31995R1278

Kommissionens forordning (EF) nr. 1278/95 af 6. juni 1995 om tredje ændring af forordning (EØF) nr. 586/93 om undtagelse fra visse bestemmelser om indholdet af flygtig syre i visse vine

EF-Tidende nr. L 124 af 07/06/1995 s. 0004 - 0004


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/95 af 6. juni 1995 om tredje ændring af forordning (EØF) nr. 586/93 om undtagelse fra visse bestemmelser om indholdet af flygtig syre i visse vine

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse og ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 66, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Det maksimale indhold af flygtig syre i vin er fastsat i artikel 66 i forordning (EØF) nr. 822/87; der kan fastsættes undtagelser for visse kvbd; visse kvbd med oprindelse i Østrig henhørende under denne kategori har normalt på grund af særlige fremstillingsmetoder samt deres høje alkoholindhold et indhold af flygtig syre, der er større end det indhold, der er fastsat i artikel 66 i forordning (EØF) nr. 822/87; for at ovennævnte vine fortsat kan fremstilles efter de traditionelle metoder, der giver dem de egenskaber, der karakteriserer dem, bør artikel 66, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 822/87 fraviges;

for klarhedens skyld bør denne undtagelse indarbejdes i Kommissionens forordning (EØF) nr. 586/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1243/95 (4), hvorved alle undtagelser vedrørende flygtige syrer samles i en forskrift;

inden Østrigs tiltrædelse havde nævnte kvbd allerede i dette land et maksimalt indhold af flygtig syre, der var større end det indhold, der er fastsat i nævnte artikel 66; for at undgå enhver afbrydelse bør nærværende forordning gælde fra den dato, hvor akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse trådte i kraft;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1 i forordning (EØF) nr. 586/93 bliver litra d) litra e) og efter litra c) indsættes som litra d):

»d) for østrigske vine:

- til 30 milliækvivalenter/l for kvbd, som opfylder betingelserne for at kunne betegnes som »Ausbruch«, »Beerenauslese«, »Trockenbeerenauslese«, »Eiswein« eller »Strohwein«.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1.

(2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

(3) EFT nr. L 61 af 13. 3. 1993, s. 39.

(4) EFT nr. L 121 af 1. 6. 1995, s. 64.