Kommissionens forordning (EF) nr. 1237/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for stabilisering af de udbytter, der anvendes til beregning af godtgørelser efter forordning (EØF) nr. 1765/92
EF-Tidende nr. L 121 af 01/06/1995 s. 0029 - 0030
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1237/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for stabilisering af de udbytter, der anvendes til beregning af godtgørelser efter forordning (EØF) nr. 1765/92 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 12, og ud fra følgende betragtninger: For at undgå, at komplicerede regionaliseringsplaner medfører faktiske udbytter, der mærkbart overstiger de historiske udbytter, er det i forordning (EØF) nr. 1765/92 fastsat, at udligningsgodtgørelserne justeres det følgende produktionsår i forhold til overskridelsen af det historiske gennemsnitsudbytte, der følger af regionaliseringsplanerne for 1993; det bør fastsættes, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved konstateringen af sådanne overskridelser, ligesom de historiske referenceudbytter bør fastsættes; medlemsstaterne sender en samlet oversigt i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1664/93 af 29. juni 1993 om fastsættelse af de oplysninger, medlemsstaterne skal indsende vedrørende støtteordningen for producenter af visse markafgrøder (2); oplysningerne i disse oversigter kan anvendes til beregning af overskridelserne; referenceudbytterne bør fastsættes til det udbytteniveau, der følger af regionaliseringsplanerne for 1993; det er således ikke muligt at fastsætte udbytter for de nye medlemsstater; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Fælles Forvaltningskomité for Korn, Olie og Fedtstoffer samt Tørret Foder - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Ved anvendelse af artikel 3, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 1765/92: - er oversigterne over alle støtteansøgningerne og de hertil knyttede udbytter de oversigter, medlemsstaterne har sendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1664/93 - er de gennemsnitlige historiske udbytter, der følger af regionaliseringsplanerne for 1993, de udbytter, der er anført i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Ved beregning af det gennemsnitlige udbytte, der følger af støtteansøgningerne for et givet produktionsår, gælder følgende: - arealerne tages i betragtning efter eventuel anvendelse af den proportionale nedsættelse, der er nævnt i artikel 2, stk. 6, første led, i forordning (EØF) nr. 1765/92, og den nedsættelse, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, sjette afsnit, i samme forordning - de arealer, der anvendes til oliefrø, til femårig jordudtagning efter Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 (3) og til arealer med markafgrøder, der er anmeldt som foderarealer under præmieordningen for kvæg og får, betragtes som udlignet på grundlag af det gennemsnitlige kornudbytte for regionen. Artikel 3 Kommissionen foretager efter proceduren i artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1765/92 en sammenlignende undersøgelse inden den 31. maj hvert år af de oplysninger, der er nævnt i artikel 1 og 2 i nærværende forordning, og fastsætter de fornødne korrektionskoefficienter. Artikel 4 De i artikel 3 nævnte koefficienter anvendes på alle udligningsgodtgørelserne i den pågældende medlemsstat eller region med basisareal, med undtagelse af de beløb, der er nævnt i artikel 4, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EØF) nr. 1765/92. Artikel 5 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra produktionsåret 1994/95. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 12. (2) EFT nr. L 158 af 30. 6. 1993, s. 19. (3) EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1. BILAG >TABELPOSITION>