, s. 1.

(4) EFT nr. L 330 af 21. 12. 1994, s. 48.

BILAG

>TABELPOSITION>